Gå til sidens indhold
GPS-modtager

Via GPS til fortiden

I skovene syd for Aarhus er der rig mulighed for at finde - mere eller mindre skjulte - kulturminder, der vidner om vores aarhusianske forfædres liv og død.

Hvis du har adgang til en håndholdt GPS-modtager, kan du gå på jagt efter kulturminderne via deres specifikke koordinater. Du kan udskrive en samlet liste over alle koordinaterne (se PDF-dokument til højre på siden).

 

Det er Naturcenter Ørnereden, der i samarbejde med Moesgård Museum har udarbejdet beskrivelserne af de 12 forskellige kulturminder.

 

Læs mere om Moesgård Museum (åbner i nyt vindue)

 

Projektleder, Henrik Müller fra Natur og Miljø i Aarhus Kommune har afprøvet ét af GPS-punkterne sammen med en journalist fra Aarhus Stiftstidende.

 

Læs artiklen fra Stiften og se videoen her (åbner i nyt vindue)

 

Mere info om GPS skattejagt

Visse nyere telefoner har integreret GPS-modtager, som du selvfølgelig også kan bruge til at lokalisere kulturminderne. Der kan dog af og til opstå unøjagtigheder - på omkring 10 meter eller lignende. Den form for GPS-modtager, som man ellers bruger i biler, er programmeret til at vise vej til den nærmeste navngivne gade eller lignende, hvis man kommer uden for kortlagte veje. Derfor vil det i dette tilfælde ikke være optimalt at anvende disse GPS-modtagere.

 

De kulturminder, du kan finde med GPS, ligger inde i terrænet - væk fra stierne. Tag derfor altid koordinaterne på din udgangsposition, så du kan finde tilbage.

 

Du kan vælge at finde et eller flere kulturminder, men du skal regne med, at det kan tage flere timer, hvis du går efter at finde alle de 12, der er beskrevet her. Tag eventuelt et print af beskrivelse og billede med ud på turen.

 

Der er ikke placeret nogen fysisk genstand på stedet. Kulturmindet er selve målet.

 

Der findes forskellige måder at angive koordinater på. Til højre på denne side kan du hente en liste, hvor alle kulturminder er angivet med GPS-koordinater i fire forskellige formater. Vælg det format, din GPS-modtager bruger.

 

Hvis det er første gang, du bruger GPS, kan du finde masser af information om GPS skattejagt - også kaldet geocaching - på nettet eller på bibliotekerne.

 

Læs mere om geocaching her (åbner i nyt vindue)

Søg på bibliotek.dk efter geocaching (åbner i nyt vindue) 

 

Der er parkering ved Naturcenter Ørnereden.

 

 

Kontakt

Henrik Müller

Projektleder

Natur og Miljø

Valdemarsgade 18

8100 Aarhus C

Via GPS til fortiden

  • Højryggede agre

    Flere steder i Moesgårdskovene kan man få øje på bevarede højryggede agre - en dyrkningsmetode, der blev indført i middelalderen.
  • Velbevarede stenrøser

    Her kan du læse mere om stenrøser.
  • Gravhøj med kunstig stendysse

    Her kan du læse om den runde gravhøj fra oldtiden og de kunstige stendysser fra 1800-tallet.
  • Teglværket ved Moesgård

    Teglværket ved Moesgård Strand blev bygget i 1844 og var i brug i knap 50 år. Kigger du godt efter, kan du stadig ane sporene efter teglværket.
  • Fredede stendiger

    Rundt omkring i Moesgårdskovene kan du støde på flere velbevarede jord- eller stendiger.
  • Gravrøse fra jernalderen

    Stenrøser er dynger af sten samlet sammen af vore aarhusianske forfædre. Det kan enten være dynger, der er samlet sammen for at forberede en mark til dyrkning (rydningsrøser), eller der kan være tale om grave fra oldtiden.
  • Gravhøj - spor fra gravrøvere

    Gravhøjene i landskabet kan veksle meget i størrelse. Nogle er meget store, andre meget små, som fx denne lille gravhøj, der måler ca. 1 meter i højden og 10 meter i diameter.
  • Gravhøj og skulptur

    Den aarhusianske billedhugger Jørn Rønnau lavede i 1990’erne en række skulpturtræer i Marselisborgskovene under betegnelsen Skovkunst. Nogle af skulpturerne findes på let tilgængelige steder, hvor de tydeligt ses. Andre - som denne figur kaldet ”Sneglen” - er gemt godt af vejen og går næsten i ét med den omgivende natur.
  • Gravhøj - markerer territorium

    Spredt rundt i landskabet findes arkæologiske vidnesbyrd om vores forfædres liv og død.
  • Gravhøj - bronzealder

    Her kan du læse mere om Bronzealderhøjen i Skorskov.
  • Sten med kløvemærker

    Helt tilbage til stenalderen har vores forfædre anvendt de sten, der lå i landskabet, til praktiske formål. Stenene blev blandt andet brugt til redskabsfremstilling – måske har du set de store stenøkser fra stenalderen på Moesgård Museum?
  • Stenrøser på stien

    Når man kigger sig omkring i skovbunden, vil man kunne se forskellige menneskeskabte spor.

GPS-skattejagt - klassesæt

 
 

Opdateret: 07.2.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Natur og Miljø

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden