Gå til sidens indhold
27.01.2012

Det Lokale Beskæftigelsesråd støtter DM i Skills

DM i håndværk, som i 2013 afvikles i Aarhus, får 1 mio. kr. i støtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd.

Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus støtter DM i Skills 2013 med 1 mio. kr. Det blev besluttet, da Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus (LBR) d. 24. januar holdt årets første rådsmøde.

 

Netop i disse dage konkurrerer dygtige unge frisører, murere, tømrere og andre unge fra erhvervsuddannelserne til årets DM i Skills i Odense. I løbet af konkurrencedagene vil rådmand Hans Halvorsen på Aarhus’ vegne officielt overtage værtskabet for danmarksmesterskaberne i Skills i 2013. Når de unge til næste år kan konkurrere på aarhusiansk jord, bliver det med en medfinansiering på 1 mio. kroner fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Aarhus.

 

-Brug for at flere går håndværksvejen

Det er meget glædeligt, at et samlet LBR på denne måde bakker op om Aarhus som værtsby for DM i håndværk næste år. Danmarksmesterskaberne er et stort anlagt arrangement, som vi virkelig forventer kan synliggøre erhvervsuddannelserne som gode uddannelsesveje for de aarhusianske unge. Og vi har stærkt brug for, at flere unge går håndværksvejen”, siger rådmand og LBR-formand Hans Halvorsen.

 

-DM kan motivere

Næstformand i LBR, Viggo Thinggård (LO), supplerer: ”Der er mange store bygge- og anlægsopgaver i gang i Aarhus i disse år, og her er der brug for godt uddannet, faglært arbejdskraft. Hvis vi kan gøre flere unge interesserede i at løse sådanne opgaver og ad den vej få dem i gang med de faglige håndværksuddannelser, så har vi vundet meget. Og her kan DM i Skills være en motiverende begivenhed, der kan tiltrække unge, der endnu ikke har valgt uddannelse”.

 

-DM kan gøre en forskel

LBR’s beslutning om at støtte DM i Skills ligger i direkte forlængelse af rådets handlingsplan for 2012, hvor netop unge er et centralt indsatsområde. ”Det ligger os principielt meget på sinde i LBR at medfinansiere og igangsætte initiativer, der rykker noget. Og ikke mindst i forhold til de unge, er det så vigtigt, at vi hjælper dem godt i gang med job og uddannelse. DM i Skills er her et af de initiativer, som vi tror på kan inspirere og gøre en positiv forskel for ungegruppen”, understreger LBR-næstformand (DA), Annette Vittrup.
 
LBR har pt. en ansøgningsrunde om gode beskæftigelsesprojekter i gang. Også her vil rådet prioritere puljemidler i forhold til ungegruppen.

 

 

Fakta

 

Se mere om LBR på hjemmesiden www.lbr-aarhus.dk.

 

Se mere om DM i Skills på Aarhus Kommunes hjemmeside 

 

Skills Denmarks hjemmeside http://www.skillsdenmark.dk/


 

Link til denne side

Nyheder

  • 23.05.2012

    Brug biblioteket - hele dagen - hele ugen

    Nu kan lånerne selv låse sig ind og bruge biblioteket - også uden for åbningstiderne med personalebetjening.
  • 23.05.2012

    Råt byrådsmøde

    Politikerne bydes på kage og quiz for at fejre, at Aarhus Kommunes nye sundhedspolitik ”Mere af det der virker” skal drøftes.
  • 23.05.2012

    Rådmand: Med frihed følger ansvar

    Rådmand Marc Perera Christensen er personlig stødt over at et teater vil opsætte et stykke om Anders B. Breiviks såkaldte manifest.

  • 23.05.2012

    Østjyllands Politi og Aarhus Kommune udvider samarbejdet

    Øget indsats mod kriminelle familier gennem SSP+ skal give tryghed og bedre trivsel i de udsatte boligområder.
  • 23.05.2012

    Gadehygge i Mejlgade

    Mejlgade er nu færdig som cykelgade. Det fejres med gadehygge d. 25. maj fra kl. 15.00 til 24.00, så hele Aarhus kan se, hvad Mejlgade har at byde på.

 
 

Opdateret: 28.1.2012

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden