Gå til sidens indhold

Spildevand

Etablering af et afløbsanlæg kræver en tilladelse jfr. Miljøloven og byggeloven. Kontakt altid dit bygningsinspektorat såfremt du er i tvivl.

Spildevandstilladelser 

 

Principielt skal alle ejendomme, der er omfattet af den offentlige kloakforsyning, have en tilslutningstilladelse. Reelt vil det dog kun være en meget lille del af ejendommene, hvor der knyttes egentlige vilkår til tilladelsen.

 

Dette skyldes først og fremmest, at en stor del af det spildevand, der kommer fra private husholdninger og virksomheder uden processpildevand, normalt har en ukompliceret sammensætning, der ikke volder problemer for det samlede spildevandsanlæg. Det er dog en forudsætning, at der er tilstrækkelig kapacitet i ledninger og på renseanlæg.

 

Tilslutningstilladelser til spildevandsanlæg.

I henhold til Miljøbeskyttelsesloven (kap. 4, § 28) meddeler Kommunen tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige og private spildevandsanlæg (renseanlæg, ledningsanlæg og pumpestationer m.m.) samt tilhørende udløbsledninger.

 

Ansøgning herom fremsendes til bygningsinspektoratet

Hent og udskriv ansøgningsskemaet

 

Spørgsmål vedrørende tilslutningen kan besvares af Aarhus Vand A/S,

tlf.: 89 47 10 00

 

Muligheden for at stille krav til det spildevand, der ledes til det offentlige spildevandsanlæg, skal ses på baggrund af, at Kommunen på den ene side skal have mulighed for at beskytte spildevandsanlægget og på den anden side overholde de krav, som Miløjcenter Aarhus stiller til udledningen til recipienterne.

 

Spildevandstilladelser

Udledning af spildevand fra beboelse, virksomheder m.m. reguleres i forhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999, "Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4".

 

Afledning af spildevand til jorden (nedsivning)

Kommunen meddeler tilladelse til nedsivning i følgende tilfælde:

 

Anlægget har en kapacitet på maksimalt 30 PE.
Tagvand og vand fra befæstede arealer. Befæstede arealer omfatter veje og parkeringspladser til maksimalt 20 biler.

 

Tilladelserne gives, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.

 

Læs "Vejledning om nedsivningsanlæg, forundersøgelser".  

 

Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet.

Kommunen meddeler tilladelse til udledning i følgende tilfælde:
Anlægget har en kapacitet på maksimalt 30 PE, inklusive tilhørende tagvand og vand fra befæstede arealer.
Tagvand og vand fra befæstede arealer. Befæstede arealer omfatter veje og parkeringspladser til maksimalt 20 biler.

 

Ansøgning herom fremsendes via bygningsinspektoratet til: Aarhus Vand A/S,

tlf.: 89 47 10 00.

Kontakt

Bygningsinspektoratet

Planlægning og Byggeri

Kalkværksvej 10

8000 Aarhus C

Telefon: 89 40 25 50

E-mail: 

Kontakt

Aarhus Vand A/S

Bautavej 1

8210 Aarhus V

Telefon: 89 47 10 00

E-mail: 

 
 

Opdateret: 09.1.2012

Afdeling: Planlægning og Byggeri

Send kommentar: Bygningsinspektoratet

Telefon: 89 40 25 50

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden