Gå til sidens indhold
Det grønne vand er algeforurening

Alger i badevandet

Selv om vandkvaliteten i et område generelt er god, bør badegæster være opmærksomme på, at der kan opstå masseforekomster af mikroskopiske alger i vandet.
Alger er planter, der svæver frit i vandet. På en varm sommerdag kan de blomstre op i en sådan grad, at det for eksempel kan se ud, som om vandet er malet med grøn maling. Andre alger kan ved opblomstring klumpe sammen i tykke lag på overfladen, mens nogle danner skum, når de bliver skyllet op på stranden.


De fleste alger er dog helt uskadelige. Selv de få giftige arter er som regel harmløse, da giftstofferne fortyndes i vandet. Men under store opblomstringer kan de udskille så meget gift, at en badetur kan give hovedpine, hudirritationer, feber, kvalme og diarré. Derfor fraråder vi at bade i misfarvet eller uklart vand.


Kommunen følger udviklingen i algesituationen og udsender om nødvendigt advarsel mod badning.


Forholdsregler ved algeopblomstring


  • Se efter, om der er opstillet skilte, som fraråder badning.

  • Lad være med at bade, hvis du ikke kan se dine fødder, når du står i vand til knæene.

  • Lad ikke børn eller dyr lege i vand med kraftige skumdannelser eller algeopblomstringer - heller ikke selv om vandet er mere klart længere ude.

Har du mistanke om alger

Har du mistanke om algeopblomstring, skal du kontakte Miljøvagten via Østjyllands Brandvæsen på telefon 86 76 76 76.


 
 

Opdateret: 31.5.2017

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Center for Miljø og Energi

Telefon: 89 40 22 13

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter