"Særlig servicevejvisning" er en ordningen baseret på brugerbetaling. Virksomheden, som ansøger, skal derfor betale for behandling af ansøgningen og for etableringen. Efterfølgende betales et årligt driftsgebyr (se prisliste nederst på denne side).
Betaling af ansøgningsgebyr skal ske samtidig med, at ansøgningen fremsendes. Hvis ansøgningen godkendes, fremsendes efterfølgende girokort til betaling af skilt med mere.
Opsætning/Nedtagning
"Særlig servicevejvisning" kan kun opsættes på offentlig vej og ikke i kryds, hvor der allerede står 4 vejvisningsskilte (herunder skal også tælles de hvid/røde samt hvid/blå vejvisningsskilte).
Skiltet opstilles normalt i særskilt galge og i fortsættelse af vejvisningsskilte til geografiske steder (hvid/røde skilte) og almindelig servicevejvisning (hvide/blå skilte).
Hvis virksomheden kun er åben i sæson, skal skiltet afdækkes eller fjernes uden for sæson.
Hvis flere virksomheder ønsker sort/hvidt vejvisningsskilt i det samme kryds, prioriteres ansøgningerne i den rækkefølge, de modtages.
Kommunen kan efter varsel til virksomheden nedtage skiltet, hvis det er nedslidt, ødelagt eller af trafikale grunde, som for eksempel ny skiltning med et hvidt/rødt eller hvidt/blåt vejvisningsskilt.
Ved reparation eller udskiftning af skiltet, vil virksomheden blive underrettet og spørges til behovet for fortsat sort/hvidt vejvisningsskilt. Virksomheden vil blive opkrævet et beløb til reparation.
Vejvisningen kan nedtages, hvis Vejbestyrelsen på et senere tidspunkt finder det hensigtsmæssigt i stedet at opsætte vejvisning med højere prioritet (geografisk vejvisning eller hvid/blå servicevejvisning), af trafikale hensyn, eller hvis driftsgebyret ikke betales til tiden.
Prisliste
Udgifter 1. år |
Kr. |
Bemærkning |
| Ansøgningsgebyr |
500,00 |
Betales inden ansøgningen behandles |
| Sagsbehandling |
500,00 |
Betales inden skiltet bestilles |
| Skilt ink. montage |
2.000,00 |
Betales inden skiltet bestilles |
| Nedtagning |
100,00 |
Betales inden skiltet bestilles |
| Vedligeholdelse |
500,00 |
Betales inden skiltet bestilles |
| Pris i alt for skilt |
3.600,00 |
Efterfølgende opkræves årligt gebyr for vedligeholdelse på kr. 500,00. |
Ovenstående informationer bygger på: "Vejregler for vejvisning, hæfte 3, servicevejvisning på almindelige veje, 2010," som du finder via dette link.