Gå til sidens indhold

Renholdelse af traditionelle gravsteder

Hvad omfatter ydelsen renhold?

Renholdelse af et traditionelt kiste- eller urnegravsted kan udføres af gravstedsejeren eller pårørende. Hvis gravstedet ikke holdes rent for ukrudt, får gravstedsejeren en påmindelse fra kirkegårdskontoret.

 

Kirkegården kan påtage sig at renholde gravstedet mod betaling.

En renholdelsesaftale på et traditionelt urne- eller kistegravsted udføres 14 gange fra 1. april til 1. november.

 

Aftalen består af følgende:

 

  • Lugning af ukrudt
  • Fjernelse af nedfaldet løv
  • Træer og buske beskæres, så de ikke dækker gravsten og belægning eller vokser ud over gravstedets rammer og generer nabogravstedet
  • Supplering af perlesten – en gang om året d. 1. maj
  • Rydning af årstidens blomster
  • Rydning af eventuel grandækning.

 

Der må ikke anvendes kemikalier ved ukrudtsbekæmpelsen.

 

I perioden 1. april til 1. december fjernes hver uge, og

i perioden 1. december til 1. april fjernes én gang om måneden:

 

  • Visne buketter eller kranse
  • Affald og større nedfaldne grene.

 

Som tilkøb til renholdelsesaftalen tilbydes følgende ydelser:

 

  • Plantning af årstidens blomster, træer og buske fra vores sortiment
  • Beskæringsarbejde
  • Rengøring af monument
  • Vanding
  • Grandækning
  • Buketter og kranse
  • Anlæg, omlægning og opretning af gravsteder.

 

Gravstedshækken passes af kirkegårdspersonalet.

 

I perioder med maximal vækst, for eksempel om foråret, kan der forekomme ukrudtsplanter på gravstedet i en kortere periode. I løvfaldsperioden kan der forekomme blade på gravstedet.

 

Gartneriske arbejder, som opgravning af døde planter med mere er ikke indeholdt i prisen for renholdelse, men kan bestilles udført mod særskilt betaling.

Hvad kan vi tilbyde?

 
 

Opdateret: 19.2.2013

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Natur og Miljø

Telefon: 89 40 27 55

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden