Gå til sidens indhold
Teglværket

Tid til tegl

Teglværket ved Moesgård Strand blev bygget i 1844 og var i brug i knap 50 år. Kigger du godt efter, kan du stadig ane sporene efter teglværket.

Vest for Fiskerhuset lå den store lergrav, som forsynede værket med ler. På den anden side af åen kan man skimte to runde forsænkninger i terrænet - dér blev leret æltet før produktionen. Hvis man ser rigtig godt efter, kan man i jorden og græsset se svage tegn efter fundamentet fra tørreladen mellem æltepladserne, og lidt nord herfor ligger en høj, som udgør resterne af den højovn, hvor leret blev brændt til tegl. Det var en stor ovn, der rummede omkring 100.000 sten pr. brænding. Selve brændingen varede 4-5 dage. I løbet af en sommer blev der foretaget omkring 10 brændinger.

 

Længere oppe ad åen ligger det gamle teglværkshus, hvor teglbrænderen boede. Man ved, at huset, der også har været bl.a. skovfoged-, fisker- og landarbejderbolig, er opført før 1777. Det er dermed det ældste, bevarede hus på Moesgårds jorder.

 

Teglværket leverede sten og tegl bl.a. til opførelsen af det psykiatriske hospital i Risskov i 1852, som dog på den tid blev kaldt Dåreanstalten.

 

I boksen "Teglværket ved Moesgård Strand" til højre på siden kan du hente en illustration, der viser, hvordan teglværket højst sandsynligt har set ud.

 

Læs mere om teglværket ved Moesgård.

Kontakt

Henrik Müller

Projektleder

Natur og Miljø

Valdemarsgade 18

8100 Aarhus C

Via GPS til fortiden

  • Højryggede agre

    Flere steder i Moesgårdskovene kan man få øje på bevarede højryggede agre - en dyrkningsmetode, der blev indført i middelalderen.
  • Velbevarede stenrøser

    Her kan du læse mere om stenrøser.
  • Gravhøj med kunstig stendysse

    Her kan du læse om den runde gravhøj fra oldtiden og de kunstige stendysser fra 1800-tallet.
  • Teglværket ved Moesgård

    Teglværket ved Moesgård Strand blev bygget i 1844 og var i brug i knap 50 år. Kigger du godt efter, kan du stadig ane sporene efter teglværket.
  • Fredede stendiger

    Rundt omkring i Moesgårdskovene kan du støde på flere velbevarede jord- eller stendiger.
  • Gravrøse fra jernalderen

    Stenrøser er dynger af sten samlet sammen af vore aarhusianske forfædre. Det kan enten være dynger, der er samlet sammen for at forberede en mark til dyrkning (rydningsrøser), eller der kan være tale om grave fra oldtiden.
  • Gravhøj - spor fra gravrøvere

    Gravhøjene i landskabet kan veksle meget i størrelse. Nogle er meget store, andre meget små, som fx denne lille gravhøj, der måler ca. 1 meter i højden og 10 meter i diameter.
  • Gravhøj og skulptur

    Den aarhusianske billedhugger Jørn Rønnau lavede i 1990’erne en række skulpturtræer i Marselisborgskovene under betegnelsen Skovkunst. Nogle af skulpturerne findes på let tilgængelige steder, hvor de tydeligt ses. Andre - som denne figur kaldet ”Sneglen” - er gemt godt af vejen og går næsten i ét med den omgivende natur.
  • Gravhøj - markerer territorium

    Spredt rundt i landskabet findes arkæologiske vidnesbyrd om vores forfædres liv og død.
  • Gravhøj - bronzealder

    Her kan du læse mere om Bronzealderhøjen i Skorskov.
  • Sten med kløvemærker

    Helt tilbage til stenalderen har vores forfædre anvendt de sten, der lå i landskabet, til praktiske formål. Stenene blev blandt andet brugt til redskabsfremstilling – måske har du set de store stenøkser fra stenalderen på Moesgård Museum?
  • Stenrøser på stien

    Når man kigger sig omkring i skovbunden, vil man kunne se forskellige menneskeskabte spor.
 
 

Opdateret: 30.11.2011

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Natur og Miljø

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden