Gå til sidens indhold
23.03.2012

De aarhusianske veje er kommet godt igennem vinteren

Sneen er smeltet og foråret er på vej, så Trafik og Veje gør status over huller og skader på de aarhusianske veje og stier.

Den milde vinter har ikke forårsaget så mange huller, som de foregående to år. Samtidig har det været muligt at udbedre skader i belægningen løbende i det meste af vinteren 2011/2012.

 

Når vi skal vedligeholde vores veje, er der sund fornuft og god økonomi i en hurtig indsats. Ved at reparere skaderne på vores veje med det samme, undgår vi, at huller og revner i asfalten udvikler sig”, forklarer rådmand Bünyamin Simsek.

 

I 2010 besluttede byrådet at tilføre 100 millioner ekstra i perioden 2011 til 2014 til vedligeholdelsen af kommunens 1.250 km veje og 550 km stier. Dette års milde vinter og de deraf følgende mindre skader på stier og veje, betyder, at de afsatte midler i højere grad kan bruges til nye slidlag frem for egentlige reparationer. Det er billigere i længden.

 

Rådmanden ønsker hjælp fra borgerne

Igen i år vil Trafik og Veje ved Aarhus Kommune gerne have hjælp fra byens borgere. På Aarhus Kommunes hjemmeside kan borgerne indmelde huller og skader på stier og veje.

 

Det har vist sig de tidligere år, at mange borgere føler et samfundsansvar og er med til at passe på vores veje. Jeg ser frem til, at der også i år er mange, som vil bruge lidt tid på at indmelde huller i stier og veje, så vi begrænser skaderne og fastholder en god standard på Aarhus Kommunes veje og stier”, siger rådmand Bünyamin Simsek.

 

Gå til indberetning af huller og skader på stier og veje.

Link til denne side

Nyheder

  • 10.04.2014

    Hospital og kommune hjælpes ad med at lede på tværs

    Nyt udviklingsprojekt sætter fokus på ledelse i forbindelse med borger- og patientforløb, hvor Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital samarbejder.
  • 10.04.2014

    Dokk1 får førsteklasses legeplads i første sals højde

    Takket være Sallingfondenes donation på syv millioner kroner opfører Aarhus Kommune en gentænkt og spændende kvalitetslegeplads ved Dokk1. Legepladsen får en unik placering på det store udendørs dæk, der omkranser Dokk1 i første sals højde.
  • 10.04.2014

    Millionpotentiale i velfærds-iværksættere

    Fredag den 11. april kl. 14.00 kåres vinderne af CareWare 2014 Innovation- og iværksætteri: Ni gennemtænkte og gode ideer kæmper om at vinde en af de to priser: CareWare Iværksætterprisen og CareWare Innovationsprisen.
  • 09.04.2014

    Før møde: Uenigt ungebyråd vil have forandring

    Ungebyrådet bevæger sig nu ind i den sidste del af byrådsåret. Emner, der har optaget byrådet gennem året, skal blive til konkrete politiske forslag. Det er ikke nemt, når ungebyrådet har meget splittede holdninger.
  • 09.04.2014

    Turismen i Aarhus i markant fremgang

    Turismen i Aarhus udvikler sig markant mere positivt end i resten af landet
 
 

Opdateret: 25.3.2012

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden