Gå til sidens indhold
17.02.2012

Mød Albinus på Åby Bibliotek

Skuespilleren Jens Albinus læser Ludvig Holbergs Epistler tirsdag den 6. marts klokken 14.

Holberg er kendt som ”den danske litteraturs fader” og er derfor selvskreven til at være repræsenteret i Aarhus Kommunes Bibliotekers litterære tema om 1700-tallet.

 

Holberg er mest kendt for sine skuespil, men skrev bl.a. også korte tekster med et skarpt satirisk bid. Nu genoplives Holbergs kritiske røst, når skuespilleren Jens Albinus læser hans Epistler højt på Åby Bibliotek.


Jens Albinus er tilbage på Aarhus Teater i rollen som Jeppe i Holbergs ”Jeppe på bjerget”. I den forbindelse gæster Jens Albinus også LitteraturStedet på Åby Bibliotek, hvor han læser op af Holbergs Epistler tirsdag d. 6. marts 2012, kl. 14.00.


Holberg var en af de mest markante danske litterære skikkelser i oplysningstiden. Holberg er mest kendt for sin skønlitterære produktion, men skrev også en del tekster om emner inden for historie, filosofi og naturvidenskab. Epistlerne lægger sig et sted midt i dette felt, og spænder indholdsmæssigt bredt fra oplysningstidens store spørgsmål om ytringsfrihed og tolerance til Holbergs forhold til kaffedrikning. Fælles for epistlerne er, at de er korte tekster skrevet med en skarp pen, som er så karakteristisk for Holberg.

 

Jens Albinus er kendt fra DR-TV’s spændingsserie Ørnen og har desuden været med i en række danske spillefilm (bl.a. flere af Lars von Triers film). I sin teaterkarriere har Jens Albinus spillet både klassiske og moderne roller og har haft flere store roller på den europæiske teaterscene. Han er desuden en erfaren fortolker af Holbergs værker.

Der er derfor lagt op til en både underholdende og måske endda lærerig eftermiddag, når Åby Bibliotek danner rammen om Jens Albinus’ fortolkning af Holbergs Epistler.

 

Billetter kan købes for 25 kr. fra mandag d. 20. februar 2012.

 

Arrangører: Åby Bibliotek og Aarhus Teater.

Link til denne side

Nyheder

  • 23.05.2012

    Brug biblioteket - hele dagen - hele ugen

    Nu kan lånerne selv låse sig ind og bruge biblioteket - også uden for åbningstiderne med personalebetjening.
  • 23.05.2012

    Råt byrådsmøde

    Politikerne bydes på kage og quiz for at fejre, at Aarhus Kommunes nye sundhedspolitik ”Mere af det der virker” skal drøftes.
  • 23.05.2012

    Rådmand: Med frihed følger ansvar

    Rådmand Marc Perera Christensen er personlig stødt over at et teater vil opsætte et stykke om Anders B. Breiviks såkaldte manifest.

  • 23.05.2012

    Østjyllands Politi og Aarhus Kommune udvider samarbejdet

    Øget indsats mod kriminelle familier gennem SSP+ skal give tryghed og bedre trivsel i de udsatte boligområder.
  • 23.05.2012

    Gadehygge i Mejlgade

    Mejlgade er nu færdig som cykelgade. Det fejres med gadehygge d. 25. maj fra kl. 15.00 til 24.00, så hele Aarhus kan se, hvad Mejlgade har at byde på.

 
 

Opdateret: 18.2.2012

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden