Som forældre til barn med betydelig og varig nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk lidelse kan du søge om dækning af de nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af dit barn under 18 år.
Merudgiftsydelse
Merudgiftsydelsen beregnes på baggrund af dokumenterede og/eller skønnede årlige nødvendige merudgifter, der direkte er en følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller indgribende lidelse.
Ved dækning af merudgifterne ved forsørgelse af et barn i hjemmet, tages der udgangspunkt i et standardbeløb på
2912 kroner gældende for året 2012.
Ydelsen bliver beregnet på grundlag af det konkrete behov og udbetales med én eller flere ottendedele af standardbeløbet. Det vil således være muligt at opnå individuelle månedlige ydelser på henholdsvis 364 kroner, 728 kroner, 1092 kroner, 1456 kroner og så videre. Merudgiften kan tildeles med mere end et standardbeløb.
Hvis de sandsynliggjorte merudgifter for eksempel lyder på 915 kroner, rundes der op til 1092 kroner. Lyder de på 800 kroner, rundes de ned til 728 kroner.
Der er indføres et minimumsbeløb uanset handicap på 364 kroner per måned i gennemsnit eller 4368 kroner inden for et år.”
Udbetalingsform
Man skal ikke søge kommunen om hjælp for hver enkelt merudgift. Forældre og sagsbehandler laver et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år og hvad det medfører af merudgifter.
Sigtet med ydelsen er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst kan dækkes. Der udleveres en kopi til forældrene af den oversigt, der udfærdiges som grundlag for udmålingen af merudgiftsydelsen. Dette medfører en større gennemskuelighed for forældrene med hensyn til, hvilket beløb der ydes og det vil være en lettelse ved senere regulering af ydelsen.
Merudgiftsydelsen udbetales til den/de forældre, der forsørger barnet i hjemmet. Ønsker forældrene det kan taxa, medicin og aflastning udbetales direkte til leverandøren.
Merudgiftsydelsen er ydet ud fra kompensationsprincippet og er uafhængig af indkomst og formue og ikke skattepligtig.
Yderligere information
Du kan kontakte dit barns sagsbehandler på Handicapcentret for yderlige information.