For kørsel med taxi betales hvad taxameteret viser, jævnfør nedenstående takster. Taksterne er godkendt af Aarhus Byråd den 23. november 2011.
Hvis der er indgået skriftlig aftale mellem bestillingskontoret og kunden om kørsel efter reglerne i § 5, stk. 7, i kørselsreglementet, er denne kørsel undtaget fra de almindelige bestemmelser om betaling.
Takstreglementet skal medbringes under kørslen og forevises på forlangende.
Starttakst, dag |
Kl. 06.00 til 18.00, hverdage |
30,00 kr. |
Starttakst, nat |
Kl. 18.00 til 06.00, hverdage, hele døgnet lørdag, søn- og helligdage samt jule- og nytårsaftensdag |
41,00 kr. |
Metertakst, lille vogn (max. 4 passagerer) |
Dag: Pr. km (svarer til 1 kr. pr. 139 meter) Nat: Pr. km (svarer til 1 kr. pr. 118 meter) |
7,30 kr. 8,55 kr. |
Metertakst, stor vogn (der er bestilt specielt, befordrer fastspændt kørestol eller medtager mere end 4 passagerer) |
Dag: Pr. km (svarer til 1 kr. pr. 125 meter) Nat: Pr. km (svarer til 1 kr. pr. 102 meter) |
8,10 kr. 9,95 kr. |
Timetakst, lille vogn |
Dag (svarer til 1 kr. pr. 10,3 sekunder) Nat (svarer til 1 kr. pr. 8,3 sekunder) |
355,00 kr. 442,00 kr. |
Timetakst, stor vogn |
Dag (svarer til 1 kr. pr. 9,0 sekunder) Nat (svarer til 1 kr. pr. 7,3 sekunder) |
405,00 kr. 497,00 kr. |
Når vognen er hyret, betales start- samt både meter- og timetakst. |
Transport af en cykel eller en barnevogn |
15,00 kr. |
Betaling for kørsel uden brug af taxameter
Inden turens start skal skriftlig aftale om kørslen og betalingen være indgået mellem bestillingskontoret og kunden. Oplysninger om kørslen og betalingen skal indføres i trafikbogen både ved turens start og ved turens afslutning.
Om procedure for indgåelse af den skriftlige aftale henvises til nedenstående afsnit.
Takstreglementet træder i kraft den 24. november 2011. Samtidig ophæves takstreglement af 19. januar 2009.
Kørsel uden brug af taxameter
I henhold til Aarhus Kommunes kørselsreglement kan kørsel uden brug af taxameter finde sted, når kørslen foregår som led i et større arrangement. Dette kan være tilfældet, når turens længde er over 100 km eller har en varighed på over 3 timer.
Hvis en tur køres uden brug af taxameter, skal der bl.a. være indgået en skriftlig aftale mellem bestillingskontoret og kunden.
Taxinævnet anser kravet om indgåelse af skriftlig aftale for opfyldt ved, at taxiens fører kontakter bestillingskontoret over radioen og afgiver følgende oplysninger:
- Vognens tilladelsesnummer
- Førerens navn
- Tidspunkt for turens start
- Turens destination med angivelse af forventet rute
- Forventet tidspunkt for turens afslutning
Disse oplysninger skal indføres i en protokol, som opbevares på bestillingskontoret i mindst 1 år efter sidste indføring.
Endvidere henledes opmærksomheden på, at tidspunktet for turens start skal indføres i trafikbogen, inden turen påbegyndes. Umiddelbart efter turen er kørt, skal afslutningstidspunkt samt det aftalte beløb indføres i trafikbogen.