Gravstedstyper på Vestre Kirkegård
Det er vigtigt at vælge den rigtige gravstedstype.
I løbet af de seneste 30 - 40 år har der været en markant udvikling fra traditionelle kistebegravelser til kremation med efterfølgende nedsættelse i urnegravsteder og måske især urnefællesgrave. Det har betydet, at kirkegården har ændret karakter til et mere parklignende præg med flere forskellige gravstedstyper, der kan imødekomme forskellige menneskers ønsker. Der er opstået store græsflader med ledige gravsteder.
På Vestre kirkegård er der mulighed for at vælge mellem følgende typer gravsteder:
- Individuelle, traditionelle kiste- og urnegravsteder med hæk omkring
- Urnefællesgrav, hvor urnen nedsættes anonymt i en stor plæne. Kistefællesgrav, hvor kisten nedsættes anonymt i en plæne
- Barnefællesgrav, hvor børnekister nedsættes anonymt i en plæne
- Individuelle gravsteder i skov- eller havelignende områder. Kirkegården har anlagt 3 skovkirkegårde og "Rosenhaven".
Endvidere er der på kirkegården en muslimsk afdeling.
Som noget nyt er der i 2011 etableret et "symbolneutralt" gravstedsområde for dem, der gerne vil have et gravsted i et område fri for religiøse symboler.
Ved at gå tilbage til rullemenuen under "Valg af gravsted" kan du læse mere om gravstedstyperne og om valg af gravsted.