Læs mere og søg job på Hjælperordningens hjemmeside (åbner nyt vindue)
Det at være hjælper ...
En handicaphjælpers arbejde omfatter alle opgaver og gøremål, brugeren selv ville have udført, hvis han eller hun kunne. Det betyder, at jobbet varierer meget fra bruger til bruger. Brugernes behov for hjælp er meget forskellige. Nogle kan meget selv, mens andre skal have hjælp til det meste.
Alle brugerne har et fysisk handicap, men er i øvrigt velfungerende og i stand til at udfylde arbejdsgiverrollen for staben af hjælpere. Brugeren har det fulde ansvar som arbejdsgiver, herunder instruktion og oplæring af hjælperne, tilrettelæggelse af arbejdsplaner og fordeling af opgaverne. Det er ligeledes brugerens ansvar, at nødvendige hjælpemidler er til stede, og at arbejdet kan udføres efter reglerne om arbejdsmiljø.
Alle hjælperjob indeholder dog i større eller mindre grad personlig pleje, hjælp til toiletbesøg, bad og påklædning, husligt arbejde, ledsagelse og under alle omstændigheder et tæt samarbejde med brugeren i dennes hverdag.