Gå til sidens indhold
20.03.2012

Integrationsrådet hylder tolerancen

Efter demonstration for tolerance 21. marts står Integrations-rådet for et debatarrangement, som finder sted kl. 19.00.

Når hele byen i morgen onsdag 21. marts kl. 16-18 hyl-der tolerancen er Aarhus Kommunes Integrationsråd selvfølgelig med. Og rådet står efterfølgende for et debatarrangement, som finder sted kl. 19.00 i Aarhus Salen, Skt. Knudstorv 3, 1. sal.

 

Allerede nu er rådet ude med et budskab på byens busser om, at der i Aarhus er ”plads til alle”.

 

”Det er en helt særlig dag som byrådet har valgt at hylde tolerancen på. Der er måske ikke så mange der ved det, men det er FN’s antiracismedag, og netop den dag betyder noget særligt for Integrationsrådet”, siger Helge Ratzer, der repræsenterer Foreningen af Skolebestyrelser i Aarhus, og fortsætter, ”vi håber, at vi kan starte en tradition for at markere netop den dag fremover.”

 

I år vil Integrationsrådet invitere til debat om ytringsfrihed og vise hvordan tolerance også handler om det, man siger og gør. Det sker i samarbejde med LO.

Med filmen "Ordet Fanger"  ønsker Integrationsrådet at få en debat om tonen i indvandrer-og udlændingedebatten, som den har udviklet sig blandt politikere og meningsdannere de sidste 25 år. Tonen er blevet skærpet, og grænsen for, hvad man kan sige om andre mennesker, har flyttet sig.

 

Integrationsrådets formand Purnima Kumarathas ser frem til rollen som ordstyrer ved arrangementet: ”Det bliver spændende at stille skarpt på grænserne for ytringsfrihed og undersøge, hvad man kan tillade sig at sige om andre mennesker.”

 

Integrationsrådet håber at få fat i et stort, aktivt og diskussionslystent publikum og opfordrer alle interesserede til at deltage i debatten efter arrangementet på Bispetorv. Det er således andet år i træk, Integra-tionsrådet markerer FN’s antiracismedag.

Det sker kl. 19.00 i Aarhus Salen, Skt. Knudstorv 3, 1. sal.

Aftenens debattører tæller bl.a. Helle Hansen, instruktør af ”Ordet Fanger”, Hüseyin Arac, byrådsmedlem i Aarhus og Anders Glahn, Klubleder, Fritidsordningen ”Gellerup”.

 

Der serveres kaffe og frugt og der er gratis entre.


Link til denne side

Nyheder

  • 24.01.2017

    Danmarks Radio flytter ind i Dokk1

    Aarhus Kommune har indgået lejeaftale med Danmarks Radio om etablering af tv-studier i Dokk1. DR Sporten og DR Vejret vil fra 2018 sende deres udsendelser fra Aarhus’ prisbelønnede multimediehus.
  • 20.01.2017

    Nytænkt Mindebro Torv klar til åbningsfesten

    Mindebro Torv er de seneste måneder blevet forvandlet fra parkeringsplads til et åbent byrum. Torvet står nu færdigt og er klar til lørdagens store åbningsfest.
  • 18.01.2017

    Børn tyvstarter Kulturhovedstadsåret i Musikhuset

    Børnene sender en flaskepost til fremtiden ved forestilling, der får premiere en dag før den officielle åbning af Aarhus 2017.
  • 18.01.2017

    Gratis bybusser

    Gratis bybusser til åbningen af Europæisk Kulturhovedstad lørdag den 21. januar 2017 kl. 14.00-24.00
  • 18.01.2017

    FC Grønnegade inviterer til Nytårscup

    Lørdag den 21. januar 2017 ruller bolden i årets første fodboldturnering for socialt udsatte med deltagere fra hele landet.
  • 16.01.2017

    Aarhus bliver vært for DM i gadefodbold

    I anledning af kulturhovedstadsåret har Aarhus fået værtsskabet for Danmarksmesterskabet i gadefodbold. Mesterskabet afvikles i september, og det er OMBOLD, der står bag. OMBOLD er en non-profit organisation, der tilbyder (tidligere og nuværende) hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte et socialt fællesskab gennem fodboldsporten.
  • 13.01.2017

    Aarhus får unikt fodgængerfelt

    Reginakrydset får i weekenden et specialdesignet fodgængerfelt, som skal give aarhusianerne og byens gæster en særlig velkomst til kulturhovedstadsåret.
  • 12.01.2017

    Må jeg også være med?

    Alle børn og unge har ret til en aktiv fritid og til at være en del af et sundt fællesskab – men ikke alle familier har overskuddet til at sende børnene af sted. Det mener rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad, der netop har sparket kampagen ”Må jeg også være med?” i gang. Kampagnen, der bliver synlig i hele kommunen, skal inspirere aarhusianerne til at hjælpe børn og unge med at blive aktive i en forening.
 
 

Opdateret: 22.3.2012

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter