Gå til sidens indhold

Plakatophængning i Aarhus Kommune

Regler for plakatophængning i belysningsmaster og vejledning til hvordan der søges om tilladelse.

Vær opmærksom på, at der findes særskilte regler for ophængning af valgplakater, som du kan læse via dette link

 

Hvis du ønsker at ophænge andre plakater end valgplakater, skal du informere Trafik og Veje. Anmeldelse om ophængning af plakater kan ske ved at udfylde og sende formularen nederst på siden, via e-mail eller brev.

 

Anmeldelse via e-mail sendes til trafikogveje@aarhus.dk

   

Anmeldelse via brev sendes til: 

 

Trafik og Veje

Grøndalsvej 1

8260 Viby J

Mærke: Plakatophængning.

                           

Anmeldelse om ophængning af plakater på statsveje sendes til:

 

Vejdirektoratet, Vejcenter Østjylland
Thomas Helsteds Vej 11
8660 Skanderborg
Mærke: Plakatophængning
E-mail: voe@vd.dk  

 

Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:

 

  • Navn og adresse på personen der har ansvaret for plakaterne
  • Telefonnummer på kontaktpersonen
  • En e-mail adresse
  • Dato for og længden af arrangementet

 

Generelt

 

  • Plakaterne skal være forsynet med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske person, som har iværksat ophængningen.
  • Plakaterne må ikke have en højde på mere end 120 cm, en bredde på mere end 60 cm og ikke være større end 0,8 m2.
  • Ansvaret for bestemmelsernes overholdelse og for fjernelse af plakaterne påhviler den fysiske eller juridiske person, som har iværksat ophængningen, ligesom vedkommende har det fulde ansvar for eventuelle skader i forbindelse med ophængningen, både over for masteejerne og tredje mand.
  • Politiet kan kræve plakater fjernet, hvis det skønnes nødvendigt af færdselssikkerhedsmæssige grunde.
  • Plakater, der ophænges i strid med reglerne, vil blive fjernet ved Trafik og Vejes foranstaltning og for førnævnte persons regning.

 

Hvem må hænge plakater op?

 

  • Arrangører der, som en del af deres formålsparagraf, arrangerer indsamlinger med humanitært formål, fx spejderorganisationer, Lionsarrangementer og lignende.
  • Traditionelle cirkus (klovne, artister, domptører og lignende).

 

Hvor må plakaterne hænges op?

 

  • På belysningsmaster på kommunale veje i Aarhus Kommune.

 

Ophængning af plakater på statsveje: Se adressen på Vejdirektoratet ovenfor.

 

Hvor må der ikke hænges plakater op?

 

  • I cityområdet som afmærket på kortet her.
  • Ringgadebroen, M. P. Bruuns Gade, Frederiks Bro.
  • På andet vejudstyr end belysningsmaster.

 

Hvor længe må plakaterne hænge oppe?

 

  • Ophængning må tidligst påbegyndes 11 dage før arrangementet.
  • Nedtagning skal være udført senest 3 dage efter arrangementet.

 

Hvordan skal plakaterne ophænges i master med luftledninger?

 

  • Der skal være minimum 1,5 m fra plakat til luftledning.
  • Personer og værktøj må heller ikke komme nærmere end 1,5 m til luftledningen. 

 

Fastgørelse af plakaterne

 

  • Der skal anvendes plastbindere, plastisoleret tråd eller snor.
  • Der må ikke bruges søm.
  • Fastgørelsen skal være forsvarligt udført og på en måde, så vind og vejr ikke kan blæse plakaterne ned.
  • Fastgørelsen skal være udført på en måde, så der ikke sker skade på vejudstyret.
  • Plakaterne må ikke påklæbes eller fastgøres med tape.
  • Alt materiale til brug ved fastgørelse af plakaterne skal fjernes, når disse nedtages.
  • Der skal udvises særlig agtpågivenhed ved ophængning af plakater i umiddelbar nærhed af lyskryds
  • Sigtbarheden skal sikres til lyskurver for alle typer af trafikanter i forbindelse med lysregulerede kryds, fx ved at:

 

  1. Der ikke hænges plakater op før 3. mast efter/før et signalreguleret kryds eller en jernbaneoverskæring.
  2. Valgplakater, der ophænges i 1. og 2. mast efter/før et ureguleret kryds, ophænges mindst 3 m over gadeniveau.

 

 

 Skitse over signalreguleret kryds og jernbaneoverskæring

 

Anmeldelse om ophængning af plakater

Anmelder
*
*
*
*
*
*
*
Hvilken type arrangement:
Arrangementet er
Sted/tidsrum:
Område og veje
Er der sendt anmeldelse til Vejdirektoratet
 
 

Opdateret: 12.1.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Trafik og Veje

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden