Under en prædiken i 1999 kunne Agneta pludselig ikke finde takkebønnen i alterbogen og da hun kom til velsignelsen kunne hun, for første gang i mange år, ikke fremsige den udenad. Alt det velkendte virkede pludseligt som noget nyt og fremmed.
Da hun under en anden gudstjeneste ikke kunne huske om hun havde bedt Fadervor blev hun bange: ”Tænk, hvis jeg ikke kan huske! Tænk, hvis jeg ikke kan huske!”
Agneta troede hun var overanstrengt og udbrændt. Hun var træt, kunne ikke holde sammen på samtaler, var ikke rigtig nærværende i trafikken og glemte aftaler.
Det tog lang tid inden Agneta fik en diagnose – Alzheimers sygdom – 3 år efter de første symptomer. Det var i 2002 og hun var 58 år gammel. I bogen ”Når hukommelsen svigter, finder livet vej på ny”, beretter Agneta, ved hjælp af sin kollega og veninde gennem 30 år, Birgitta Andersson, om sit liv fra det tidspunkt hun fik diagnosen. Det er en varm og klog beretning om hverdagslivet og eksistens. Om de daglige vanskeligheder som skyldes sygdommen, om nærhed, kærlighed og vigtigheden af at have et godt netværk, om at holde sig i gang om selv at kunne bestemme over sit liv. ” Og jeg vil leve det liv, som er mit, så længe det er muligt. Jeg vil leve, så godt det nu kan lade sig gøre den tid, jeg får. Jeg vil have lov til at gøre det, jeg kan. Jeg vil behandles med værdighed”, sige Agneta i bogen.
Agneta beretter, at det er næsten værre at fortælle andre, at man har fået Alzheimers sygdom, end det er at blive ramt af den. Omgivelsernes reaktioner er forskellige. Mange gange fornemmede hun, at folk tog afstand. En del bliver forskrækket, andre er afvisende – man kan da ikke have Alzheimers når man ved hvad man hedder og stadig kan huske sit personnummer.
For Agneta er det meget vigtigt, at fortælle, at det kan lade sig gøre at leve et ganske godt liv, hvis man får diagnosen på et tidligt tidspunkt. ”Hvordan Alzheimers sygdom udvikler sig i senere stadier, ved de fleste, men at vi er mange, som kan fungere med sygdommen i vor hverdag, er ikke lige så velkendt. Min viden om sygdommen får mig til virkelig at tage vare på dagene”.
Der findes en del bøger om demens, men de henvender sig enten til fagpersoner eller pårørende. Da Agneta fik diagnosen ledte hun efter en bog som beskriver hvordan det er at have Alzheimers sygdom. Hun fandt den ikke, men nu er den skrevet.
Vil man have indsigt i, hvordan Alzheimers sygdom opleves af den syge selv burde man læse denne bog!
Bagest i bogen findes der et kort afsnit med faktiske oplysninger om demens - om symptomer og behandlingsmuligheder.
Anmeldt af Jana Due Nielsen, ergoterapeut.
(Birgitta Andersson: ”Når hukommelsen svigter, finder livet vej på ny – Agneta Ingberg om sit liv med Alzheimers sygdom”, Unitas Forlag, 2007, ISBN:978-87-7517-766-0)