Gå til sidens indhold
Kvæg ved Årslev Engsø

Job i naturen

Projekt "Job i naturen" arbejder med naturpleje og naturgenopretningsprojekter på kommunal jord overalt i Aarhus Kommune.

Arbejdet gennem de forløbne år kan resumeres således, at der er genetableret/plejet mere end 300 vådområder, indhegnet mere end 200 ha til græsning, plantet mere en 21 km levende hegn, restaureret mere end 10 km vandløb, plejet fortidsminder, bygget broer, anlagt naturstier og meget mere.

 

 

Af projekter kan blandt andet nævnes:

Der blevet renset slam op, træer fældes og rykkes op i blandt andet Tilst Park,  Vorregårdsparken, Jarlsminde, Skjoldhøjkilen, Mollerup Skov  og Hasle bakker.

 

Der følges desuden op på tidligere års restaureringer af gadekær og vandhuller i form af skånsom pleje.

 

Det er vigtigt, at rense op i vandhullerne, da vandoverfladen uden pleje gror til med sumpvegetation. Desuden vil bredden gro til med træer og buske. Vandhullerne vil gradvist fyldes op med dødt organisk materiale og derved miste en stor del af deres naturhistoriske og rekreative værdi.

 

Naturcenter Sølyst

Ved Naturcenter Sølyst er der blevet anlagt gangbro ved vandhul. Det sker for at forbedre områdets naturkvalitet og formidlingsmæssige faciliteter.

 

I vinteren 2008 blev den gamle bevoksning ved Naturcenter Sølyst udtyndet. På de åbne arealer blev det anbefalet, at der plantes hassel, hyld og æbletræer.

 

Årslev Engsø

Ved Årslev Engsø er der fjernet pil. Grene og stammer er blevet afbrændt eller kørt væk. Flere områder er blevet indhegnet med henblik på afgræsning primært med kreaturer.

 

Da området ved Årslev Engsø blev etableret i 2003, blev arealerne ikke plejet fra starten og en ret massiv opvækst af urter og pilekrat satte ind. Naturplejen af området giver bedre udsyn og desuden vil græsning af engene fremme forekomsten af plantearter, der kræver meget lys samt ynglende og rastende vadefugle.

Kontakt

Steen Holger Christensen

Biolog

Vandmiljø og Landbrug

Sølyst, Louisevej 100

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 26 83

Mobil: 29 20 81 40

E-mail: 

 
 

Opdateret: 11.3.2011

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Natur og Miljø

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden