Gå til sidens indhold

Urner

Få svar på spørgsmål omkring nedsættelse, fremstilling og udlevering af urner.

Kirkegårdskontoret kontakter pårørende ved brev, når kremation af afdøde er foretaget. Hvis pårørende ønsker at deltage i urnenedsættelsen, bliver de anmodet om at kontakte kirkegårdskontoret for at aftale nærmere herom. 

 

Ved kontakt til kirkegårdskontoret kan der aftales tid for nedsættelse af urner på hverdage inden for tidsrummet 08.15-14.15. Aftalen skal træffes senest dagen før nedsættelse.

 

Hvis urnen ønskes nedsat på en lørdag, sker dette efter nærmere aftale og mod betaling af et lørdagstillæg.

 

Kapelpersonalet deltager i urnenedsættelsen, og det er muligt for den pårørende at bære urnen fra kapellet til gravstedet samt at overvære tildækningen. Aftale herom træffes med kapelbetjenten på stedet.

 

Fremstilling af urner

Det er muligt selv at fremstille en urne. Hvis man vælger denne løsning, er det vigtigt at læse folderen "Krav til askeurner", der kan hentes i boksen "Fremstilling af urner" til højre på denne side.

 

Det er vigtigt, at nedsættelsesmyndigheden kontaktes inden udarbejdelsen af urnen, da de enkelte kirkegårde kan have regler for, hvilke typer af urner, de vil modtage. Her tænkes på materialevalg.

 

Urnen skal leveres samtidig med, at kisten kommer til krematoriet eller senest umiddelbart efter afholdelse af højtideligheden.

 

Udlevering og forsendelse af urner

Urner udleveres til pårørende, når urnen skal nedsættes på anden kirkegård eller, der skal foretages spedning af asken over havet. Der kan aftales tid for afhentning af urner i tidsrummet 08.15-14.15. Aftalen skal træffes senest dagen før afhentning og så vidt muligt samme dag, som urnen skal nedsættes på anden kirkegård.

 

Urnen udleveres fra Vestre Kirkegårds Lille Kapel. Henvendelse ved  skiltet: "Urneudlevering". Den pårørende kvitterer for modtagelsen af urnen, der er forsvarligt emballeret.

 

Urner kan fremsendes med pakkepost til den modtagne kirkegård eller til den pårørende mod betaling.

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du selv vil lave en urne

 
 

Opdateret: 30.1.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Natur og Miljø

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden