Ordinær ansættelse
Vores medarbejdere er ansat i et bredt udvalg af jobtyper. Den mest almindelige er dog den faste fuldtidsstilling.
En fast stilling hos os betyder, at du arbejder i Jyllands største virksomhed med ca. 30.000 medarbejdere og har nogle muligheder, som ikke findes på ret mange andre arbejdspladser. Vi tilbyder:
- et arbejdsmiljø med høj faglighed
- mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for en bred vifte af områder
- mulighed for at arbejde sammen med inspirerende kolleger
- mulighed for at have et fritids- og familieliv ved siden af jobbet
- en løn, der ikke er så ringe, som mange tror
- et meningsfuldt job
- chancen for at gøre en forskel
Vi har indgået overenskomst med de faglige organisationer, som organiserer medarbejderne inden for de forskellige faggrupper, der er beskæftiget i kommunen. Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomstens bestemmelser.