Gå til sidens indhold

Studerende

Klinisk uddannelsessted for ergoterapeutstuderende.

Siden september 2008 er Demens Caféen godkendt som klinisk uddannelsessted for ergoterapeutstuderende i praktik i 1. og 2. semester fra VIA University College i Aarhus.


4 gange om året har vi 2 studerende i korte praktikforløb på henholdsvis 1 og 2 ugers varighed.


 

Formålet med praktikforløbet i 1. semester er:


• at de studerende får konkrete billeder på ergoterapeutprofessionen. Studerende orienteres om Demens Caféen målgrupper og arbejdsopgaver, specifikt om ergoterapeutens opgaver, og får samtidig indblik i det tværfaglige arbejde som prioriteres meget højt i Demens Caféen.
• I slutningen af 1. semester foretager de studerende en COPM undersøgelse – Canadian Occupational Performance Measure. COPM er et klientcentreret redskab, et struktureret interview, til afdækning af borgerens egen oplevelse af tilfredshed med udøvelsen af vigtige daglige aktiviteter og dermed et værdifuldt redskab ved tilrettelæggelse af den ergoterapeutiske intervention.


 

Formålet med praktikforløbet i 2. semester er:


• at de studerende lærer at opbygge professionelle relationer og partnerskaber. I dette forløb på 14 dage vil studerende være i tæt kontakt med Demens Caféens borgere. Fokus vil være på aktivitetsanalyse, planlægning og afvikling af aktiviteter med borgere med demens. 


Demens Caféens ergoterapeut, Jana Due Nielsen, er klinisk underviser for de studerende.

Kontakt

DemensCentrum Aarhus Demens Caféen

Sundhed og Omsorg

MarselisborgCentret Byg. 20, P.P. Ørumsgade 11

8000 Aarhus C

Telefon: 86 11 00 26

E-mail: 

 
 

Opdateret: 25.1.2012

Afdeling: Sundhed og Omsorg

Send kommentar: DemensCentrum Aarhus  Demens Caféen

Telefon: 86 11 00 26

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden