Fingeraftryk
Pr. 1. januar 2012 skal der fingeraftryk i nye pas. Du får taget dit fingeraftryk, når du møder op i Borgerservice for at bestille pas.
Mistet pas
Hvis du mister dit pas i Danmark skal du henvende dig til Borgerservice. Her vil dit pas blive annuleret, og du kan så ansøge om et nyt pas. Du kan hente blanketten til at melde dit pas mistet her på siden, og du kan også søge om at få et nyt pas.
Hvis du mister dit pas i udlandet, skal du politianmelde det og sørge for at få en kopi af anmeldelsen. Herefter skal du henvende dig til Danmarks ambassade i det land, du er i. Du skal medbringe to pasbilleder, og du vil så få udsted et nødpas, som er gyldigt til du ankommer til Danmark igen. Du skal være opmærksom på, at du skal betale for at få udstedt et nødpas.
Gå til digital pasløsning (åbner nyt vindue)
Læs om pas og visumregler på Udenrigsministeriets hjemmeside (åbner nyt vindue)
Udløb
Du skal være opmærksom på, hvornår dit pas udløber. Nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i seks måneder efter hjemrejse, mens andre kræver at dit pas er gyldigt i nogle måneder efter indrejse.
Du kan læse mere om reglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside
Gå til udenrigsministeriets hjemmeside
Navneændring
Du skal ikke have et nyt pas, hvis du ændre dit navn. Men der kan opstå problemer, hvis navnet i dit pas ikke stemmer overens med det navn, der står i dine andre dokumenter. Du skal selv undersøge, om det kan give problemer i det land, du ønsker at rejse til.
Hvis du ønsker at få et nyt pas efter en navneændring, skal du være opmærksom på, at du skal betale for det. Du kan ikke få udstedt et nyt pas før navneændringen er trådt i kraft.
Midlertidig pas
Hvis du ikke har noget pas, eller det er to år siden det udløb kan du få udstedt et midlertidigt pas, et såkaldt nødpas. Det kan dog kun ske, hvis der ikke er tid til at udstede et almindeligt pas inden udrejse. Du skal være opmærksom på, at et nødpas koster det samme som et almindeligt pas, men kun er gyldigt til den rejse du skal foretage og maksimalt i et år.
Der er lande, der ikke godtager et nødpas ved indrejse. Det drejer sig blandt andet om USA. Du skal selv kontakte de udenlandske ambassader eller konsulater for at høre, om de godtager et nødpas ved indrejse.
Du kan læse mere om pasreglerne på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Gå til Udenrigsministeriets hjemmeside
Hvor skal jeg have passet med
Du skal altid have dit pas med dig, hvis du rejser ud af Danmark. Dog har Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island en fælles pasunion, så du skal ikke medbringe dit pas, hvis du er dansk statsborger. Du skal dog også kunne identificere dig, derfor skal du have en anden form for legitimation med.
Hvis du rejser til Schengen-lande, det vil sige Spanien, Belgien, Luxembourg, Holland, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Tyskland eller Østrig, skal du ikke vise dit pas ved indrejse. Men du skal have dit pas med for at kunne bevise dit statsborgerskab.
Rejser du til andre lande skal du altid have dit pas med, eller risikerer du at blive afvist ved indrejse.
Hvis du er udlænding skal du altid medbringe dit pas, når du rejser ud af Danmark.