Plejefamilier til børn med sociale problemer
Kommunen søger plejefamilier, der:
- Er godkendt af egen kommune.
- Har erfaring med aflastning og/eller fuldtidspleje.
- Har kendskab til at arbejde med sårbare og omsorgssvigtede børn.
- Meget gerne har kendskab til børn med specifikke vanskeligheder.
- Kan indgå i et åbent og respektfuldt samarbejde med barnets forældre.
- Kan indgå i forældresamarbejde, der til tider kan være vanskeligt.
- Har mulighed for, at den ene af plejeforældrene kan søge orlov i en periode.
- Kan stille ledigt værelse til rådighed for plejebarnet.
- Bor geografisk tæt ved Aarhus.
- Kan hente og bringe barnet i forbindelse med samvær.
Som plejefamilie vil I modtage vejledning, supervision samt kursustilbud fra Familieplejen.
Omkostninger ved barnet eller børnenes ophold bliver dækket, og der ydes honorering efter aftale.
Aflastningsfamilier
Kommunen søger aflastningsfamilier til børn i alderen 0-12 år. Vi søger aflastningsfamilier til børn som på grund af sociale forhold eller fysisk psykisk handicap har behov for aflastning.
Det er vigtigt, at:
- I har erfaring med børn.
- I har overskud til et ekstra barn minimum en weekend om måneden.
- Egne børn ikke er under tre år.
- I kan hente og bringe barnet i forbindelse med aflastning.
- I højst bor 50 kilometer fra Aarhus.
At være aflastningsfamilie kræver en godkendelse, og I skal gennemgå et lovpligtigt grundkursus. Som aflastningsfamilie vil I modtage vejledning samt kursustilbud fra Familieplejen.
Omkostninger ved barnet eller børnenes ophold bliver dækket, og der ydes plejevederlag efter aftale.
Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om, hvordan I kan blive pleje- eller aflastningsfamilie, kan du kontakte Familieplejen.