Gå til sidens indhold
31.10.2011

Aarhusiansk glæde over letbaneaftale

Letbanen omfatter en sammenbinding af Odderbanen og Grenaabanen, samt en 12 kilometer lang ny letbanestrækning fra Aarhus H. til Lystrup.

Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten er blevet enige om en aftale om at etablere en letbane i Aarhus-området.

 

Borgmester Jacob Bundsgaard og rådmanden for Teknik og Miljø, Laura Hay, er glade for aftalen, der vil styrke den kollektive transport i Østjylland.

 

Med aftalen sættes gang i arbejdet med at etablere Danmarks første letbane. Den nye letbane vil skabe et helt nyt sammenhængende regionalt transportsystem, som omfatter en sammenbinding af Aarhus-områdets to nuværende nærbaner, Odderbanen og Grenaabanen, samt udbygning af en 12 kilometer lang ny letbanestrækning fra Aarhus H. til Lystrup nord for Aarhus.

 

Borgmester Jacob Bundsgaard: ”Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten har i dag indgået en historisk aftale om at etablere Danmarks første letbane. Letbanen vil give den kollektive trafik i Aarhus-området et gevaldigt løft – og den vil udgøre rygraden i et moderne Aarhus præget af dynamik og bevæ-gelse. Etableringen af landets første letbane er dermed også et vigtigt element i byens vækst-strategi.”

 

Rådmand Laura Hay siger: ”Det er en stor dag for Aarhus og omegnskommunerne. Med etableringen af Danmarks første letbane er det tanken, at den kollektive transport skal spille en større rolle i fremtiden. Derfor er det helt afgørende, at der er et kollektivt trafiknet, som forbinder de større omegnskommuner med de største rejsemål i Århus Kommune på en effektiv måde. Dette opfylder letbanen, der ud over at levere en god kvalitet i transporten til passagerne også har en god effekt på miljøet og klimaet.”

 

Letbanen sikrer bl.a. det nye byudviklingsområde i Lisbjerg betjenes af højklasset kollektivt transport. Aarhus Kommune, staten og Region Midtjylland er med aftalen enige om at oprette et fælles anlægsselskab, som skal stå for anlæg af den første etape af letbanen i Aarhus.

 

Link til denne side

Nyheder

  • 23.05.2012

    Brug biblioteket - hele dagen - hele ugen

    Nu kan lånerne selv låse sig ind og bruge biblioteket - også uden for åbningstiderne med personalebetjening.
  • 23.05.2012

    Råt byrådsmøde

    Politikerne bydes på kage og quiz for at fejre, at Aarhus Kommunes nye sundhedspolitik ”Mere af det der virker” skal drøftes.
  • 23.05.2012

    Rådmand: Med frihed følger ansvar

    Rådmand Marc Perera Christensen er personlig stødt over at et teater vil opsætte et stykke om Anders B. Breiviks såkaldte manifest.

  • 23.05.2012

    Østjyllands Politi og Aarhus Kommune udvider samarbejdet

    Øget indsats mod kriminelle familier gennem SSP+ skal give tryghed og bedre trivsel i de udsatte boligområder.
  • 23.05.2012

    Gadehygge i Mejlgade

    Mejlgade er nu færdig som cykelgade. Det fejres med gadehygge d. 25. maj fra kl. 15.00 til 24.00, så hele Aarhus kan se, hvad Mejlgade har at byde på.

 
 

Opdateret: 14.11.2011

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden