Gå til sidens indhold

Udviklingsplan for næste etape af Aarhus Ø

Aarhus Ø er allerede godt på vej til at blive en levende og mangfoldig ny bydel i Aarhus, og Aarhus Kommune tager nu hul på næste etape af udviklingen med udarbejdelsen af en udviklingsplan for den sydlige del af området.

Udviklingen af Aarhus Ø til en levende og mangfoldig bydel er godt på vej; en stor del af området er allerede ved at være færdigudbygget, og Aarhus Kommune er nu klar til at tage hul på projektets næste fase. Frem mod sommeren 2018 vil Aarhus Kommune derfor udarbejde en udviklingsplan for den sydlige del af området. Den kommende udviklingsplan skal sikre en helhedsorienteret planlægning i området.

 

Udviklingsplanen kommer til at omfatte den del af Aarhus Ø, der strækker sig fra Nørreport langs Bernhardt Jensens Boulevard til Nikoline Kochs Plads samt området på Pier 2, øst for Bestseller-bygningen. Med udviklingsplanen ønsker Aarhus Kommune at fortsætte udviklingen af Aarhus Ø som en attraktiv ny bydel med blandede funktioner.

  

Det er ikke længere muligt at kommentere på den kommende udviklingsplan.

De indkomne bemærkninger kan ses her.

 

71  Kommentarer

12.01.2018 07:21 //  Eva

Boliger til enlige

Som enlig oplever jeg/vi desværre at det er en umulighed at komme i betragtning til en af boligerne på f.eks århus Ø. priserne for disse boliger er jo ALT for høje til os. Som pensionist med ca 12.000 kr før skat kan enhver regne ud at der ikke vil være mulighed for at betale en lejeudgift på 8000 + forbrug som er en af de billigste lejligheder.
Derfor er det nu på tide i en Socialdemokratisk kommune at gøre en mærkbar indsats for at ændre på denne problematik. Århus snakker om at være en kommune der vægter mangfoldighed, men dette gælder åbenbart ikke når det gælder sammensætning af befolkning på Århus Ø. Her er der kun de økonomisk velstillede der har mulighed for en bolig. Hvad vil I som ansvarlig for projektet gøre for at ændre på denne problematik så jeg også kunne leje en bolig da jeg jo slet ikke har råd til at købe en..????....
12.01.2018 09:13 //  Johannes Brinkø

Ikke flere højhuse

Hej
Der skal ikke være flere højhuse
Der skal være flere træer
Kommunen skal undersøge hos fagfolk, hvordan de frie rum kan formes og udvikles, så de bliver tiltrækkende for byens liv og ikke ender som tomme pladser i dag og nattimer.
12.01.2018 10:18 //  Jørgen Hansen

Ikke flere højhuse - har allerede for mange !! Vi er ikke en STOR by !!

Hej

Masser af grønne områder, små hyggelige oaser med mulighed for lidt godt at spise til rimelige priser ! Skal også være trygt at færdes der i de sene nattetimer.
12.01.2018 13:35 //  Jan

Liv på Aarhus Ø

Der skal skabes liv på Aarhus Ø, det skal gøres trods det, at der allerede findes butikker, cafeer m.m. på Arhus Gå-gade, åboulevarden etc.

Så det gælder om at finde den rette kombination uden at skabe et nyt "bruuns galleri" på stedet eller uden at plastre stedet til med bygninger/butikker.

Det kunne være en kombination af butikker (varehuse, specialbutikker indenfor fødevare/økologi, ikke tøj de findes i bunkevis andre steder), bibliotek, børnehave/vuggestue, skole, food street market.

Der kunne også afholdes events, dvs. dem på Tangkrogen kunne flyttes derud for at skabe byliv. Der kunne være levende musik events, en scene som kunne bruges til forskellige events/arrangementer
12.01.2018 13:40 //  Jan

Hængslet / Nørreport

Der blev snakket om en bygning ved hængslet.
Det fede ved det kryds er i realiteten udsigten, som bliver hæmmet af hhv. Bestseller og Navitas bygningen.

Så det fede vil være at lave en bygning, som i underetagen (måske flere etager) bestod enten af gennemsigtig glas eller intet-glas, som netop gav view ud over området og som ikke var fyldt med kontorer/lejligheder.

Det som skulle bære bygningen ovenover kunne være lidt a la Eiffeltårnet i Paris. Det skal kunne bære bygning (og højden) ovenover, men samtidig give det view, som er så unik i området, når man befinder sig i krydset.
Ofte laves der en markant, stor fyldende bygning - som overskygger altid - der kan blot kigges på toldkammeret, dokk'en. Du kan på ingen måde kigge igennem de to bygninger.
12.01.2018 15:27 //  Tonny broberg

Liv ved nørreport

Jeg håber bygningerne ved Nørreport eller pladserne i området vil kunne bidrage med liv og mennesker, efter folk på arbejde har forladt bygningerne. Evt. Med offentlige funktioner i stueplan, eller kantiner ned mod kanalen som kan fungere til servering efter arbejdstid. Dermed kan man også skabe et after work miljø i området, som strækker sig ud til pakhusene.
12.01.2018 15:54 //  Louise

Caféliv og parkering

Arealerne i stueplan på byggerierne bør udlægges til erhverv, så der tænkes butikker, caféer og spisesteder ind. Dette mangler i høj grad på Aarhus Ø. Derudover bør parkeringsmuligheder prioriteres, da området allerede tiltrækker mange turister og andre turister, men parkeringspladser er en mangelvare på Aarhus Ø.
12.01.2018 16:22 //  Anna

Betonjungle eller grå/grøn oase?

Generelt mangler Aarhus flere grønne områder, og dette er især ved Aarhus Ø. Det er en beton-jungle uden lige, og der mangler "store" grønne arealer med plads til sport, SMÅ bygninger med cafeer og blomsterbutikker og plads til lange gåture.
Domen fungerer fantastisk, og det kunne være flot, hvis denne stod i grønne omgivelser.
Da pladsen er knap kunne det tænkes at man kunne lave de nye markerede områder grønne og så med en "grøn" sti som kobling.
Men generelt så skru ned for højden på bygningerne og fokuser mere på at få skabt noget liv, hygge og grønne områder derude.
12.01.2018 16:27 //  Mira Truong

En stor havnepark

Hvad med at skabe et afslappende socialt og sundt læringsmiljø fx en stor grøn havnepark med hyggelige oaser herude på Aarhus Ø,( som Jørgen Hansen skrev ovebstående). Plus bl.a. mulighed for at sidde og læse en bog i en dejlig solskinsdag, lave lektier, spise en madpakke, dyrke yoga, tage solbad eller hvad kreativitet tillader.
Desuden skal Aarhus ikke have flere høje huse, fordi Aarhus er en lille by med små gader + tætte små bygninger.Det er ødelæggende og grimt, at der komner nogle vildt høje huse, som ødelægger byens arkitektursSJ9æstetik, symmetri og balance. Der må være flere træer i midtbyen også på Aarhus Ø
12.01.2018 16:52 //  Pernille Sonne

Forslag/idéer til udviklingsplan for Aarhus Ø

Tak for spændende informationsmøde 11. januar 2018. Jeg vil hermed gerne bidrage med forslag og idéer, samt lidt refleksioner og erfaringer fra efterhånden 5 år på Aarhus Ø.

Følgende har absolut ikke nogen prioriteret rækkefølge. I stedet har jeg bare forsøgt at samle nogle tanker og idéer.

Omkring børn under skolealder:

Der er endnu ikke flyttet så mange børnefamilier til området, men det er tydeligt, at det er i stigning. Til gengæld har der helt fra starten for 5 år siden boet en del pensionister velsignet med dejlige børnebørn. Alle med et udtalt ønske om flere udendørs muligheder for børnene at lege og møde andre med samme behov (her tænkes på både bedsteforældre og børnebørn).
Der var på et tidspunkt et mislykket tiltag med en alt for arkitekttegnet legeplads langs Isbjerget. I hvert fald har jeg kun oplevet børn vende tommelfingeren nedad og være totalt uinteresserede. Den var simpelthen for kedelig og uden udfordringer for børnene, og legepladsen stod altid gabende tom. Til gengæld var der hele sommeren gang i den på den lille interimistiske legeplads i forbindelse med Strandbaren. En masse sand, spand og skovl, ungerne elskede stedet. Selv den forfaldne gynge ved Sejlklubben i lystbådehavnen var mere populær end det arkitekttegnede.
De første 7 år af mit liv boede vi i et byggeri, som jeg anslår er fra 1930-erne, bestående af en karré rundt om et stort samlet gårdområde, der altid var fyldt med masser af andre børn. Byggeriet havde affaldsskakte, så gårdområdet var dejligt fri for skraldespande. I den ene ende var der tørrestativer til vasketøj, i den anden legeredskaber som gynger, vippe, karrusel mm.
Midt imellem var der et stort område kun med fint grus – tiltænkt boldspil vil jeg tro. Grusområdet var imidlertid unikt til med et stykke træ eller lignende at skrabe vejsystemer til legetøjsbiler. En stabel gamle mursten blev anvendt til at skabe ”bymiljøer” langs ”vejene”.
Det var både sjovt og kreativt og en leg, som skilte sig ud fra tidens traditionelle lege.

Omkring børn i skolealderen:

På informationsmødet virkede det ikke som om, man havde tænkt nogen som helst planer for skole ind på Aahus Ø. Samtidig planlægges en bydel med et befolkningstal svarende til Odder eller Hobro.
Med de høje grundpriser kunne man måske tænke alternativt og nyt med en skole i højden. Stueetagen kunne udgøre gymnastiksal, som udenfor skoletid kunne benyttes at områdets andre beboere. På informationsmødet blev der udtrykt ønske om netop mulighed for indendørs sport. Tagterrasse kunne udgøre skolegård og klasselokaler derimellem.
En god mulig placering kunne være som erstatning for det lidet kønne Shippinghus.

Igen mangler der i området naturlige mødesteder også for denne aldersklasse. Nu ved jeg godt, at tiderne har ændret sig meget, og aktiviteter er i dag mere koncentreret omkring IPad og sociale medier. Dog oplever jeg en stor opblomstring i mange af de lege, jeg husker fra barndommen – f.eks. gammeldags brætspil. Måske kan man tænke mere fysisk aktive lege ind i de fælles grønne områder for netop denne aldersgruppe og eventuelt genoplive noget af det ellers glemte (sjippe, hoppe elastik, hinke, skjul osv.)


Studentergenerationen:

På informationsmødet viste stadsarkitekten et dystert mennesketomt foto af området mellem ungdomsboligerne. Prøv at gå en tur gennem lystbådehavnen en lun forårsweekend, hvor ikke kun bådfolket nyder kølig hvidvin og grillmad, men nok så meget beboerne fra ungdomsboligerne. Eller en solskinsdag i eksamensperioden og oplev, hvordan unge mennesker sidder overalt med lærebøger og lap top. For netop lystbådehavnen udmærker sig ved både at have læ og være solrig.
Den samme generation elsker Strandbaren og tilhørende aktiviteter.
Så lad os bevare begge så vidt muligt som nu.

I det hele taget synes jeg, at vi skal passe meget på det fine miljø, vi har hele vejen rundt om lystbådehavnen. VinDanmark og Handwerk er ikke bare populære, men også helt unikke, og er med til at gøre området specielt attraktivt (ligesom Havnens Perle historisk bør bevares i sin nuværende form). De gamle klubhuse er ligeledes historie, og det ville være skønt, hvis der igen kunne landes lidt fisk fra bugten i den gamle fiskerihavn.
Mange af husene er meget forfaldne, men se hvor flot huset, der nu huser sejlmageren, er blevet.

Færdiguddannede i arbejde:

Skriger på trafikregulering og parkeringsmuligheder.

Det var vidunderligt, da ”boulevarden” endelig åbnede. Især det sidste år inden åbningen var rent mareridt, og området meget betegnende fik øgenavnet ”fængselsøen”.
Nu er flaskehalsen bare flyttet til Nørreport/Kystvejen krydset, og samtidig bliver ”boulevarden” alt for jævnligt brugt til hasarderet racerkørsel – på trods af forskellige fartdæmpende tiltag.
Jeg ved ikke, om det vil hjælpe, at Molslinien bliver udskiftet med 2000 kongresdeltagere oveni 10.000 arbejdspladser. Det er nok naivt at tro, at alle hotelgæster vil ankomme fra hele landet/verden med letbanen, og det samme gælder ansatte til 10.000 arbejdspladser og tilhørende kunder.
Jeg har ikke nogen umiddelbar løsning, men det gør jo ikke problemet mindre.

Ellers håber jeg, at der også for de voksne kan tænkes naturlige mødesteder ind i kommende fælles arealer.
Motion fylder meget, og er allerede overordentlig udbredt. Her kunne forskellige redskaber være oplagte til fællesskab og møde.

Indtil nu har vi haft de populære Ø-haver, som jo desværre forsvinder om etårstid, men der er vel ikke noget i vejen for, at mange af de gode erfaringer kan leve videre. Her synes jeg virkelig, man skal nytænke meget af den første beplantning, der er etableret i området, og det må være muligt for kommunen at få en god dialog med både eksisterende og kommende grundejerforeninger.
Det forfærdelige ”græsroderi” omkring Lighthouse er både dyrt samt notorisk umulig at holde, og ligner det meste af året enten slagmark eller stubmark, kedelig og farveløs at se på. Mere munter er vedbend andre steder ikke. Så personligt har jeg sat stor pris på de fine farver i beplantningen langs ”boulevarden”, selvom andre synes, det er for meget staudebed til området.
Hvad var der egentlig i vejen med det, der voksede på området før byggerierne gik i gang?
Buskene med de farverige havtorn er især smukke i vinterhalvåret og vil ikke bare live op, men kan også høstes af både fugle og beboerne. De voksede overalt i området, da vi flyttede ind for 5 år siden – nu er der stort set ingen tilbage. Det samme gælder den festlige lilla gederams, hvis blomster giver en skøn kryddersnaps.
Det kunne være et spændende fællesskab med brugbar nyttig beplantning i den planlagte grønne kile og meget gerne overalt i bebyggelsen. Mange krydderurter vil være egnede ligesom jordbær, rabarber blandet med bærbuske. Udnyt de gode erfaringer fra Ø-haverne.

Samlet omkring fælles arealer:

Beplantning:
Mere farverig med den naturlige vegetation som udgangspunkt, gerne spiselig eller egnet til kryddersnaps.
Mere kuperet terræn og i stedet for grimme kæder, hvor man ikke ønsker folk skal gå, etablerer kønnere og mere naturlige forhindringer (for eksempel molesten eller tydelig bed)

Til børn:
Område med sand, område med grus (mursten/træklodser) til leg med (fjern-styrede) biler, vandkunst (se hvor populær springvandet ved Toldboden er), plads til at sjippe, hoppe elastik, hinke, mulighed for at lege skjul. Gerne plads til begrænset boldspil.

Fortrinsvis til voksne:
Udendørskunst – gerne vandkunst.
Hængekøjer og overdækkede områder med bord og bænk, hvor der er mest mulig læ og sol.
Mulighed for fælles Sankt Hans bål.
Eventuelt ude-køkken.
Motionredskaber.
Mulighed for både udendørs (og indendørs) sport.

12.01.2018 16:58 //  Mira Truong

Enig med Louise og Anna

Fuldstændigt enig med Louise og Anna!
Især, hvad angår parkeringspladser på Aarhus Ø, synes jeg også, at det er en mangelvare og trist, at Aarhus Kommune ikke tænker på de "fattige studerende" som bor til leje og/eller gæster udefrakommende. Det er dyrt at komme på besøg herude. Det er som om, at Aarhus Ø er bygget til for de "rige" med en tyk tegnebog.
12.01.2018 18:26 //  Yelva Rubeck

Høje huse og grønne områder

Det er relevant at stable mennesker oven på hinanden i højhuse, når så mange mennesker vil bo i den samme by. Arealerne på Aarhus Ø er dyre, så det giver ikke mening med egentlige park. Der bør sørges for grønne områder i forbindelses gangene samt mulighed for sports aktivitet mv. Det vil være dejligt med frugttræer og frugt buske mellem pryd beplantningen.
Vedr. parkering kan det ønskes der etableres parkerings areal med en rimelig parkerings afgift eller måneds leje. Når transport mønsteret ændrer sig grundet den teknologiske udvikling, kan parkeringspladserne bebygges. Folk der vil parkere på Ø, må indstille sig på at betale for det.
Indsæt en førerløs el bus hvor der er tænkt letbane. Teknologien skal nok være der om 4 år.
12.01.2018 19:31 //  Karen Viftrup

Flydebro til kajakker

Da jeg er kajakroer fra Risskov går turen ofte ind mod byen, og det er bare fedt at kunne ro ind i kanalerne. Men vi mangler steder at kunne gå i land uden hensynstagen til vandstanden. Som forleden hvor der var meget lidt vand i bugten og derfor flere alen op til første trappe på Bamses plads og ved Navitad.
12.01.2018 22:42 //  Dieter Beck

Nørreport/Erhvervsbyggeri/ Aarhus Ø aktuelt/

Planen om at omdanne Nørreportkrydset (hængslet) til en ny port med byggeri af højhuse bør ikke ske. En port er, som navnet siger hæmmende, begrænsende, kontrollerende, forminskende. Det er absolut ikke det området har behov for. Der skal være lys, luft, udsyn, et venligt og rart sted som med et parkanlæg forbinder den enorme betonflade fra DOKK 1 til Bestsellerhuset til området Aarhus Ø. Erhversbyggeri bør ikke tillades. De bliver alle efter kl 16, i weekend og ferieperioder til døde klodser. Det er jo først når mennesker, hver med deres særheder, flytter til at liv opstår. - En bydel bør afspejle sig i et livsforløb. De funktioner som der er behov for skal være der. Dvs. Børnehaver, skoler, rum til sport/idræt, rum til samvær og også kirke. Aarhus Ø har indtil nu udviklet sig til en bydel for unge, smarte og velpolstrede seniorer, prismæssigt uopnåelig for gennemsnitsdanskeren. Få lidt mere dansk hygge i området. Begræns højhusbyggeriet og start med et grønt område ved Hængslet.
13.01.2018 10:33 //  Torben Vestersgaard-Andersen /torben@vestersgaard.dk

forslag til udviklingen af næste etape

Kære Bente Lykke Sørensen
Tak for godt møde.
1. Grunden ved "Done of Vision" skal reserveres fuldt ud til børnene. Der skal ikke laves vej ud til området men kun sti til barne/klapvogne. Der skal være lav beplantning højst 2 meter. Bænke til forældre, der hviler sig medens børn muntrer sig. Små stier til motion og legeelementer til børn (2-10 år.). Blød undergrund til at falde på uden stor skade.
Kanten mod vandet skal ikke begrænses med hegn, men med store kampesten, så børn ikke når vandlinien inden voksne fra bænkene når at stoppe dem. Altså totalt menneskevenligt grønt område.
2. Nikolinegrunden. Boldbane med kunstgræs, da den ligger i skygge. Ikke betonbane. Gerne omgrænset af grønne planter (buske/lave træer)
3. Hængslet. Et højhus vel medføre vindtunnel og turbulens. Stor skade.
Der bør være flere bygninger på max 8-900 kvadratmeter i grundareal.
Helst kun 6 etager og med godt kig ned mellem bygningerne fra kanalen. Gerne 10 meter mellem blokkene. Vil give mange gode kig ved motion langs kanalen.
Gerne blandet kontor, forretninger, institutioner. Husk p-pladsen under jorden.
Vi har behov for fortsat stor visionær indstilling til Aarhus Ø.
Vi bør ikke miste overblikket og modet nu.
Der er regler for forholdet mellem grønne områder og bebyggelse. Grønne områder skal være i højsæde.
mvh
TVA
13.01.2018 11:09 //  Ulla Rasmussen

Grønne områder

Tak for godt møde. Når jeg har besøg herude på Århus Ø, spørger alle, hvor skal børnene være og hvor er det grønne? Så GRØNT, GRØNT, GRØNT, det er en mangelvare! Og plads til børn! Lad os få fokus på funktionerne og ikke kun bygningerne. Ulla R
13.01.2018 18:36 //  Beboer fra Kanalhusene

Nicoline Kochs Plads - tennis, badminton, squash

Tak for et godt møde i torsdags.

INPUT til Gehl Arcitects til Nicoline Kochs Plads:

Jeg tager afsæt i, at der skal være sportsaktivitet på pladsen.

Det vi skal undgå er at få endnu en død boldbane (fodbold eller basket), der sjældent bliver brugt, og som vi har masser af i forvejen i området (Pakhusene, Kanalhusene og Navitas).

Det er heller ikke umiddelbart en god ide med udendørs “work-out” udstyr på denne plads. Vi har for det første Seier Fitness, Aarhus Crossfit, og udstyret i Riisskoven ganske tæt på. Og om vinteren står det bare og ser rigtig kedeligt ud!

Hvis det skal være en boldbane, skal det være med blødt “atletik-underlag”, og ikke asfalt.

Det vi skal se på er: Hvor er behovet? Hvilken funktion kan gøre at folk, der bor umiddelbart omkring pladsen vil bruge pladsen (de studerende fra kollegierne om dagen og Nicolinehus i højere grad aften/weekender).

Det skal være en sjov sport, som er nem at gå til, og kan udøves af alle aldersgrupper.

Hvis du dernæst ser på hvad der mangler i Aarhus i forhold til idræt: Hvor er behovet:

1) Tennisbaner.

2) Badmintonbaner (google “beachminton” - udendørs badminton)

3) Squashbaner (meget få baner og meget stort behov i Aarhus - I NYC er de igang med at bygge udendørs squash baner i glas: Se: http://asbsquash.com/products/public-squash-court/ )

Alle 3 har potentiale til at blive brugt af de omkringboende - og besøgende - og dermed skabe liv!

I midten af banerne skal vi have en funktion, hvor man kan sætte sig og nyde et spil tennis, udsigten og maden ovre fra boderne i Nicolinehuset - kan være bænke eller en “sidde-trappefunktion”. 

Gerne to store flotte træer i midten til at give en “park-feeling”.

Dette vil givetvis koste mere end standard løsningen (en boldbane og nogle work out stativer, som aldrig bruges).

Hvis finansieringen af ovenstående er et problem, må vi søge fonde, og vente til vi har penge nok.

Det er bedre at vente og få den rigtige løsning, i stedet for at plastre noget op, der aldrig bliver brugt. Det er jo heller ikke gratis.

Vi håber på nogle lækre tennis, badminton og squash baner, der kan skabe liv og glade dage på Aarhus Ø! :)

Med venlig hilsen
Beboer fra Kanalhusene, Aarhus Ø

13.01.2018 20:37 //  Alexander

Vi ønsker ikke New York og skyline!

Aarhus Ø har meget potentiale til at blive en spændende bydel i Aarhus! Og jeg følger spændt udviklingen.

MEN det virker lidt som om der sidder 10 mennesker med en vision om skyline og New Yorker stemning, samtidig med at mange aarhusianere skriger på GRØNNE områder og LAVERE bygninger!
Det kan godt være at grundene er dyre og man skal have mest muligt ud af det, men hvor ville det være fint at vise verden, at man ikke altid er styret af penge, men derimod lysten til skabe noget ud fra folks ønsker!

Lav parker, hvor der er aktiviteter for alle aldre (En skatepark ville være super for de unge)

Lav små hyggelige butikker og cafeer i "skæve" og naturlige bygninger

Lad Ø-haven blive og hele området derude forblive ubebygget eller plant det til! Vi behøver ikke en "frontfigur"... isbjerget gør det så fint allerede!

Det skal lige siges at jeg ikke bor på Aarhus Ø, men ved kystvejen, og har et stort ønske om at, der bliver skabt et fedt miljø, som vi alle i Aarhus kan benytte os af, og i forlængelse af det synes jeg ikke særlig godt om en "byport", og jeg ved at vi er mange med den holdning i det område (;
14.01.2018 12:04 //  Sofie

Mere bypark og grønne områder - mindre beton og højhus-stemning!

Jeg tilslutter mig koret af ovenstående kommentarer, der efterspørger og ønsker, at de sydlige arealer af Aarhus Ø i langt højere grad end det allerede etablerede bliver fyldt med grønne åndehuller, oaser og byrum til hyggeligt samvær. Et plantet træ hist og pist er ikke nok - og en skov af højhuse ej heller. Vi bliver flere og flere stimlet sammen i Aarhus - det er nødvendigt for trivslen og det meningsfulde liv i byen, at der skabes reelle grønne områder, hvor følelsen af natur kan leve, og hvor vi på tværs af alder kan samles, slappe af og have det sjovt. Det kan kun være i alles interesse, at Aarhus' nye bydel får skabt rammerne for trivsel i byen - og som kommentarsporet vidner om, er grønne områder for mange af os en stor del heraf.

Sidst, men ikke mindst - at der i højere grad bevares det unikke, der er ved Aarhus; udsigten over bugten og til Mols. Derfor - NEJ TAK til et 13 etagers byggeri over for Bestseller, der slutter den såkaldte "byport". Det vil skæmme og har ikke en funktion for byens borgere. Vi ønsker rum til udeliv med små caféer, pladser med parisisk stemning, hvor der kan afholdes loppemarkeder i weekenderne og dyrkes yoga eller spilles bold.

Hellere vente år med at igangsætte nye store byggeprojekter og lade det tage den tid, det tager at have finansiering på plads til at kunne skabe det Aarhus, vi beboere ønsker og vil elske - på den lange bane også.

Venlig hilsen,
Sofie
14.01.2018 15:13 //  Cornel

Vær ikke bange for højhuse

Hvor er jeg træt af alt det modstand mht højhuse. Hvad er I bange for ? Jeg tror, det er janteloven der trykker. Man kan lige så godt kombinerer masse grønne områder med en klynge af højhuse. Jo højere husene er , jo mere plads er der til grønne stykker. Og det med udsigten : dengang der var containere, lastbiler, skibe og kran , var der ingen der efterlyste udsigten.
Vågn op folk, masse høje byggerier med spændende arkitektur der spiler godt sammen med det gamle , flot belysning i de mørke timer og masse grønne områder ville være vejen frem. Det ville have en tiltrækningskraft også i udlandet. Måske flere krydstogt og mere valuta. Nogen sagde i en kommentar at Aarhus er ikke New York. Nej, men heller ikke Venedig.
14.01.2018 21:58 //  Dorte Würtz

Fokus på ude-livet i et naturligt miljø

Jeg foreslår at Nicoline Kochs plads, laves til aktiviteter som er egnede for både børn og voksne. Meget gerne med træningsredskaber for voksne OG / eller børn, som en slags lege / trænings kombination. Dermed vil voksne og børn sammen og hver for sig kunne udvikle gode relationer omkring motion. Jeg synes det bør være noget andet end de traditionelle gyngestativer og ruchebaner.Det vil være fint at lave det i naturlige materialer, så man bringer naturen tættere på Aarhus Ø. Der må meget gerne være træer, til at skærme for vind og vejr og lave det grønt. Det skal overvejes om træerne skal være med en høj krone, for at bevare "kigget" og "linjerne" så man kan være tro mod de linjer man har forestillet sig mellem lystbådehavn og bassinet ved havnebadet. Boldbaner er der jo på havneområdet, så meget gerne noget andet end det, noget mere natur-tro. Underlaget kan evt. være blødt som kunststofbanerne der benyttes til løb.

Mht. en bypark vil det være et kæmpe plus for området, og for beboerne i hele Aarhus til gå- og løbeture + ophold og nydelser i det hele taget. Man kan lave det som en skulpturpark, amfiteater, masser af dejlige træer og blomster så årstiderne afspejles i parken. Allerhelst skal denne park ligge på området hvor Molslinjen ligger i dag. Det vil bidrage til den nære relation til Aarhus Ø i det hele taget. Tanken om at gøre området bag Bestseller til en park må være 2. prioritet, da man vil komme i karambolage med de åbne sigtelinjer der er tænkt fra Havnepladsen ud mod Aarhus bugten + det vil ligge i en krog / for langt væk. Også set i relation til hvor få folk der kommer derude i dag.

Prøv at få gjort plads i lokaler som kan huse en skole og en hal. Det er meget langt og usikkert, at køre til Samsøgade skole for et barn. Det kunne evt. være en privatskole, det er der stor søgning efter i disse år.
Haller kan være med til at skabe liv og lyst til at bo i området, med attraktive følger for Aarhus som by.

Mht. trafik og parkering, må det være et must at man gøre mere ved dette, da det kan tage op til 10 minutter overhovedet at komme ud af krydset ved Nørreport. Det vil ikke give det fornødne at Molslinjen flytter. Vi har brug for flere arbejdspladser på Aarhus Ø, så vi der bor herude har mulighed for at gå på arbejde og skabe mindre trafik i vores ellers dejlige by. Omkring Bernhard Jensens Boulevard skæmmer det området, at der er stillet forhindringer op. Det må kunne klares på en smukkere måde. Man kunne jo også vælge at sætte stærekasser op og straffe dem der ikke kan overholde reglerne. Kig på intelligent skift ved lyskurverne, og lav nogle målinger der kan gøre forholdene bedre.

I forhold til bygninger på "Hængslet" synes jeg det er vigtigt at man bevarer et "vue" ud så man kan se ud over vandet, og ud på øen. Der er nogle meget smukke gamle huse på Kystvejen, som meget gerne må kunne ses og fortsat berige vores udsyn fra Aarhus Ø.
15.01.2018 08:02 //  Lise Thorn

Skole på Aarhus Ø?

Børn skal gå i skole i deres nærområde - her får man venner. Derfor har det en afgørende betydning, at der planlægges med en skole, hvis man ønsker at skabe reelt liv på øen.
Hvis ikke det sker, vil mange børnefamilier se andre bolig-veje, når barnet nærmer sig skolealderen, og Aarhus Ø kan ende med i store træk at være befolket af unge i starten af deres voksenliv - og ældre på vej væk fra arbejdslivet.

Samsøgade Skole er distriktsskole. Den ligger i et tætbebygget område og kan ikke udvides. Derudover er der langt, hvilket har en betydning i valg af skole - og boligområde.
En mulighed kan være, at der etableres en indskolingsafdeling, 0.- 3. årg. på Aarhus Ø, og 4. -9. på Samsøgade.
15.01.2018 08:16 //  Lise Thorn

Forbind Aarhus Ø med Riis Skov

Ved at etablere en bro eller tunnel mellem de to små fyrtårne forbindes "Øen" med skoven og omvendt.
Det vil medføre flere gående og løbende gæster, som vil bidrage med liv både til caféer, butikker og i bybilledet.

For beboerne på "Øen" vil skoven og strandstrækningen komme tættere på og skabe øgede muligheder for naturoplevelser i byen.
15.01.2018 15:57 //  N-H Baumgarten

Hængslet

Piccadilly Cirkus
Hængslet, Porten, Pots Dammer Platts, Times Square, trafik knudepunkter, kæret barn har mange navne, men lad mig her bruge Hængslet.
Uanset så er det et punkt hvor der skal afvikles en masse trafik og det kan ikke nytte noget at man i den videre planlægning negligerer dette faktum og ikke giver det samme prioritet som de andre aspekter som sol, lys skygge gode opholds steder, by haver, arkitektur og alt det andet som blev fremført på der mødet torsdag 11. januar.
Tilsyneladende er det vedtaget at Aarhus Ø skal betjenes af nyt ben af letbanen den skal også have plads i Hængslet, ud over de 2 andre strækninger (Odder-Aarhus H – Grenå), (Aarhus-Lystrup). Men også Trafikken til Aarhus Ø og Navitas, den off. P-plads der, men også P-pladsen under Dok 1. Trafikken der ophører med Molslinjens flytning til Sydhavnen lader jeg så gå op mod den forøgede trafik der genereres af den yderligere urbanisering af Ø. Det er jo ikke sådan, at det, selv om der også er arbejdspladser på Ø, er de samme mennesker der bor og arbejder der, så pendlertrafik undgås. Flytningen af Molslinjen reducere ikke den samlede trafikbelastning. Men det er en anden problematik. Anlæg af Marselistunnelen, men det er jo ikke det der er aktuelt her, men alligevel peger det hen imod hvor komplekst forholdene er.
Det er min opfattelse at der bør inddrages trafik eksperter til at medvirke til, at analysere forholdene omkring Hængslet, også inden man begynder at sælge ud af de arealer som kommunen allerede er i besiddelse af. Stadsarkitekten udtalte på mødet at han ikke er trafik ingeniør, men det fritager ham ikke for at få den facet belyst.
Det er lige som om man i Aarhus kommune ikke vil indse at udnyttelsen af arealer genererer trafik og at det ikke løses ved cykelstier eller letbaner, at det ikke nytter at tænke forbindelsen mellem husene ind, når de først er bygget. Et eksempel, opførelsen af Bruns Galleri. Først da huset var opført blev adgangsvejen fundet, og først efter at et nu afdødt byrådsmedlem personligt gik ind i at, finde de arealer hvor adgangsvejen kunne anlægges. I øvrigt til stor misbilligelse fra den daværende rådmand for området.
16.01.2018 11:29 //  Jørn Grønkjær

Liv på vandet

LIV PÅ VANDET

Tak for spændende informationsmøde om næste etape af Aarhus Ø.

Vi deltog dels som privatpersoner og dels som initiativtagere til offentligt møde i Dome of Visions i marts 2017 om dannelse af fællesforening for boliger og kultur på vandet

I forhold til de fremlagte planer samt de foreslåede etaper, ønsker vi klare visioner og planer for 'liv på vandet'.
Foruden havnebad og installationer langs kajerne er der behov for at skabe mangfoldighed og nye typer bolig- og kulturtilbud i de indre havnebassiner.

Flydende boliger vil kunne medvirke til at skabe nyt liv og binde bro mellem åbne kajområder og vandet.
Hus- og kulturbåde vil ikke på nogen måde kunne genere udsigten for beboerne på Aarhus Ø.
Der eksisterer ikke noget opdateret plangrundlag for husbåde. Det er fortsat bestemmelserne i 'De bynære havnearealer' og 'Kvalitetshåndbogen' der er gældende.

Jvf. egne erfaringer med Aarhus Kommune er det jo stort set umuligt at få tilladelse til husbådsplacering i Aarhus.
Samtidig er det et faktum, at en lang række personer og familier bor på husbåde i Træskibshavnen, Fiskerihavnen og Marselisborg Marina m.fl.
Som praksis er nu, er det lettere bare at møde op med en båd end få tilladelse!
Det er netop lovliggørelsen samt etablering af godefaciliteter, der er pointen for os.
Vi har flere gange besøgt Bassin de l'Arsenal ved Bastillepladsen i Paris og har tæt kontakt med flere af ejerne. Her har man indrettet kajpladser og faciliteter til husbåde, og det hele fungerer som en flydende by i byen.
Længere oppe af Canal St. Martin er der jo også en række hus- og kulturbåde 'Penicher' langs kajerne til stor glæde for både beboere og besøgende. Her kan man ovenikøbet gå på bådbibliotek, bådteater og bådbiograf mv.
Og de fleste kender jo også husbådsmiljøerne i København, Stockholm, Amsterdam og London.

Der er ikke nogen politik for hus- og kulturbåde i Aarhus samtidig med, at det er interessant, at 'Baadcafé' har fået tilladelse til placering mellem Toldboden og Navitas siden november.
Vi har spurgt kommunen om det er muligt at få lignende tilladelse til eget projekt.

Med andre ord opfordrer vi til, at der laves et selvstændigt tema i det kommende forløb med udgangspunkt i temaet 'liv på vandet' eller 'boliger og kultur på vandet'.
Vi påtager os gerne koordinatorrolle.

Desuden påtænker vi at arrangere en studietur til Amsterdam og Paris for interesserede.

Med venlig hilsen
Birte Tønner og Jørn Grønkjær
Blomstervangen 34,
8250 Egå

Initiativtagere til Fællesforeningen for hus- og kulturbåde i Aarhus

jgroenkjaer@gmail.com

Mobil 2462 0266

17.01.2018 11:28 //  Preben

Sikkerhed

I perioden 2001 -2015 omkom 187 mennesker ved drukneulykker ved de danske kyster. I samme periode omkom 221 i danske havne.
Gelænder for at forhindre ulykker og redningsstiger, hvis ulykken sker, bør medtages i planerne.
17.01.2018 16:30 //  Anna Harriet Andersen

DROP LETBANEN PÅ AARHUS Ø

De, der flytter til Aarhus Ø, gør det på grund af udsigten til vandet, og ikke for at se på alle disse ledninger, som skæmmer hele vejen ind ad "boulevarden." (se blot på Randersvej)
Styrk i stedet bustrafikken, det er meget mere flexibel, og ødeligger ikke området med ledninger og spor.E
17.01.2018 19:11 //  Tage Hargaard

Delebiler på Aarhus Ø

Delebiler bør tænkes ind i den kommende udvikling af Aarhus Ø.

Delebiler på Aarhus Ø har mange fordele:
• Med 12.000 kommende beboere på Aarhus Ø kan der blive trængsel på Bernhard Jensens Boulevard og Aarhus Ø. Letbanens etape 2 fra Aarhus Ø vil sammen med delebiler kunne få flere over på den kollektive trafik og dermed forbedre fremkommeligheden på havnen og i Aarhus Midtby. Alle undersøgelser viser, at 1 delebil erstatter ca. 6 private biler.
• Aarhus Kommune støtter en mangfoldig beboersammensætning på Aarhus Ø. Men det er dyrt at bo på havnen. For mange bilejere er udgifterne til parkering i området en ekstra stor post på budgettet. For dem vil en delebilsordning være med til at skabe mulighed for, at de har råd til at bo på Aarhus Ø.
• Ikke mindst er delebiler med til at støtte en bæredygtig udvikling og et bedre miljø med mindre forurening.

Delebiler burde allerede været tænkt ind fra starten af på Aarhus Ø. Som andre større byer har gjort - f.eks. Malmø. Men bedre sent end aldrig.
Aarhus Kommune må i de kommende byggerier sikre sig, at der afsættes p-pladser til delebiler og nogle af dem med ladestander til elbiler.

Vi er en gruppe borgere her på Aarhus Ø, der har kæmpet for at få kommunen til at finde en enkelt p-plads til en delebil fra delebilsordningen LetsGo. Det er lykkedes, men det har også taget næsten 1 (ét) år. Det vil være dejligt, hvis kommunen fremadrettet meget mere seriøst og målrettet vil understøtte udbredelsen af delebiler i Aarhus.
18.01.2018 10:04 //  Mette

Parkering, parkering, parkering

Det kan ikke siges nok: der er desperat mangel på parkeringspladser - specielt for studerende, der desværre er flyttet ind i boliger hvor kommunen har fritaget bygherrerne fra at sørge for p-pladser til de flere hundrede mennesker der bor i området. Det er kraftedme en ommer! Som andre kommenterer: Ø'en virker som om den er bygget til de rige og snobbede, og os andre vi er bare "along for the ride" - man kan ikke få venner eller familie på besøg pga. mangel på parkeringspladser, og kommunen er skide ligeglade. En mulighed for parkering med beboer licens ville være utrolig lækkert - jeg vil gerne holde lovligt, men ikke til 1250 kr i måneden som I vil tvinge mig ned i.

Derudover burde I indtænke ø-haven i jeres projekt - den bliver flyttet, men kunne den ikke bare blive flyttet til et andet sted på havnen?

Kommentarer jeg tit får fra folk jeg har på besøg: "Har I så fået noget græs eller noget derude?" Min kommentar er stort set altid: nææh, men der er vist plantet et træ et sted.

Så: grønne område, please and thank you. Ingen har lyst til at gå en tur dernede for det er de samme kedelige højehuse man render rundt i. Noget spændende & grønt ville være dejligt.

Så i meget prioriteret rækkefølge: parkeringspladser, parkeringspladser (som ikke bliver taget af både over halvdelen af året), parkeringspladser, Ø-haven & grønne områder.
23.01.2018 21:09 //  Gianni

Solutions to the wind in the harbor

I am probably not the first nor the last complaining about the wind in the harbour. I love Aarhus Ø but I am really impressed about the lack of green like bushes and overall trees. The latter could help to break the strong wind and make this area more livable.
27.01.2018 17:04 //  Jette

Træer og Grønne oaser

Der er mange gode forslag på denne side. Man kan se at grønne områder, flere træer og grønne oaser går igen i mange af dem. Så hvis kommunen lytter til borgerne, så må det grønne være en sikker vinder. Så vil man måske mene at der allerede er plantet træer. Men der skal mange flere til og de skal ikke blot stå som skel mellem vej og P-pladser. De skal plantes på folk kan sidde, lege, ligge ved træerne.


28.01.2018 09:27 //  Ellen Keller

P hus, placeret så nordligt som muligt

Godt nok findes Navitas med mange ledige p pladser, men der er langt fra Lighthouse, Isbjerget m. fl. Og så er det tilmed dyrt for beboerne i området.
Derfor prioriter et P hus på en ledig grund, gerne med P priser der er til at betale for beboerene i området.
28.01.2018 15:39 //  Lars Mandrup

Byforsamlingshus med plads til frivillige foreninger og deres aktiviteter

Der er et stort behov for et moderne byforsamlingshus på Aarhus Ø, hvor beboere og frivillige foreninger kan mødes, udøve deres fritidsaktiviteter og have deres klublokaler.

Et levende byliv skabes først og fremmest af beboerne selv gennem deres aktiviteter og fritidsinteresser. En væsentlig opgave for byplanlæggerne er derfor at sørge for rum og rammer for at borgerne kan udfolde sig og i fællesskab skabe livet i bydelen.

I Danmark har vi en stor og lang tradition for at borgerne selv organiserer deres aktiviteter og fritidsinteresser i frivillige foreninger. Ø-haverne er et rigtigt godt eksempel på den idérigdom og kreativitet, der udspringer af beboernes fritidsinteresser, og skaber byliv og identitet. Men det kræver plads, og pladsen skal snart bruges til byggeri, så ø-havene forsvinder igen.

Idræt, sport og motion er den største fritidsaktivitet for danskerne, som der er bred enighed om er fremmende for sundheden og livskvaliteten blandt borgerne. Idrætsaktiviteter organiseres primært i frivillige idrætsforeninger, og de frivillige foreninger – uanset om det er idrætsforeninger, spejderforeninger, musikforeninger eller andet – er der også bred enighed om er vigtig for demokratiet og sammenhængskraften i vores samfund, og måske endda en forudsætning for, at vi kan beholde det velfærdssamfund, vi har i dag. Derfor bør det frivillige foreningsliv prioriteres i alle byudviklingsprojekter.

For at det frivillige arbejde og de frivillige foreninger kan fungere, kræves det, at der er rum, rammer og faciliteter til at de kan mødes og kan udfolde deres aktiviteter. I de fleste bysamfund stilles disse rum og rammer til rådighed på områdets skoler. Aarhus Ø forventes fuldt udbygget at rumme 10-12.000 indbyggere. Der bor i dag et lignende antal indbyggere i Lystrup. I Lystrup er der 2 skoler, 2 idrætshaller, 8 fodboldbaner, 1 svømmehal ud over en række andre mindre idrætsfaciliteter. I Aarhus Ø er der planlagt 1 havbad og 1 multibane – måske! Og ingen skole!

Det er muligt at der er plads til børnene på skoler andre steder i Aarhus (hvad siger småbørnsfamilierne til det – vil de flytte til Aarhus Ø uden skole og fritidsfaciliteter?), men de manglende skoler betyder også, at der mangler lokaler og faciliteter til de lokale foreninger. Vil man ikke have en skole på Aarhus Ø, er der behov for at man bygger et (eller flere) stort moderne forsamlingshus både med mødefaciliteter og aktivitetsrum, hvor beboerne og foreninger kan mødes og udøve deres aktivitet, hvad enten det er badminton, bordtennis, korsang e.l. Og det skal være et forsamlingshus, der fungere på beboernes og de frivillige forenings vilkår.

Det vil være noget paradoksalt i et år, hvor Aarhus er europæisk frivillighovedstad, at der ikke bliver plads til frivillige foreninger i Aarhus’ nye præstigebydel Aarhus Ø.

Med venlig hilsen
Lars Mandrup
Næstformand, DGI Østjylland
lma@ase.au.dk
29.01.2018 15:55 //  Annette Windfeld-Hansen

Faciliteter til forsamling og læring

Jeg foreslår der skabes mulighed for lokaler, som private og f. eks. folkeuniversitetet samt byens aftenskoler kan leje til kurser, foredrag og undervisning i dag og aftentimerne, det kunne skabe liv i på øen og også give kunder til fremtidige forretninger og cafeer.
Det kunne også være en god ide med en biograf/kulturhus evt. drevet af frivillige, hvor der kunne laves forskellige arrangementer, både film, musik og teater.
Der er mange som cykler på Aarhus Ø, men der mangler et sted, hvor man kan gøre sin cykel ren og pumpe den, det må da være noget for cykelby Aarhus.
Til slut vil jeg gerne støtte alle tidligere indlæg mod højhuse og for mere
grønt på Aarhus Ø.
29.01.2018 23:34 //  Jytte kristensen

Dagligvarer, parkering, grønne områder!

Tak for et godt møde, deltagerantallet bevidner jo alle de problemer der allerede er
Den lovede parkeringsplads i kælderen, var der ikke alligevel...heller ingen afmærkede båse, som man skriver er det eneste sted man må parkere, ja man kan vælge at sætte uret til og flytte bilen for hver tredie time! Eller lade P vagterne der frekventerer området mange gange daglig, sætte en gul seddel i forruden, det er en fed forretning for kommunen. Så et STORT ønske er parkering.
Mon man fra kommunen har tænkt på at alle på ø´en skal starte bilen næsten daglig for at få købt ind...sikken extra trafik det giver..et stort ønske er derfor også dagligvarebutikker...ikke om 3 år, men nu.
Som mange andre også efterlyser...grønne oaser med ophold, måske motionsredskaber, som i Mindeparken og dertil legeplads.
Min bøn til kommunen...ødelæg nu ikke vores og mange andres drømmebolig, med mangel på udendørs områder.. for ussel mamon.Jeg ser en som efterlyser et sted til at vaske cykler...jeg efterlyser et sted til at vaske bilen,støvsuge den må man ikke i P kælderen...som jo ellers koster 1250.00 om måneden....HJÆLP OS TIL AT FÅ ET FANTASTISK OMRÅDE
30.01.2018 09:59 //  Hans-Henrik Nissen

Et dejligt sted at være, opholde sig og bo

Har haft fornøjelsen i at deltage i såvel informationsmødet 11. januar som gåturen 27. januar ... og færdes i øvrigt jævnligt i området fra Dokk1 til Isbjerget.

Det der slår mig mest i forhold til de allerede eksisterende bygninger og områdeudnyttelse er, at det ikke endnu er lykkedes at trække de overordnede - og fornuftige - planer om "at Aarhus Ø skal være et godt sted at være, opholde sig og bo" helt konkret ned på jorden ... i bogstaveligste forstand.
De svæver ligesom fortsat lidt i arkitektektoniske overordnede sigtelinjer og "hængsler" i helikopterperspektiv, som ikke er landet i mellem bygningerne og på pladserne i området. Her blæser der næsten altid en stiv kuling til trods for, at det ellers andre steder er ganske vindstille. Det betyder, at der sjældent er meget udeliv - ikke mange der går tur eller deltager i fysiske aktiviteter ... og slet ingen, der bare sidder og nyder det på en bænk.
Så hvordan sikres, at der såvel på allerede etablerede områder som på de nye områder tages hånd om den "fandens vind og blæst" som alle (eller i hvert fald de fleste) ved høje bygninger pr. automatik skaber. En turbolens, der ender nede på jorden og spolerer nydelsen ved at være i områderne / på pladserne. Kan man beklæde husene på en måde så turbolensen kvæles?, kan man bygge mere varieret højt/lavt? ... og skal man i det hele taget bygge så pokkers fortættet? En gang kunne man se det smukke og prisbelønnede Isbjerg fra mange steder ... nu er man næsten nødt til at tage en tur med Molslinjen! Kan man skabe et mere kuperet terræn med masser af træer og anden beplantning? ... områdets helt flade struktur befordres jo i heller ikke den fulde oplevelse - godt nok kan det være fint med overordnede sigtelinjer og udkig til vandet; men også "aflukker" skaber dynamik og spænding.

I følge den officielle brochure AARHUS I UDVIKLING kommer der i sidste ende til at bo 10-12000 og arbejde 10000 på Aarhus Ø ... hvordan skal de gnidningsfrit komme til og fra øen - og hvor skal de holde. Her hjælper Letbanen ikke - uanset om den føres ud på øen - eller Navitas P-kælder. Mange vil komme (længere væk fra) i bil på arbejde og de fleste der bor her vil formentlig også have bil. Adgangsforholdene til Aarhus Ø (ikke mindst Nørreport-krydset og trafikforløbet langs kystvejen) bør gentænkes, så trafikafviklingen forbedres - OG der skal være flere P-pladser på øen (også nogen uden betaling - f.eks. 2-3 timers parkering til gæstebesøg, og til alle os, der gerne vil bruge området).

Jeg hæfter mig ved, at kommunen nu sender et klart signal om borgerinddragelse, og mit håb er, at det gælder såvel i startfasen (ideer og overordnede ønsker til funktioner og problemstillinger) som i slutfasen, når de konkrete ting skal implementeres - f.eks. med brugertest, så vi undgår at spilde penge på ikke ordentligt gennemtænkte løsninger a'la den nye cykel-/gangsti.

Altså:
1. Hvordan forhindres vindturbolenser i at ødelægge livet nede mellem bygningerne? ... "nye typer bygningsbeklædninger, anderledes tæt og mindre højt/mere varieret" ... - og?
2. Hvordan skabes et mere 3-dimensionelt område, hvor også naturen "går i højden"? ... "bakker og søer" - og?
3. Hvordan bringer vi naturen ned på jorden - der hvor menneskerne opholder sig, hvilket jo er en anden af Aarhus Kommunes målsætninger (naturen ind i byen)? ... "træer, buske og vinlæ" - og?
4. Hvordan udbygges, forenkles og forberdes adgangsforholdene til Aarhus Ø?
5. Forbedring af P-forholdene på Aarhus Ø
31.01.2018 09:59 //  Anne Buchvardt

Skoler, grønne områder og sportshal.

Vi bor selv på Aarhus Ø og er er meget glad for det. Dog tænker vi ikke det er holdbart for os at blive boende, da vi tænker Samsøgade Skole er for langt væk.
Vi tænker børn skal gå i skole i nærområdet og skabe deres relationer der. Hvis man tænker ca. 10.000 beboer på Aarhus Ø hvor skal alle disse børn gå i skole?
Har meget svært ved at tro, at Samsøgade Skole har denne kapacitet.... Med mindre man selvfølgelig tænker, at Aarhus Ø ikke er for børnefamilier!!!

Vi mangeler grønne områder, og ikke blot små pletter med enkelte træer og en smule græs. Men steder hvor det faktisk er muligt at spille bold og nyde at få græs mellem tæerne. Arealmæssigt tænker jeg noget på størrelse med Skanseparken, som meget vel kan ligge på noget af det areal, hvor den nuværende færgeplads er.

Vi mangler en sportshal, hvor både voksne og børn kan dyrke sport.

Husk på, der er faktisk mennesker der skal leve hernede, og pas på Aarhus Ø ikke blot bliver et projekt med flotte bygninger og små byrum, men faktisk bliver et sted det er mulig at bo.

Mvh. Anne
31.01.2018 10:01 //  Anne Buchvardt

Skoler, grønne områder og sportshal.

Vi bor selv på Aarhus Ø og er er meget glad for det. Dog tænker vi ikke det er holdbart for os at blive boende, da vi tænker Samsøgade Skole er for langt væk.
Vi tænker børn skal gå i skole i nærområdet og skabe deres relationer der. Hvis man tænker ca. 10.000 beboer på Aarhus Ø hvor skal alle disse børn gå i skole?
Har meget svært ved at tro, at Samsøgade Skole har denne kapacitet.... Med mindre man selvfølgelig tænker, at Aarhus Ø ikke er for børnefamilier!!!

Vi mangeler grønne områder, og ikke blot små pletter med enkelte træer og en smule græs. Men steder hvor det faktisk er muligt at spille bold og nyde at få græs mellem tæerne. Arealmæssigt tænker jeg noget på størrelse med Skanseparken, som meget vel kan ligge på noget af det areal, hvor den nuværende færgeplads er.

Vi mangler en sportshal, hvor både voksne og børn kan dyrke sport.

Husk på, der er faktisk mennesker der skal leve hernede, og pas på Aarhus Ø ikke blot bliver et projekt med flotte bygninger og små byrum, men faktisk bliver et sted det er mulig at bo.

Mvh. Anne
31.01.2018 14:31 //  Ole Rasmussen

Manglende faciliteter samt infrastruktur

Som mange allerede har nævnt, så mangles der simpelthen nogle grønne områder på Aarhus Ø.
Derudover, så bør man også begynde at tænke mere i funktioner på Aarhus Ø, i stedet for bare at tænke på flot design. Her tænker jeg specielt manglen på skole, sports-faciliteter, læge, butikker mv. Hvis der kommer til at bo 10-12.000 mennesker på Aarhus Ø, så er dette påkrævet, hvis Aarhus Ø skal fungere som en bydel.

Ydermere, så skal der kigges på de trafikale forhold, da vejforholdene som leder til Aarhus Ø er designet helt katastrofalt. Hvis man kigger på Kystvejen nu, så er det allerede et stort kaos og når man så tænker på, hvor mange flere mennesker, som i fremtiden skal transporteres til Aarhus Ø, så bliver man nødt at få tilpasset vejforholdene - som beboer på Aarhus Ø, så er dette faktisk allerede et stort problem nu.
01.02.2018 11:20 //  Tonny Broberg

Highline/Overdækning omkring Letbane

I lokalplanen omkring Nordlandsvej, er der lavet et område omkring letbanen, som er overdækket, og vil kunne give liv, til trods for 200 regnvejrsdage om året.

Måske et sådan koncept kunne laves på en del af området omkring Nørreport, og åbne arealet op for publikumsaktiviteter ? Det kunne være Cafe, Kaffebar eller evt. legepladser, daginstitutioner mv.
01.02.2018 11:43 //  Klaus Pedersen

Cykel værksted

Ud over alt det grønne og helst en mini central park så mangler vi også et sted hvor vi kan arbejde med vores cykler, det kunne være et halv åben skur med en kompressor, en filbænk og en haveslange. Så kunne man selv tage sit værktøj med.
01.02.2018 11:45 //  Erik Meistrup

Grønt og cykel P

Der synes at være en tendens til at man kun tænker træer, når man taler om den manglende begrønning. Hvad med at plante flere buske med blomster og bær? De vil heller ikke skygge for udsynet i højden. Buske vil også give et mere sammenhængende indtryk.
Så mangler der cykel P. Bare se den elendige måde foran Dokk1. Måske skulle man få Real Dania til at interessere sig for cykel P. Hvad med at kigge til Japan hvor man har udviklet underjordisk anlæg der er avancerede og sikre?
02.02.2018 21:03 //  Ole Sonne

De Bynære HAVNEarealer

Mange indlæg efterlyser parker og skov.
Hvorfor anlægge en skov nede i havnen? Det skal da lige være for at skille sig ud som den eneste by i verden, der planter skov i havnen. Riis Skov ligger lige rundt om hjørnet, og det tager under en time at spadsere i mageligt tempo fra Lighthouse til Marselisborg Skov. Flyt til Risskov, Skåde eller Højbjerg, hvis skov er så vigtig. Der er også masser af skov omkring Silkeborg – dejlig by.
Vi bor i havnen, og selv om landskabsarkitekterne har vandaliseret det oprindelige miljø ved at fjerne stort set alt havneinventar, så kan vi dog se over på noget rigtig havn. Derfor er charmen jo netop frisk luft, ingen trafikstøj (godt nok lige nu temmelig meget bankeri fra pilotering af de næste projekter, men det har vi jo hele tiden vidst), og at vi skiller os ud fra Risskov, Højbjerg, Skåde ved at have noget helt anderledes med kanaler i stedet for græsplæner.
Og kastevindene har alle dage været der. Spørg sejlerne. Klintegården og hele bakken med skoven skal også jævnes, hvis kastevindene skal mindskes.
Mange indlæg minder mig lidt om samlingen af turistklager bragt i Søndagsavisen 18 JUL 2016. Her er en af dem: ”Stranden var for sandet. Vi blev nødt til at gøre alt rent for sand, når vi vendte tilbage til vores værelse.”
03.02.2018 09:51 //  Thomas

Adgang til Skoven og Strand.

Det kunne være fantastisk med en forbindelse mellem Aarhus Ø Og skoven. Mellem indsejlingen. Det ville skabe en helt ny dimension og en fantastisk måde at få lidt MEGET tiltrængte grønnearealer tæt på. Det ville være et stort aktiv for området.
03.02.2018 12:29 //  Emma

Grøn park med øhaver og frugtræer alla grønttorvet i København

Som mange af de andre påpeger mangler Århus Ø grønne områder. Der skal udvælges en placering til en park. Jeg synes at urban gardening skal tænkes ind ved i stedet for at plante almindelige træer, så plante æble, blomme, hylde og pæretræer som kommer de lokale til gode. Derudover kan man også i sådan en spiselig have inkorporere Øhaverne i en mere permanent udgave, især med bistader til befrugtning af byens frugthave.

Ligesom mange af de andre også siger, så skal der også være en skole og områder for børn. Evt. kunne man lægge skolen ved siden af frugthaven og bygge den i lidt i højden med god udnyttelse af taget til evt. drivhuse og sportspladser (Ligesom man vil med Ny Islandsbrygge skole, igen i København) og en finurlig legeplads rundt om - Både tagterrassen og legepladserne rundt om bør være åben for beborene udenfor skolens åbningstider sådan at de lokale kan gå derhen med børnene og sådan at legepladserne ikke står tom i et stykke tid hver dag.
Derudover vil det at bygge en skole ved siden af en frugtpark gøre at frugtparken kan bruges i undervisningen til at rykke undervisningen udenfor i solskin og eleverne kan bruge den til at lære om bæredygtighed.
Hvis der ikke er en børnehave i området, kunne den eventuelt bygges sammen med skolen for at børnene kunne have en let overgang fra børnehave til skole og de sammen kunne udnytte legeplads, sportsområder og frugtparken.

Placeringen af skolen, frugtparken og evt. børnehave bør være tæt ved alt den anden bebyggelse på Århus Ø for at børnene ikke skal gå langt for at komme i skole. Evt. kunne den placeres ved siden af Nicolinehus for at skolen også kunne bruge de sportsområder der er snak om ved siden af Nicolinehus.
03.02.2018 12:55 //  Emma

Tilføjelse til min kommentar over

Nogle andre har også kommet med den ide at lave en bro til Riis skov imellem fyrtårnende. En flot cykel og gang bro ville være en god ide sådan at området igen har mere kontakt med naturen og hænger mere sammen med "fastlandet".
04.02.2018 17:31 //  Aarhus Søfarts Museum

Et tilbud om kultur på Aarhus Ø

På det velarrangerede og velbesøgte møde på Centralværkstedet 11 JAN 2018 blev kulturelle tilbud i Aarhus Ø efterlyst fra flere sider. Det blev nævnt, at disse næppe ville kunne komme ”til fuld pris” med de grundpriser, der hersker i Aarhus og ikke mindst i det attraktive Aarhus Ø. Det blev også nævnt, at hvis man skulle forvente at se kulturinstitutioner flytte ind, må det ske på lempelige vilkår. Det vil sige, at det skal være noget, som Aarhus Kommune prioriterer så højt og ser som en gevinst, at det derfor gerne må koste i manglende salgsindtægt.
Sejlsportscentret har opnået et areal med en ganske billig (ingen) husleje de næste mange år – endda med retten til lejeindtægt fra kommercielle lejere, så de får mulighed for at finansiere noget af driften. For at kommunen ikke skal forære en grund til spotpris, som nye ejere senere vil kunne tjene fedt på ved et videresalg, foreslås et tilsvarende arrangement, som gælder for Sejlsportscentret, så kommunen stadig ejer grunden og om mange år evt. vil kunne hjemtage provenuet.
Mange taler om fondspenge til finansiering af forskellige formål. Fondene er ikke uudtømmelige, og de tænker sig også om. Uden en medfinansiering fra kommunens side, vil det være ikke så lidt op ad bakke at skaffe fondspenge til noget, som lokale politikere ikke er villige til at støtte. De fleste fonde mener ikke, at de skal hælde et tocifret millionbeløb i kommunekassen bare for grunden – altså i startgebyr inden bygning og indretning skal betales. Men løsningen med Sejlsportscentret blev for en stor dels vedkommende fondsfinansieret, fordi Aarhus Kommune lejede grunden ud på disse meget favorable vilkår og dermed viste en genuin interesse for projektet. Det samme burde også kunne ske for kommende kulturinstitutioner i Aarhus Ø.
Aarhus Ø er tidligere havn. Fra Lighthouse til AARhus og havnebad var tidligere hav, så blev der spunset og pumpet sand ind i begyndelsen af 1970’erne. Sandet blev asfalteret, og i 1974 indviedes Containerterminal Nord. Den blev for lille, og i 2007 flyttede containerne til Østhavnen. Nu bliver det indpumpede sand flyttet fra kommende parkeringskældre og hældt i vandet ovre ved Østhavnen, så bilerne får fast grund at holde på, mens de venter på næste Molslinje-færge fra 2020.
Den nye bydel har altså en havnerelateret historie, og Aarhus har faktisk et søfartsmuseum, som fortæller ikke kun søfartens historie men også vores havns historie. Det vil være oplagt, at Aarhus Ø også i fremtiden rummer dette museum. Med ordet ”også” menes, at Aarhus Søfarts Museum allerede i dag holder til i havnen, i Aarhus Ø, nemlig på Pier 3 mellem Shippinghuset og Pakhus 77 – officielt på Hveensgade, men vi har ikke noget husnummer. Fagmagasinet Søfart har betegnet Aarhus Søfarts Museum som ”Danmarks eneste fuldt containeriserede kulturinstitution”. Efter en meget omskiftelig tilværelse bor vi nemlig for øjeblikket i tretten 40-fods containere.
Ikke mange aarhusianere kender museet – måske lidt flere efter omtalen i ÅrhusOnsdag i uge 36, 2017. Museet drives af frivillige, og har været frivilligdrevet længe før, Aarhus blev europæisk frivillighovedstad. Museet er derfor et af de mange eksempler på, at græsrødder, frivillige, entusiaster og ikke mindst kulturbevarere er med til at berige Aarhus. Dette museum kunne passende få en permanent plads i Aarhus Ø. Kom og se; der er åbent hver tirsdag eftermiddag (http://www.aarhussoefartsmuseum.dk/priser).
Ud over udstilling af søfartens og Aarhus Havns historie (det sidste som supplement til Den Gamle Bys fantastiske udstilling af havnens historie i Aarhus Fortæller) forestiller vi os en opbygning af et maritimt eksperimentarium, hvor mange forskellige ”hands on” aktiviteter vil kunne fortælle skoleklasser på forskellige alderstrin om livet til søs, skibes, kraners, havnes funktioner, skibsskrogets form i forhold til antal containere, det kan rumme, navigation osv.
Men uden en positiv indstilling fra kommunen mere end en optimistisk udtalelse fra borgmesteren på kommunens brevpapir vil det næppe have nogen gang på jord. Der skal også være en økonomisk håndsrækning, for at fondene også finder det en god ide. Så kære Aarhus, I må også give, for at der kommer kultur i Aarhus Ø – lige som med Sejlsportscentret, som vi ser som en rigtig god model.
Med venlig hilsen
Ole Sonne
Aarhus Søfarts Museum, bestyrelsesformand
05.02.2018 09:17 //  Alice

Beboerhus og bypark

Det er mit ønske, at Aarhus Ø varigt skal være et dejligt sted at bo. Her er lige nu langt til det meste, undtagen til vandet.
Da her jo skal jo bo mange mennesker, er mine forslag til gavn for mange, både beboerne og turister.

Jeg mener, at der er behov for følgende:

- Beboerlokaler. Her kan beboerne have fælles arrangementer og de frivillige foreninger have lokaler til deres mange aktiviteter. Det kan betyde, at flere på Aarhus Ø kommer til at kende hinanden.

- Grøn bypark med mulighed for udendørs aktiviteter. Her kan f.eks. også Ø-haverne placeres. Her skal være plads til, at børn i alle aldre kan udfolde sig. Som et eksempel kan nævnes den ret nye legeplads Fjollehaven i Fjellerup. Her skal også være mulighed for at sidde og nyde sin medbragte mad eller mad indkøbt i det nye madmarked i Nicolinehus. Jeg mener, at det grønne område skal tænkes ind sammen med planerne for den del af Aarhus Ø, som Molslinien p.t. anvender.

- Jeg støtter meget Pernille Sonnes forslag om, at der bl.a. plantes noget, der kan spises, f.eks. æbletræer, bærbuske, krydderplanter mm.

05.02.2018 13:20 //  Preben Parkegaard

Nicoline Kochs Plads

Nicoline Kochs Plads

Hvis man tænker på en by, ser man dets gader og pladser for sig. Hvis gader og pladser er interessante er byen også interessant.

Hvis Århus Ø skal være interessant, er udformningen af Nicoline Kochs Plads derfor en af flere vigtige faktorer.

Pladsen skal være et byrum,et mødested for børn, unge og ældre med mulighed for udfoldelse, leg og motion, altså en plads der opfylder flere formål.

Pladsen måler 30x65 meter svarende til en trediedel af en fodboldbane. Der er således tale om en forholdsvis stor plads. Lidt mindre en Bispetorvet.
Jeg vil derfor foreslå, at pladsen deles op f. eks. med et mindre vandløb. Ude i vandløbet placeres flade sten, så børnene kan springe fra den ene til den anden. Et vandløb gennem pladsen vil også visuelt forbinde lystbådehavnen med bassin 7 og vil naturligt opdele pladsen til dens forskellige funktioner. - En gangsti omkranset af træer kunne også bruges til opdelingen.

Som aktiviteter kunne man f. eks oprette:
- Til børnene en mindre fodboldbane med kunstgræs
- Til de unge et samlingssted med "lavt spillende" Blue Tooth højtalere, hvortil de kunne streame deres egen musik. - højttaler må maksimalt kunne høres indenfor en radius af 10 meter.
- Til familierne et ”dansegulv”, hvor man kunne have fælles fitness, Street Dance, mv
- Til den ældre generation en Petanque-bane.
- Til store og små, en minigolfbane.

Nicoline Kochs Plads har med sin nuværende placering kun sol i formiddagstimerne men:

SNUP ET STYKKE AF DAGMAR PETERSENS GADE TIL NICOLINE KOCHS PLADS, SÅ ER DER OGSÅ SOL PÅ EN DEL AF PLADSEN OM EFTERMIDDAGEN.

Hvorfor skal der være to gennemgående veje på Aarhus Ø? Hvis en vej kan klare trafikken langs havnen, kan Berhard Jensens Boulevard også klare trafikken til og fra Arhus Ø.
Dagmar Petersens Gade bør ikke være gennemgående, og hele eller dele af vejen, som ligger ved Nicoline Kochs Plads kunne indtænkes i pladsen.
Hvis Dagmar Petersens Gade ikke var gennemgående, ville strækningen fra Ship/Z-huset også kunne indgå som uderum, med større tryghed for gående og cyklende på vej til det kommende indkøbscenter.
05.02.2018 14:14 //  Alice Bechmann

Byliv, byrum og funktioner.

Ship, Z-Huset, ja alle bebyggelserne på Aarhus Ø ligger i gåafstand fra det kommende indkøbscenter i Nicoline Hus - men er adgangsvejen hertil sikker og bekvem?

Dagmar Petersens Gade har i sin nuværende udformning uden fortorv og cykelsti en kapacitet på over 1000 biler i timen. Den kapacitet var der behov for, før Berhard Jensens Boulevard blev bygget, men det er der ikke længere. Nu kan den øverste del af Dagmar Petersens Gade passende omformes til et enkelt og sikkert byrum for gående og cyklende på deres vej til Nicoline Hus og det nye havnebad. Sikker færdsel er også en kvalitet for et godt byliv.

Adgangen til lystbådehavnen og Nicoline Hus kunne passende foregå via en omformet Dagmar Petersens Gade med fortorv og cykelsti. Der er på ingen måde behov for, at gaden er gennemgående. Man kunne også overveje at lade den øverste del af gaden fra Z-huset ti Nicoline Hus være en gåde, hvor al færdsel foregår på de gåendes præmisser.
06.02.2018 12:49 //  Jeanne Uhre

Grønt og leg

Det kunne være fantastisk med nogle grønne arealer og nogle legepladser. Her bor nemlig ikke kun studerende og pensionister.
Mange børn kommer til at vokse op herude, men det er pr kedeligt at være barn på Aarhus Ø.
06.02.2018 12:54 //  Jeanne Uhre

Brug eller tunnel

I sammenhæng til min kommentar ovenfor.
I og med at det er kedeligt at være barn på Aarhus Ø, benytter vi ofte Riis Skov. Man bruger dog lang tid på gå ben, at komme til og fra skoven!
06.02.2018 12:55 //  Jeanne Uhre

Bro eller tunnel

Skulle der stå :-)
06.02.2018 15:09 //  Inge Mikkelsen

Mødesteder

Det er vigtigt at der tænkes mødesteder ind for børn og voksne. Domen er et godt initiativ, men jeg kan forstå den skal væk. Hvad med en erstatning som fx den dome, der er opført i Allinge.Den kan bruges til forsamlingshus, udstilling, debat og kulturelle aktiviteter, samtidig med, at der er udkig til havet og læfyldte udvendige terrasser. Rundt om kunne det være byggelegeplads med dyr for børn og ø-haver. Måske en paradisets have med bærbuske, frugttræer og lign Træningsredskaber som i Risskov samt fx. en parkourbane.
06.02.2018 17:13 //  Charlotte Velling Nichol, adm. dir. for AFLOAT A/S (www.afloat.online)

Et Lækkert miljø med flydende boliger

Jeg henviser til indlæg af den 16.01.2018 af Jørn Grønkjær under titlen "Liv på vandet" og kan kun bakke op om et forslag om boliger på vandet.

Et miljø med fyldende boliger kunne skabe hygge og stemning og noget at se på i vandkants højde. Synkefri flydende boliger udgør ikke nogen miljørisiko og kan laves i et energirigtigt og bæredygtigt design.

Jeg håber, at det blive en del af det fremtidige Aarhus.
06.02.2018 17:25 //  Michael

Biodiversitet

Hej

Hvad med at lade Biologisk Institut på Aarhus Universitet stå for vandmiljøet i og omkring havnen med det mål at skabe så stor biodiversitet som overhovedet muligt. Det kunne være nogle gode projekter for studerende og ledere at hygge sig med og se resultater af.

Kunne man f.eks. få en havørn til at yngle eller tiltrække flere end én delfin og anlægge sælpladser og få planter og tang på bunden rundt omkring i kanalerne.

Det ville vi alle nyde nå vi kiggede ned i livet i kanalerne og havnen.

vh

Michael
07.02.2018 12:30 //  Kenneth Enggaard Kristensen

Sammenfletning af vand & land.

En kabelbane består typisk af mellem fire og seks tårne, som placeres på omtrent 30-60.000 m2 ved et vandareal. Et kabelspil udspændes mellem tårnene, der styres af en lille elektrisk motor. Fra kablet løber en line med et håndtag ned til vandoverfladen, som wakeboarderne holder fast i, når de surfer på vandet på deres wakeboard. Der kan være op til 12 personer på banen samtidigt. Kabeloperatøren styrer den elektriske motor og på den måde trækkes wakeboarderne rundt på banen, evt. med diverse springramper og andre sportslige forhindringer på vejen, også kaldt obstacles.

En kabelbane er en perfekt facilitet til wakeboarding, vandski og andre vandaktiviteter.

Kabelbanen vil have omdrejningspunkt i salg af dagskort, timekort, årskort og arrangementer til at benytte banen, gæsterne vil opleve en tur på vandet som ikke før har været muligt i Aarhus. De får muligheden for at suse over vandet på et wakeboard eller vandski. Instrueret af nogle af Danmarks bedste wakeboardere, med det bedste udstyr på markedet sørger vi for at alle vores gæster får en god oplevelse. Nye gæster, såvel som øvede. Med vores såkaldte obstacles i vandet kan gæsten udfordre sine evner på vandet, og ikke længere bare suse over vandet, men også flyve i luften.
Vi vil bygge en kabelbane som samtidigt fungerer som et ‘hæng ud sted’ for alle de besøgende og forbipasserende. Med vores inspiration fra kabelbaner hele verden over vil vi lave lækre omklædningsfaciliteter, en flot og imødekommende reception, ‘hæng ud område’. samt en venlig lille cafe der kan servere en ‘Surfer Toast’ m. drikkelse.
Med banen i Aarhus, vil lokalsamfundet være med til at skabe rammerne for projektet. En kabelbane medfører ikke bare muligheden for at wakeboarde og stå på vandski, men også muligheden for at være en del af et fællesskab. Miljøet ved kabelbanen skal være imødekommende for gamle såvel som unge, og giver gæsterne muligheden for menneskeligt samvær.

I øjeblikket er der Aarhus Watersports Complex, foreningen jeg er formand for, der tilbyder byen at wakeboarde, men med en begrænset kapacitet på én person på vandet af gangen. Med den store interesse vi har set under driften af foreningen ser vi det som nødvendigt at etablere noget større for at kunne tilbyde gæsterne en bedre oplevelse uden nær så meget ventetid.
Det er det grundlag der ligger for denne idé, en god sæson i år 2017 hvor kablet var fuldt booket hver dag og med medlemstal og en omsætning på størrelse med Aalborg og Herning klubberne, på blot 1,5 måned hvor de har haft et halvt år.
Samtidigt fungerer kabelbanen som en erstatning af de eksisterende speedbåde, som skal sørge for at aktiviteterne kan dyrkes på en mere bæredygtig måde for miljøet. Grundet restriktioner i Europa omkring speedbåde i søer, så er antallet af aktive vandskiløbere og wakeboardere steget betydeligt på grund af kabelparker med deres høj kapacitet (og mindre grad af forurening).
Kabelbaner har et meget positivt ry for at være billige, meget effektive og miljøvenlige. Enkeltvis åbner de et helt nyt marked for potentielle wakeboardere og vandskiløbere, der ikke har råd til en båd til 200.000kr., som giver ekstra omkostninger som benzin.

Lige såvel som banen skal fungere som en aktivitet for byens borgere, så skal den også fungere som en ny turistattraktion. Her kan vi tage KABELPARK i Hvide Sande som eksempel. Denne kabelbane løber rundt, blandt andet pga. deres mange Tyske turister.

Jeg håber det overvejes og tages til eftertanke.
07.02.2018 21:48 //  Jan

Promenade plantee i Aarhus Ø

En grøn promenade, evt. en High Line a la den i Paris, der væver sig ind mellem beboede områder. Det kunne forbinde byen med det yderste hjørne mod vandet og give en rekreativ grøn kile mellem højhusene og forbinde flere grønne pladser i kareerne til glædefor både turister og fastboende.
Ud over at være bolig- og arbejdsplads for mange vil Aarhus Ø også fremover skulle være et attraktivt udflugtsmål for andre aarhusianere.
Husk børnene - gerne med en god del af Nikolines plads. De motionerede vil til gengæld bedre kunne tilgodeses tilhavs og med den lange grønne kile med plads til løberne.
08.02.2018 11:00 //  Ejner Eriksen

Flere busafgange

Linie 23 har kun 2 afgange i timen og om aftenen er der kun 1.
Med det efterhånden store antal beboere er der behov for flere afgange. Gerne 3 i timen og 2 om aftenen.
08.02.2018 11:02 //  Ejner Eriksen

Bernhardt Jensens Boulevard

Istedet for de ikke så kønne autoværn i midten af Boulevarden kunne man foreslå at etablere chikaner eller bump, så knægtene i de tunede biler ikke kører ræs på vejen.
08.02.2018 17:38 //  Hr. Suresen

Borgerindflydelse = Kejserens nye klæder

I går havde Aarhus Kommune inviteret til workshop om Aarhus Ø. På invitationen stod " På workshoppen vil der være mulighed for at arbejde i dybden med fem temaer"
Min oplevelse var, at der ikke blev arbejdet i dybden med noget. F. eks ville ingen af arrangørerne diskutere trafiksikkerheden på Dagmar Petersens Gade for gående og cyklende.

I gruppen, der skulle arbejde med Nicoline Kochs Plads, var ordstyrende dominerende og fandt derfor aldrig ud af tilhørernes prioriteter. Det er ikke nok, at ordstyreren skriver de stillede forslag på en grøn seddel. Der stod på indbydelsen, at de skulle diskuteres, og jeg tror også, det var meningen forslagene skulle prioriteres.
En dame foreslog, at der skulle etableres en skøjtebane. Hr. ordstyrer: Hvorfor spurgte du ikke de øvrige ved bordet, om de syntes, det var en god ide?

En anden foreslog etableringen af et sted på pladsen, hvor man kunne danse / dyrke fitness. - Hvordan ved du hr. ordstyrer, om andre også syntes, det var en god ide, når du ikke spurgte.- Men det står på en grøn seddel!!

Så var der forslaget om en Petanq-bane. Ved du hr. ordstyrer, om der var opbakning til dette forslag?
Alle 3 forslag er efter min mening gode, men tænk hvis deltagerne havde fået lov til at prioritere de fremsatte ideer.

Det efter min mening bedste forslag af alle, nemlig muligheden for at torvehallen i Nicolinehus kunne "sprede sig" ud på pladsen, blev heller ikke taget op til diskussion. Det kunne ellers være hyggeligt med en Ingerslev Boulevard nr. 2 på Aarhus Ø.

Og så var der Rune, som åbenbart havde haft noget med lokalplanen at gøre, altså den ovre på den anden side af Bernhard Jensens Boulevard. Der havde han ikke fået plads til Beach Volley, så det skulle nu placeres på Nicoline Kochs Plads. - Rune er kendt af kommunen, så forslaget skal nok finde genlyd, men tænk hvis dem, der gerne ville spille Volley var mødt op, og selv havde fremført forslaget!!!

På workshoppen blev vi ikke hørt. Til alle jer, der har skrevet på denne side: Tror I, at I bliver hørt?
De 3 gennemgående temaer på siden er:
1) Ikke flere højhuse
2) Flere grønne arealer
3) Parkering, Parkering, Parkering

Punkt 1 bliver ikke opfyldt. Grundene på havnen bliver ikke solgt, som du og jeg køber en byggegrund. Jo højere man bygger, jo højere er prisen på grunden. Så kommunens interesse er ikke lav bebyggelse.

Punkt 2 skal nok blive opfyldt, det er et politisk korrekt punkt.

Punkt 3 bliver ikke opfyldt. Hertil har vi sat vores kryds til kommunevalget det forkerte sted. Det var ellers let at opfylde ønsket midlertidigt. Lav parkeringsbåse i højre side af Bernhard Jensens Boulevard og lad bilerne køre, der hvor Letbanen måske kommer til at køre. Men nej, det er ikke politisk korrekt. Jeg er dog sikker på, at det ville give en bedre udnyttelse af det havnebad, som vi alle har fået foræret.

Vi har dog et håb, og det er, at kommunen lytter mere til Gehl, end den lytter til os.

10.02.2018 15:32 //  Lene L.

Grønt.. Masser ....Rekreative områder.. Plads til tanke og ro..

Absolut topprioritet er at få lavet nogle grønne områder mellem bygningerne - hvor det er muligt. Små rekreative områder, hvor man kan slappe af på en bænk, under et træ, på græsset osv. Det grønne som samspil til havet - roen, højt til himlen og så man kan trække vejret - så det ikke bliver et 'betonhelvede'.
Desuden bør der laves et større grønt område/park, hvor der er træningsudstyr/aktiviteter, træbænke (som i Risskov), kunst mv. - og stor nok til at man kan løbe sig en tur eller gå en tur.
Risskoven bliver belastet af det stærkt voksende indbyggertal og der er brug for aflastning og et andet sted, hvor man kan opholde sig.
Istedet for at fokus blot er, at bygge den næste høje (højere) bygning, skal prioriteten være at få lavet noget liv. Små restauranter, cafeer og hyggelige kaffebarer mv. Giv dem attraktive vilkår, så det rent faktisk er muligt at starte noget op.
13.02.2018 22:40 //  Jeanne L

Flere byrum med grønt der skaber gode rammer og tiltrækker gæster

- mere græs!
- kæmpe legeplads (som dem de har i Berlin)
- vandlegeplads
- spa (kombineret indendørs/udendørs)
- skatebane (som Venice Beach LA)
- molekiosker/cafeer - mere udendørs servering
14.02.2018 17:36 //  Helene Clemens Petersen

"Hængslet" - Aarhus som BYEN, HAVNEN og HAVET - HAVnePORTEN

Med ”Hængslet” kan vi skabe HAVnePORTEN, som linker BYEN, HAVNEN og HAVET

Lad os med ”Hængslet” skabe endnu et stykke Aarhus, som vi kan blive stolte af. Noget som sender signaler om BYEN, HAVNEN og HAVET, og som viser, at vi ikke lukker os om os selv som århusianere, østjyder og danskere, men generøst linker byen til havnen og havnen til havet.

Lad os bruge ”Hængslet” til det, som Aarhus kan, når Aarhus er bedst. Når vi finder ind til lige netop noget, der er helt særligt for byen, men samtidig derigennem bliver noget, der er mere end blot Aarhus, fordi det også rækker ud mod omverden.

Kan vi med ”Hængslet” skabe noget, hvor Aarhus strækker sin ene hånd mod byen og sin anden hånd mod havet?
Kan vi med ”Hængslet” skabe noget, der favner Aarhus og favner omverden?
Kan ”Hængslet” blive den HAVnePORT, der linker BYEN, HAVNEN og HAVET – og HAVET, HAVNEN og BYEN?

Hvad har ”Hængslet” af potentiale? Masser? Spørgsmålet er, hvordan det bliver forløst.
Beliggenheden er fantastisk, for grunden linker BYEN, HAVNEN og HAVET.
Hvad er en udfordring? At ”hængslet” bliver fyldt op af en ’stopklods’ af en slags, som fx en ’kontorbunker’, der er tømt for henvisninger til BYEN, HAVNEN og HAVET, og kedsommeligt kun refererer til sig selv eller fantasiløst kopierer andre storbyers DNA-arkitektur. Det er ”Hængslets” placering alt for vigtig til.

Har Aarhus råd til at investere i udvikling af ”Hængslet”, så der skabes bygninger og anlæg med Aarhus DNA? Lad os vende det om:
Har Aarhus råd til ikke at investere i udvikling af ”Hængslet” med så markant en placering?

Jeg håber, at vi har visionære politikere, byplanlæggere og investorer, som vil finde hinanden og linke sig ind i byens historie og arkitektur og anlæg ved havnefronten – og med ”Hængslet” få skabt noget, der er en invitation til byens borgere, byens gæster og byens kultur- og erhvervsliv.
Kan vi skabe arkitektur og anlæg, der sammenfatter idéen om BYEN, HAVNEN og HAVET?

Hvilke byudviklere kan fostre visioner og potentiale til at skabe en arkitektur, der udspringer af Aarhus by, som blomstrer og udvikler sig i disse år? – En arkitektur, som man også vil komme langvejs fra for at se, fordi nogen formåede og turde have visioner for ”Hængslets” unikke beliggenhed.
Hvilket kulturliv kan linkes til den ganske særlige beliggenhed, som er BYEN, HAVNEN og HAVET.

Hvordan bliver ”Hængslet” ikke bare en bygningsklods, men en arkitektur, der taler sit eget og tydelige sprog om BYEN, HAVNEN og HAVET?
Hvilke ’blå’ funktioner, ’blå’ forskningsområder, ’blåt’ erhvervsliv, ’blå’ kulturinstitutioner, osv. kan indgå i visionen for området og skabe værdi for BYEN, HAVNEN og HAVET? Og igen: til gavn og glæde for byens borgere og byens mange gæster, som området skal møde med åbne arme.

Kan arkitekturen og aktiviteterne blive en stående invitation til byens borgere om at bidrage til udvikling af ”Hængslet” eller HAVnePORTEN – kært barn har mange navne - der linker BYEN, HAVNEN og HAVET?

Jeg er ikke arkitekt. Jeg er ikke byplanlægger. Jeg er Aarhusborger, og jeg er stolt af at være det. Jeg er glad for min by og kan glæde mig over meget af den byudvikling, der sker. Jeg har ikke et færdigt drømmescenario om ”Hængslets” udformning. Men jeg har et stort ønske om, at Aarhus med ”Hængslet” med dets helt særlige placering og muligheder kan skabe et levende og visionært område, der får os til at mærke og tænke på Aarhus som BYEN, HAVNEN og HAVET. Både hvad angår arkitektur og indretning af hele arealet.
18.02.2018 12:52 //  Lillian Wiese

Små oaser der beskytter mod vind og dårligt vejr - giver plads til det gode liv

Det kunne være hyggeligt at have mange små steder hvor vi kan slappe af med en flaske vin og lidt brød - små oaser der beskytter mod vind og dårligt vejr og giver plads og tid til samvær i små grupper.

Steder hvor man kan tage en lur under et skyggefuldt træ.

Steder med langborde, hvor du kan invitere familien til picnic.

Steder beskyttet af fx plexiglas - lidt drivhuslignende, så øen kan bruges året rundt.

Alt der understøtter det gode liv.
18.02.2018 12:55 //  Claus Christensen

Tunnel der forbinder Århus Ø med Risskov

Det kunne være dejligt med en tunnel der forbinder Århus Ø med Risskov. Den bedste placering er nok udsejlingen ved lystbådshavnen, hvor der er en kort distance.
18.02.2018 16:39 //  :: Lillian Wiese ::

:: Kirken på Aarhus Ø --- Kirken i Tårnet ::

:: Lad os finde en helt ny måde at tænke levende kirke på ::

• Vi kunne få en kirke i et tårn - i stedet for en kirke med et tårn !!!
• En kirke i tårnet - på det yderste punkt på Århus Ø.
• Vi kunne placere den på fx 3. eller 7. etage.


:: Temaet for kirken ::

• Genfortolkning af den traditionelle kirke.
• Nyfortolkning af Tabernaklet i ørkenen.
• Nyfortolkning af husmenighed – gøre det hjemmeligt.


:: Altertavle ::

• Med udsigt over vandet og Mols bjerg - over naturens katedral.
• Med et panoramavindue mod den opadgående sol i øst.
• Hvor menigheden venter Kristi genkomst !!!


Som en del af konceptet kan kirken placeres på etagen over og/eller under restaurant og cafe - så kirkens besøgende kan få brunch før gudstjeneste, kaffe / te og andet efter gudstjeneste til begravelse, spise middag sammen, holde bryllup, barnedåb etc.

18.02.2018 16:49 //  Leif Sønderskov, Dronning Margrethesvej 21

Åbent udsyn ud til bugten - og ind til det gamle Aarhus

Overskriften er for mig det væsentligste princip - som udformet af Knud Fladland i Masterplanen - ved udviklingen af Aarhus Ø fra Nørreport til Østbanetorvet. Det er NU, det overordnede princip skal virkeliggøres og færdiggøres som unikt for vores by - eller forpasses for ALTID!

Fra Marselisskoven til Tangkrogen har vi langs Strandvejen en unik strækning med udsigt over bugten, og der er vel ingen, der drømmer om at ødelægge det med byggeri af høje bygninger langs vandsiden.

Fra DOKK1 til Navitas er der nu skabt en 'promenade' langs Havnegade/Skolebakken med den unikke Havneplads med udsigt over bugten og 'indsigt' til de bevarede gamle bygninger - Toldboden, Pakhuset, Katedralskolen mv - som rigtig kommer til deres ret.

I den nordlige ende er udsigten ødelagt for alle på en del af Skovvejen med den - uforståeligt - tilladte ekstra højde på de 6 'terrassebygninger', så ingen - gående, cyklende og bilende - kan se ud over bugten eller til Aarhus Ø og ingen fra Aarhus Ø kan se ind til de gamle bygninger.

Tilbage er der nu muligheden for at fuldføre udsynet til bugten for alle der kommer ad Kystvejen fra Nørreport til Østbanetorvet - og 'indsigten' til de gamle bygninger - Mejlborg mv.

Det kan gøres ved at udforme byggefelterne på denne del i Aarhus Ø med krav om, at der skal BYGGES VINKELRET PÅ KANALEN OG KYSTVEJEN OG I LÆNGDEN OVER MOD BERNHARDT JENSENS BOULEVARD
DET SKAL VÆRE 'SLANKE' AFLANGE BYGNINGER (f.eks. max. 20-25m i bredden) og med krav om f.eks. MINIMUM 20-30 METERS AFSTAND MELLEM BYGNINGERNE/BYGGEFELTERNE TIL SIKRING AF UDSYN TIL BUGTEN.
GERNE I VARIERENDE HØJDE MEN MAX. SAMME HØJDE SOM DE GAMLE BYGNINGER PÅ KYSTVEJEN, OG GERNE I MURSTEN OG TEGL, DER KAN SPILLE SAMMEN MED DE GAMLE BYGNINGER PÅ KYSTVEJEN.

Det betyder at der skal IKKE BYGGES LANGS KYSTVEJEN OG IKKE LANGS BERNHARDT JENSENS BOULEVARD PÅ DENNE STRÆKNING - og ikke noget massivt mastodontbyggeri som det omtalte 'Nordea byggeri', der vil lukke for al udsigt og gøre Kystvejen til en 'lukket' vej på begge sider som Mejlgade, i stedet for en 'delvis kystvej' i fortsættelse af Havnegade/Skolebakken
18.02.2018 22:04 //  Erik Gravesen

Nordhavnens BeachVolley-baner bør midlertidigt placeres på Pier 2 i 2018

STRANDBAREN har med containere, træoverbygning og sand m.m. ligget på Aarhus Ø i perioden 2010-2017; men der er i 2018 ikke plads på Pier 4, hvor Strandbaren og et stort sandareal til bl.a. BeachVolley har været placeret tre forskellige steder gennem disse otte sommer-perioder.

På det store sandareal på SHiP-grunden i 2010-2012 blev der bl.a. afviklet tre stævner på volleyball-forbundets BeachVolley-Tour (med spil på op til 18 baner), Tour-stævne m.m. og landskamp i BeachHandball, Tour-stævner i BeachBasket og Beach(Speed/Bad)minton.

Der har også været arrangeret en del BeachSPORT-stævner ved Strandbaren i 2013-2017, hvor placeringen har været henholdsvis yderst og inderst på ”Ø4” ved ”Bassin 7”. Derudover har mange sociale idrætsaktiviteter været afviklet på sandanlægget ved Strandbaren. Et år har der desuden været en afskærmet bane med bander til BeachSoccer (StrandFodbold).

BeachVolley-faciliteterne m.m. ved Strandbaren har i stor udstrækning været brugt til selvorganiserede aktiviteter af folk fra nær og fjern i alle aldre. Undertegnede (årgang 1952) har selv spillet en del BeachVolley ved Strandbaren, og jeg har også været aktiv som leder/hjælper i forbindelse med stævner m.m.

I sommeren 2018 vil Aarhus Kommune stå med mange utilfredse borgere, hvis der ikke bliver et sandareal med et antal BeachVolley-baner (og evt. andre BeachSPORT-faciliteter) på Aarhus Ø eller et andet rimeligt centralt sted i Aarhus, da ”Sport & Fritid” (forvaltning under kultur-rådmanden) ikke råder over sandarealer til selvorganiserede BeachVolley-aktiviteter indenfor Ringgaderne (O1) og Ringvejene (O2). Derfor bør der midlertidigt placeres BeachVolley-baner m.m. på Pier 2 i 2018.

På Aarhus Ø har Strandbaren nu i flere år sørget for, at der var BeachVolley-baner til fri afbenyttelse. Det er folkene i ”Foreningen Pier 4” (med bl.a. Nicolai Hommelhoff og Rune Kilden) samt Bente Lykke Sørensens afdeling (under teknik-rådmanden), som gennem alle år har været Strandbarens ”bagmænd”, mens Strandbarens daglige drift blev kørt under ledelse af Martin Ib og samarbejdspartnere. Nu er Strandbaren under denne midlertidige form på Pier 4 lukket ned.

På Pier 2 er der faciliteter ved ”Dome of Visions” og ”Fra Grums til Gourmet”, som kan servicere et midlertidigt sandområde til BeachVolley m.m. i 2018. Omkring ugerne 31 og 32 skal arealerne dog formentlig bruges i forbindelse med Sejlsports-VM (med de 10 udvalgte bådklasser til OL i 2020).

Aarhus Kommune bør her i 2018 finde ud, hvor der forholdsvis centralt i Aarhus permanent kan etableres et stort sandområde med BeachSPORT-faciliteter til fri afbenyttelse og mulighed fra afholdelse af arrangementer i nogle BeachSPORT-aktiviteter. Er Tangkrogen en mulighed?

Med venlig hilsen
Erik Gravesen
Borger i Aarhus Kommune og idrætsleder m.m.
19.02.2018 12:50 //  Arne Bager

Bedre muligheder for lystfiskeri på Aarhus Ø - Pier 2: Lystfiskeri som del af bypark

Lystfiskeri på havne har en lang række potentialer ud over det at fange fisk. Her kan alle borgere i alle aldre og af forskellig social og etnisk herkomst få unikke oplevelser med friluftsliv og fællesskaber.

Men forholdene for fiskeriet på Aarhus Ø og Aarhus Havn kan gøres langt bedre og mere attraktive. Fiskeri langs kajerne på Pier 2 ser vi som en aktivitet, der gennem hele året kan betyde liv på havnen og udgøre en del af bylivet og de rekreative aktiviteter i en kommende bypark.

Pier 2 har en beliggenhed netop uden for fredningsbæltet i en afstand af 500 m fra Aarhus Ås udmunding i havnen. I stort set hele ”det indre havnebyrum” er fiskeri forbudt hele året.

Bedre muligheder og faciliteter for lystfiskeriet kan bl.a. handle om:

• Udarbejdelse/opsætning af skilte med informationsmateriale.
• Flydende fiskeplatforme langs kajer af hensyn til sikkerhed og tilgængelighed.
• Fokus på sikkerhed, udlån af redningsveste, opsætning af redningskranse og stiger, så det er muligt selv at redde sig op ved uheld.
• Særligt for folk med handicap og gangbesvær etableres gode adgangsforhold og fiskepladser med sikkerhedsindretning langs kajer.
• Toiletforhold og affaldshåndtering.
• Renseplads, grill- og røgefaciliteter, opholdsmuligheder.
• Samspil med andre aktiviteter i byparken, events f.eks. med ”Smag på Aarhus” og ”Den Blå Rambla”.

Vi håber på en positiv modtagelse af vore forslag, ligesom vi gerne indgår i dialog og samarbejde om udvikling af lystfiskeriet på Aarhus Ø.

PS: Aarhus Byråd behandler p.t. forslag til hav- og fiskeripolitik, visioner for Aarhus Bugt, fritidslivet, det rekreative fiskeri, samarbejde mellem alle kommunerne omkring Aarhus Bugt mv. (Forslag fra Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti). Super interessante forslag. Aarhus Ø og Aarhus Havn vil være nærliggende steder at sikre bedre muligheder for det rekreative fiskeri!)

Med venlig hilsen
Arne Bager
Formand for Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere, ØLF
Teamkoordinator Danmarks Sportsfiskerforbund,
Team Aarhus og Djursland.
Mob: 2927 4774
E-mail: kabager@mail.dk
19. februar 2018
19.02.2018 13:54 //  Erik Gravesen

Nikoline Kochs Plads bør som planlagt under ”Gentænk Bassin 7” fortsat reserveres til udendørs idrætsfaciliteter m.m.

I 2014 udarbejdede Aarhus Kommune i samarbejde med en række private firmaer (bl.a. BIG og Gehl Architects) ”Udviklingsplan for Bassin 7”, som også omfatter ”Ø4” og området ved Nikoline Kochs Plads (inkl. det nuværende ”Nicolinehus”-projekt). Her blev området mellem Nicolinehus og de to nærmest beliggende ungdomsbygninger (Grundfos Kollegiet og Marina House) udlagt til idræts- og opholdsaktiviteter. Dette område skal hedde Nikoline Kochs Plads.

På workshop onsdag d. 7. februar 2018 blev det oplyst, at Kristine Nielsens Gade ikke skal vedblive med at være en ”rigtig” vej, samt at der skal anlægges brandveje mellem Bernhard Jensens Boulevard og Dagmar Petersens Gade på begge sider af Nikoline Kochs Plads.

Mellem disse fire veje er der dermed et firkantet område, som af forskellige grunde fortsat bør udlægges til idræts-, lege- og opholdsaktiviteter m.m.

Lige nord for pladsen ligger fire bygninger med ungdomsboliger og kollegie, så det vil være perfekt med idrætsfaciliteter m.m. på netop dette sted, som også ligger tæt på havnebadet.

Det vil være optimalt at have en god og fleksibel udnyttelse af denne store firkant. Så kan man andre steder planlægge med f.eks. afrundede former og højdeforskelle.

Der skal tilstræbes ”liv på pladsen” hele året, så der bør tænkes på bl.a. sommer- og vinter-aktiviteter på Nikoline Kochs Plads, som for øvrigt totalt er større end de ca. 30mX65m, der er påført tegning til download via kommunens hjemmeside.

ET GODT BUD PÅ STEDETS ANVENDELSE ER, at Nikoline Kochs Plads i sommersæsonen primært benyttes til forskellige BeachSPORT-aktiviteter og diverse lege/ophold i sand, mens der i vintersæsonen kan være bl.a. skøjtebane på stedet. Sandet bør delvist/helt kunne overdækkes med midlertidigt ”gulv”, så der lejlighedsvis kan afvikles andre aktiviteter på stedet.

Sand fyger/skyller væk og bolde m.m. skal gerne ”fanges”, så aktivitetsområdet bør nedsænkes under vejniveau. Dette burde kunne lade sig gøre, selvom noget af Nicolinehus-parkeringskælderen vil ligge under Nikoline Kochs Plads.

Aktivitetsområdet skal selvfølgelig også indhegnes m.m. Det er jo bl.a. danske tennis- og kunstgræs-baner. I den forbindelse bør der arbejdes med gode løsninger. Ud mod de store veje kan der måske være lave mure under indhegningen.

På Aarhus Ø vil man formentlig ikke i fremtiden reservere plads til så mange BeachVolley-baner, som der har været opstillet ved Strandbaren gennem en del sommer-perioder.

JEG VIL DERFOR FORESLÅ, at der på Nikoline Kochs Plads opsættes flere forskellige BeachSPORT-faciliteter. Det kan f.eks. være flg.:
To BeachHandball-baner (begge 12mX27m + to håndboldmål pr. bane + ekstra plads ved sidelinjerne). Den ene bane kan normalt bruges til BeachSoccer (StrandFodbold), som kan spilles på flere bane-størrelser og størrelser på mål. Håndbold-målet er et godt standard-mål.
To BeachVolley-baner (8mX16m). BeachTennis (et internationalt double-spil med en nethøjde på 1,70m og fartreducerede bolde) samt BeachRingo (et spil med to ringe) spilles også på BeachVolley-baner, så der kan her dyrkes forskellige spil.
Én eller to BeachBasket-baner (med 12m mellem to kurve og uden linjer).
Der kan måske også blive plads til én Beach(Speed/Bad)minton-bane (uden net og med adskildte felter). Badminton- og Tennis-folk bør kunne spille på hinandens Beach-baner.

På denne måde kan mange forskellige idrætsudøvere og ”legebørn” dyrke en særlig form af deres normale idrætter på dette sted. Et sådant BeachSPORT-område på Aarhus Ø vil desuden være UNIKT, da der i høj grad mangler BeachSPORT-faciliteter i Danmark.

Bolde og udstyr m.m. bør kunne lånes/lejes i nærheden (som i Strandbaren og på Godsbanen).

Samlede BeachSPORT-områder bør ikke ligge alt for tæt på kajkanter, så i den forbindelse er Nikoline Kochs Plads et godt sted. Der kan selvfølgelig også holdes små BeachSPORT-stævner på dette sted, som sagtens kan fungere, selv om der vil være områder i skygge en stor del af dagen.

Forskellige BeachSport-aktiviteter, som jeg nævnte i min kommentar i går, har gennem årene været med til at skabe liv på Nordhavns-området. Så mange aktivitetstilbud på bl.a. sandunderlag er ikke nye i forhold til Aarhus Ø.

Hvis der IKKE skal være idrætsfaciliteter af en eller anden slags på Nikoline Kochs Plads, HVOR skal der så placeres sådanne udendørs faciliteter på Aarhus Ø?

Med venlig hilsen
Erik Gravesen
Borger i Aarhus Kommune og idrætsleder m.m.
 
 

Opdateret: 21.2.2018

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar:   Bolig og Projektudvikling

Telefon: 89 40 23 60

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code