Hjælpemidler
Der findes mange forskellige former for hjælpemidler, men husk at der ikke ydes hjælp til hjælpemidler, der er anskaffet før ansøgning og bevilling.
Inden du tilbydes et hjælpemiddel, vil du i mange tilfælde blive tilbudt træning, så du bedre kan blive selvhjulpen og muligvis klare dig uden et hjælpemiddel.
Det er en betingelse for at få tilbudt hjælpemidler
- at du har et varigt handicap, dvs. at din funktionsevne er varigt nedsat
- at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe dit handicap
- at hjælpemidlet er en væsentlig lettelse i dagligdagen.
Sundhed og Omsorg kan også bevilge et hjælpemiddel, hvis det er nødvendigt for, at du generelt kan få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Har du brug for et hjælpemiddel i forhold til et helt specifikt arbejde, er det Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, der vurderer behovet.
Du skal henvende dig til en visitator om hjælpemidler.
Hvis du opfylder betingelserne, vil Aarhus Kommune sørge for, at
- du får orientering om reglerne for frit valg af hjælpemidler
- hvis du vælger ikke at gøre brug af frit valg, vil du få det bedst egnede og billigste hjælpemiddel
- du får tilbudt rådgivning om hjælpemidlet
- du får tilbudt nødvendig instruktion i brugen af hjælpemidlet
Se oversigt over tidsfrister i sagsbehandlingen her.