Gå til sidens indhold

Letbane

Danmarks første letbane er åbnet i Aarhus. Aarhus Letbane bliver rygraden i den kollektive trafik i Aarhus, og den skal sammen med busserne sikre hyppige afgange og klimavenlig mobilitet i Aarhusområdet. Letbanen skal skabe en tilgængelig, effektiv, bæredygtig og socialt sammenhængende byregion, som består af otte kommuner med 850.000 indbyggere.

 

Første passagerer i 2017

I første omgang kører Letbanen på de indre strækninger mellem Aarhus H og Skejby-Lisbjerg, og senere på året igangsættes også letbanedriften mellem Aarhus H og Odder og mellem Aarhus og Grenaa.

 

Første etape

Letbanen forvandler to eksisterende jernbaner – Odderbanen og Grenaabanen – til en eldrevet letbane og forbinder banerne med et ekstra og nyt letbanespor fra Lystrup via Skejby, Randersvej, de bynære havnearealer til Aarhus Hovedbanegård.

 

Anden etape

Planlægningen af anden etape for Letbanen er i gang. Ruten strækker sig fra Aarhus Ø til Brabrand og kommer forbi centrale punkter i Aarhus Midtby. Ruten kobler Aarhus’ nye bydel sammen med både banegården, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og Gellerup, som i de kommende år udvikles til en attraktiv bydel.

 

En letbane for alle

Letbanen skal lette hverdagen for alle, og der er derfor lagt vægt på at sikre god tilgængelighed for både børn og voksne, daglige pendlere og turister, ældre og handicappede. Arbejdet med tilgængelighed tager udgangspunkt i, at det skal være let for alle at rejse med Letbanen.

 

Samspil 2025

Samspil 2025 er en vision for sammenhængende og bæredygtig mobilitet i Østjylland.

Læs mere om visionen her

Kombinationsrejser

Det skal være nemt og attraktivt at bruge de kollektive trafiktilbud i Aarhus. Derfor kan man langs letbanens rute finde en række lettilgængelige transportknudepunkter, hvor rejsende hurtigt kan skifte fra cykel, bil eller anden kollektiv transport til letbanen. Anlæggene indrettes, så trygheden er høj, og der er gode servicefunktioner og ventefaciliteter.

 
 

Opdateret: 09.1.2018

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar:   Center for Byudvikling og Mobilitet

Telefon: 89 40 23 60

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code