Gå til sidens indhold

Ydelser til familier

Her kan du læse om de forskellige ydelser, der er til familier.

Børnepenge

Børnepenge er den populære betegnelse for forskellige ydelser, tilskud og bidrag.

  • Børnebidrag og uddannelsesbidrag er de penge, du betaler, når du ikke bor sammen med dit barn
  • Børne- og ungeydelse er de penge, alle forældre får fra det offentlige indtil barnet fylder 18 år
  • Børnetilskud er en ekstra ydelse fra det offentlige til for eksempel enlige forsørgere eller forældre under uddannelse  

 

Udbetaling

Børneydelse og børnetilskud bliver udbetalt den 20. i kvartalets første måned. Ungeydelse bliver udbetalt den 20. i hver måned.

Børnebidraget bliver udbetalt den første hverdag efter forfaldsdagen eller umiddelbart efter vi har behandlet din ansøgning.

Alle udbetalinger sker til din NemKonto i dit pengeinstitut. 

 

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2012 indført et optjeningsprincip for børne- og ungeydelse, børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

 

Ændringen betyder, at modtageren af ydelserne skal have haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i mindst 2 år inden for de seneste 10 år for at få udbetalt den fulde ydelse.

 

Ved bopæl eller beskæftigelse i Danmark i ½ år udbetales 25% af ydelsen, efter 1 år udbetales 50% af ydelsen, og efter 1½ år udbetales 75% af ydelsen.

 

En allerede erhvervet ret til ydelse i 2011 til et barn er efter overgangsreglerne ikke omfattet af optjeningsprincippet.

 

 

Kontakt

Hvis du har brug for personlig vejledning kan du kontakte Borgerservice på rådhuset, ellers kan du skrive et brev eller en e-mail til Familieydelsen. Når du henvender dig personligt til Familieydelsen bliver du ekspederet med det samme. Hvis du skriver til os, får du svar inden 14 dage. 

Kontakt

Familieydelsen

Kultur og Borgerservice

Rådhuset

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 22 22

E-mail: 

 
 

Opdateret: 16.1.2012

Afdeling: Kultur og Borgerservice

Send kommentar: Familieydelsen

Telefon: 89 40 22 22

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden