Gå til sidens indhold
06.09.2010

Børnene får glæde af Store Torvs festugetræer

130 træer fra festugens populære Store Skov plantes nu ud i 42 århusianske daginstitutioner. Træerne er tænkt ind i pædagogiske tiltag for børnene.

Selv om Århus Festuge 2010 formelt lukkede med de sidste koncerter den 5. september, vil årets festuge få betydning for byens børn langt ind i fremtiden.

 

130 træer fra en af festugens mest populære tiltag, Store Skov, vil blive plantet ud i 42 århusianske børnehaver, vuggestuer og integrerede institutioner. Her er træerne tænkt ind i pædagogiske tiltag for byens børn.

 

Flot mulighed

"Det er en fantastisk flot mulighed, der er skabt i fællesskab med Århus Festuge. At plante 6-8 meter høje træer på eksempelvis en børnehaves legeplads skaber spændende, sjove og helt umiddelbare muligheder for leg, som børnene kan udnytte med det samme. Og hvem kan ikke unde træer fra en nedlagt skov at ende på legepladser og ved institutioner til glæde for masser af børn," siger Jacob Bundsgaard Johansen, rådmand for Børn og Unge.

 

Børn hjælper med at plante deres egne træer

Blandt modtagerne af træerne er Specialbørnehaven Nygaardsvej, som har ønsket fire store træer. Om sommeren er børnehavens børn generet af manglende skygge på legepladsen. En skygge, som de nye træer nu skaber naturligt.

 

Børnehaven modtog sine træer den 6. september. En entreprenør har gravet huller til træerne, og anlægsgartnerne ankom med lastbil. Sammen med rådmanden, stod børnene parat til at hjælpe med at plante deres nye træer.

 

Se video fra dagen

 

Link til denne side

Nyheder

 
 

Opdateret: 07.9.2010

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden