Ove Dahl: Reminiscens i ældreomsorgen - Om hvordan og hvorfor man bør bruge erindringer.
Marianne Kjer: Når fortiden bliver en del af hverdagen - Om det vigtige i at kende hver plejehjemsbeboers livshistorie.
Mette Borresen: Indblik i biografien – et pædagogisk perspektiv på magtanvendelse i demensomsorg.
Jytte Vestesen: Erindringsværksted -Forslag til oprettelse af og arbejde i et erindringsværksted.
Niseema Marie Munk-Madsen: Musikalsk reminiscens i arbejdet med ældre med demenssygdom.
Morten Hoff: Livshistorier – teori og tolkning.
Anne Leonora Blaakilde: Lad livets fortællinger blomstre – om livshistorie som genre og som nødvendighed.
Lone Løhde Rye: Clara Thrysøe – et liv i sygeplejens tegn.
Per Wennick: Tre fantastiske kvinder – i sidste øjeblik - Brudstykker af livshistorier.
Ove Dahl fremhæver i sit bidrag 8-10 gode grunde til at beskæftige sig med erindringsarbejde i forbindelse med arbejdet med ældre og med mennesker med demens. Her rækker det at påpege, at erindringsarbejde betyder socialt samvær med mening, det styrker personernes identitetsfølelse og forstærker selvværdet samt mindsker afstanden mellem omsorgspersonale og ældre/demente mennesker.
God omsorg tager udgangspunkt i den enkeltes livshistorie, hævder Dahl m.fl. Reminiscensarbejde er, understreges det, aktivering og samvær, ikke psykoterapi.
I det meget spændende bidrag om musikalsk reminiscens refereres der til en undersøgelse, der viser, at sindsstemningen hos mennesker med demens forbedres under og lige efter musikterapi. Også talefærdighed og meningsindhold forbedres.
Og formålet med alt reminiscensarbejde er jo ikke mindst at øge livskvaliteten.
I artiklen kaldes musik for ”identitetens lydspor”, og identitet defineres her som ”summen af alle de fortællinger, vi laver om os selv gennem livet.”
Det er derfor meget godt (at vide), at musikken/lydsporet er knyttet til den procedurale hukommelsesfunktion, dvs. det som har at gøre med automatiserede færdigheder. Det er disse færdigheder, der bevares længst i en fremadskridende demenssygdom, og musik i reminiscens-arbejde kan være ”nøgle” til aktivering af ”episodisk hukommelse” – en slags mindedepot, der kan aktivere centrale dele af den fortælling, man laver om sig selv.
I bidraget med den smukke titel ”Lad livets fortællinger blomstre” hedder det om livshistorier:
”De giver næring til den menneskelige tanke. De er nødvendige, for at vi mennesker kan orientere os i verden, for at vi kan forstå os selv, hinanden og vores fælles liv.”
Læg dertil at Serviceloven foreskriver, at ældreplejen skal tage hensyn til borgerens livshistorie, når der udarbejdes plejeplaner. Så kan der dårligt laves for mange livshistorier, og i den samlede antologi er der masser af inspiration og vejledning at hente.
Bogen er generelt skrevet i et forståeligt sprog, og den kan anbefales alle, der omgås ældre eller/og mennesker med demens. Og her tænkes ikke kun på professionel omgang.
At erindre sammen er en god og spændende måde at være social på – til gavn for alle parter.
Anmeldt af historiker Jens Aage Øland
Reminiscens og livshistorie – Lad livets fortællinger blomstre.
Jonas Havelund og Anders Møller Jensen (Red.)
Munksgaard Danmark, ISBN-13:978-87-628-0645-0,ISBN 10: 87-628-0645-9
Pris: 198 kr. Antal sider: 197