Lena på 50 er klubmedarbejder i Fritidsklubben Harlev. Hun er uddannet pottemager, men hun duede ikke til at arbejde alene. Hun skulle være blandt mennesker.
Hjælp og sjov
Denne dag er Cecilie, Cecilie og Maria i fuld gang med at lave lange stofbånd. På hvert stofbånd står et tilnavn til en af deres klassekammerater: ”Modedronningen”, ”Hestepigen” eller drengen ”Travian" – efter det computerspil han bruger så lang tid på.
Båndene er en overraskelse til sidste skoledag. Lena hjælper med at klippe og sy, de griner alle fire højt.
De 60 børn i fritidsklubben er mellem 11 og 14, den alder hvor voksenidentitet grundlægges, hvor det andet køn får en helt anden
betydning.
Trygge pigegrupper
”Det er her, de stille bliver endnu mere stille”, fortæller Lena. For nogle piger blive problemerne så store, at de kan gøre skade på sig
selv. En del af hendes arbejde er at danne pigegrupper, hvor pigerne kan komme frem uden at blive udstillet.
Hendes hovedopgave i Fritidsklubben Harlev er at vise tillid til unge på vej ind i en svær alder - hvor det er rart at have en voksen, der
ikke er far eller mor, der tager én seriøst:
”At kunne give det, synes jeg er fantastisk. Jeg er stolt af mit arbejde. Jeg er med til at gøre en forskel.”
Aarhus - en by i bevægelse. Vær med!