Gå til sidens indhold
Fotodistribuering af varer i gågade

Varetransport i gågader i City - vægtbegrænsning

Her kan du finde de regler, som gælder for varetransport i gågaderne i City.

Aarhus Kommune indførte i 2003 standsningsforbud for køretøjer med tilladt totalvægt større end 6 tons i gågaderne Ryesgade (inkl. Skt. Knuds Torv), Søndergade (mellem Sønder Allé og Østergade) og Store Torv. Standsningsforbuddet er suppleret med etablering af en række lastepladser. I tidsrummet kl. 4-13 er der på disse lastepladser standsningsforbud for alle andre køretøjer end lastbiler.

 

Vægtbegrænsningen har til hensigt at forbedre det fysiske og visuelle miljø. Særligt varedistribueringen med relativt mange og store køretøjer har øget miljøbelastningen i gågaderne – hvor mange fodgængere færdes, hvor de fysiske forhold ofte er trange og hvor belægninger og gadeinventar er sårbare.

 

Du kan læse mere om vægtbegrænsning i Ryesgade, Søndergade og på Store Torv i folderen fra 2003, herunder om regler og skiltning.

 

Efterfølgende - i forbindelse med å-frilægningen – er vægtbegrænsningen udvidet til også at omfatte Telefontorvet, Frederiksgade (mellem Busgaden og Immervad) samt dele af den vestlige del af Åboulevarden (primært nord for åen). Nord for åen - mellem Grønnegade og indkørslen til parkeringshuset ved Magasin - må der ikke køre biler med en totalvægt større end 3500 kg.

 

På oversigtskortet til højre kan du se, hvilke gågader der pr. maj 2010 er omfattet af vægtbegrænsningsordningen og hvor lastepladserne er placeret.

 

Der arbejdes aktuelt på en udvidelse af vægtbegrænsningsordningen, så den kommer til at omfatte alle gågadeområder.

 
 

Opdateret: 16.1.2012

Afdeling: Teknik og Miljø

Send kommentar: Trafik og Veje

Telefon: 89 40 44 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden