ITK Design hører under Kultur og Borgerservice, og det står for: Innovation, Teknologi og Kreativitet. Bibliotekerne har f.eks. har et ønske om at nå borgeren på nettet – og borgeren har et ønske om at nå biblioteket. Det har været Jespers opgave at få de to til at mødes på en god måde. Som han siger:
”Det koster ikke flere penge at lave det ordentligt fra begyndelsen. Men det kan være meget dyrt at lave noget dårligt om.”
Jesper er 31 og uddannet journalist. Han blev tiltrukket af tværfagligheden i ITK - de ansatte har vidt forskellige uddannelser:
”Det er en stor glæde at have kolleger fra fagområder, hvor jeg ikke selv ved så meget,” fortæller Jesper.
Opgaverne er også meget forskellige. En opgave, som Jesper glæder sig særligt til, er hjemmesiden til U21-EM i fodbold i 2011. Det foregår i Danmark, og Aarhus er en af de fire værtsbyer. Det er et enormt puslespil, der skal gå op, når et så stort arrangement skal fungere både live og på nettet. Og når puslespillet går op er det usynligt – borgere er ligeglade, bare det virker!
Aarhus – en by i bevægelse. Vær med!