Gå til sidens indhold

Sundhedskort

Hvad er et sundhedskort?

Sundhedskortet skal medbringes, når du er ved lægen, på sygehuset, hos kommunen og en række andre steder. På en del biblioteker bliver sundhedskortet brugt som lånerkort. På kortet står dit navn, cpr-nummer og kontaktoplysninger til din læge.

Hvem får et sundhedskort?

Alle, der er tilmeldt folkeregistret i Danmark, er omfattet af den offentlige sygesikring og får et sundhedskort.

Hvordan bestiller du et sundhedskort?

Du kan bestille sundhedskortet her.

Bestil nyt sundhedskort (sygesikringsbevis)

Det koster 180 kr. at få et nyt sundhedskort (pris pr. 1. jan. 2012), hvis:

  • sundhedskortet er blevet væk
  • sundhedskortet er under 4 år gammelt og ødelagt
  • du ønsker at skifte læge eller gruppe
  • du ændrer navn. I nogle kommuner er nyt sundhedskort dog gratis ved navneændring. Du kan kontakte din kommune for nærmere information.

Det er gratis at få et nyt sundhedskort, hvis:

  • du flytter til ny adresse 
  • din læge lukker sin praksis
  • sundhedskortet er over 4 år gammelt, og der er brud eller revner i kortet
  • der er en defekt ved magnetstriben, der ikke skyldes forkert opbevaring eller brug af kortet
  • du skifter navn ved ægteskab
  • et barn under 15 år skal have nyt sundhedskort, fordi den af forældrene eller værge, som barnet følger, skal have ændret oplysningerne i sit sundhedskort. 

Børn under 15 år kan kun vælge egen læge med tilladelse fra den forælder, der har forældremyndigheden.

Midlertidigt sundhedskort

Det tager normalt omkring to uger at få et nyt sundhedskort. Kommunen kan dog udstede et midlertidigt bevis, hvis du har brug for det. Det koster ikke noget.

Mine konsultationer

Giver dig overblik over besøg, som du har haft hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut m.fl. Oversigten viser de besøg, hvor det offentlige har ydet helt eller delvist tilskud til behandlingen. Du kan se oplysninger om konsultationer tilbage fra 2003.

Mine konsultationer (nyt vindue)

Flere oplysninger

Valg af læge (nyt vindue)

Sygesikring for udlændinge i Danmark (nyt vindue)

 
 
 

Opdateret: 07.7.2011

Afdeling: Kultur og Borgerservice

Send kommentar: Borgerservice

Telefon: 89 40 22 22

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden