Sølvbjørnen for bedste mandlige skuespiller og for bedste manuskript gik til en film produceret med støtte fra Den Vestdanske Filmpulje.
Mikkel Boe Følsgaard, der spiller den store rolle som Christian VII med det flakkende sind og viltre temperament, modtog Sølvbjørnen for bedste mandlige skuespiller. Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg modtog Sølvbjørnen for bedste manuskript.
”Det er vi naturligvis stolte af. Den internationale opmærksomhed er vigtig for de lokale virksomheder og talenter, der har været med på filmen. Og det betyder noget i forhold til at trække andre store produktioner til området
,” siger filmbychef Carsten Holst, der har ansvaret for Den Vestdanske Filmpulje.
Filmens historiske 1700-tals Danmark er delvist skabt digitalt, og det er her støtten fra Den Vestdanske på en halv millioner kroner er brugt.
Filmen er instrueret af Nikolaj Arcel og produceret af Zentropa.