Defekt kørekort
Hvis dit kørekort er slidt ned eller gået i stykker, kan du få et nyt ved at henvende dig hos Borgerservice på Rådhuset, Åby, Viby eller Risskov bibliotek.
Det skal du medbringe hos Borgerservice:
- Dit defekte kørekort
- Et nyt billede, der overholder politiets krav
Et nyt kørekort koster 260 kroner, som du skal betale ved ansøgningen om det nye kort. Du finder ansøgningsskemaet til højre på denne side.
Hvis du har behov for et kørekort, indtil det nye kommer, kan du få en midlertidig køreseddel, som er gyldig i en måned, fra den er udstedt. Dog er køresedlen kun gyldig i de nordiske lande.