Gå til sidens indhold

Lystfiskeri

Læs gældende regler for lystfiskeri i de offentlige vandløb, søer, bugten og i havnen.

Du kan frit fiske i en lang række kommunale ferske vandløb, åer og søer. Så længe du retter dig efter de gældende regler. I de øvrige vandløb, åer og søer skal du have den enkelte grundejers tilladelse til at fiske. Du skal derfor sikre dig, at du holder dig inden for de på kortene viste områder, når du fisker på/fra de kommunale arealer.


Du kan også melde dig ind i en lystfiskerforening, som allerede har en aftale med diverse grundejere om fiskeretten.


Se liste med lystfiskerforeninger. 


Medbring altid gyldigt lystfiskertegn

Alle mellem 18 og 65 år skal have det lovpligtige statslige lystfiskertegn og følge de i fiskeriloven gældende bestemmelser, herunder mindstemål, fredningstider m.m.. 


Læs om mindstemål og fredningstider (åbner nyt vindue).


Lystfiskertegnet indeholder det fiskerinummer, som du sammen med legitimation skal have med, når du tager ud at fiske. Hvis du bliver kontrolleret skal du oplyse nummeret og vise ID.


Lystfiskertegnet købes på Fisketegn.dk (åbner nyt vindue).


 

For at fiske skal du overholde følgende regler


  • Alle mellem 18 og 65 år skal have et gyldigt lystfiskertegn.

  • Aarhus Kommune kan med øjeblikkelig virkning stoppe et fiskeri, indføre skærpede mindstemål eller udvide fredningstider og -zoner.

  • Der må kun bruges traditionelle lystfiskerimetoder og -redskaber til flue-, spinne-, pirke- og medefiskeri med én til to stænger pr. lystfisker.

  • Af hensyn til smitterisiko og uønsket spredning af fiskearter må der ikke anvendes agnfisk eller rogn (fiskeæg), der kommer fra andre fiskevande.

  • Der må ikke anvendes forfodring.

  • Der må ikke anvendes fiskegrej af bly.

  • Knækkede fiskesnører og andet affald må ikke efterlades.

  • Lystfiskeri fra båd eller lignende er kun tilladt på de viste områder af Brabrand Sø og Solbjerg Sø (se kortet).

  • Der er ikke adgang over dyrkede eller indhegnede arealer.


  • Vegetationen må ikke beskæres eller beskadiges. Derfor er det ikke tilladt at færdes i rørsump og rørskov, ligesom nedslidning af søbredder og åbrinker m.v. skal undgås.


Fiskeri i saltvand

Du har mulighed for at fiske frit i saltvand og dermed i hele Aarhusbugten, hvis du har det lovpligtige statslige lystfisketegn og overholder fiskerilovens bestemmelser.
 

Særligt for Aarhus Havn

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler omkring Aarhus Havn.

Se nærmere på Aarhus Havns hjemmeside (åbner nyt vindue).



Oversigt over offentlige ferskvandsteder

Mere information fås ved at klikke på de enkelte områdemarkeringer på kortet.

 
 

Opdateret: 25.1.2018

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Miljø og Energi

Telefon: 89 40 22 13

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code