Gå til sidens indhold
10.02.2012

Nyt digitalt bibliotek vækker undren

Manglende inddragelse og for højt budget i nyt projekt undrer kulturborgmestrene i Aarhus og København.

Kulturborgmesteren i København og kulturrådmanden i Aarhus frygter, at kulturministeren ignorerer vigtig viden og gode erfaringer, når han ikke inddrager pionerbyerne i arbejdet med et nyt digitalt bibliotek. Samtidig mener de, at kulturministerens budget for projektet er urealistisk højt.


 

De to byer har samarbejdet længe

Aarhus og København har længe samarbejdet om fremtidens digitale bibliotek. Formålet er at sikre danskerne nem adgang til digitale e-bøger, film, tidsskrifter og andet e-indhold via en smart og smidig adgang på alle platforme, uanset om det er på computere, telefon, iPads eller noget helt andet.


 

Manglende inddragelse undrer

Viden er vigtig og et af fremtidens danske råstoffer. Hvis danskerne skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, skal vi sikre en let og uhindret adgang til viden, og her spiller det digitale bibliotek en helt afgørende rolle. Det er derfor vigtigt, at vi samler alle gode kræfter i arbejdet ,” siger Kulturborgmester Pia Allerslev og kulturrådmand Marc Perera Christensen. De to kulturpolitikere glæder sig over, at der nu endelig er kommet et længe ventet udspil om en aftale om Danskernes Digitale Bibliotek mellem KL og Kulturministeriet. De håber, at der nu langt om længe kommer mere fremdrift i projektet, men undrer sig over ikke at være blevet inddraget i arbejdet.


Jeg er noget forundret over, at KL og Kulturministeriet uden at inddrage nøgleaktører i kommunerne er kommet frem til nogle anslåede årlige driftsomkostninger, der virker stærkt overdrevne, når det tages i betragtning, at der allerede er afholdt en betydelig del af udviklingsomkostningerne gennem samarbejdet mellem Aarhus og København,” siger kulturborgmester i København Pia Allerslev.


 

-Der er ingen business case

”Det er meget mærkværdigt, at der i en tid, hvor effektivisering og omkostningsbevidsthed er højest på dagsordenen i den offentlige sektor, ikke foreligger en klar og gennemskuelig business case. Jeg synes, at det budget, der foreligger, er helt hen vejret og afspejler, at man tilsyneladende har glemt at inddrage den ekspertise, som allerede er på området,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Marc Perera Christensen.


Aarhus og København, har sammen med Dansk BiblioteksCenter været drivende i udviklingen af den it-infrastruktur og det Open Source community - TING, der kommer til at danne grundlag for Danskernes Digitale Bibliotek. Men ingen af parterne er blevet inddraget i arbejdet, og derfor kræver politikerne dokumentation for, at kommunerne på anden vis vil kunne spare de 28 millioner kroner – helst mere – som de forventes at skulle betale til Danskernes Digitale Bibliotek.


 

Organiseringen bekymrer

Vi er betænkelige ved, at aftalen tilsyneladende også vil placere seretariatsfunktionen som en selvstændig enhed i Kulturstyrelsen med eget budget og regnskab. Det har vist sig afgørende i forhold til indkøb og forhandling af licenser på folkebiblioteksområdet, at der inddrages ekspertise fra kommunerne. F.eks. var eReolen aldrig blevet til noget, hvis ikke aktive folk fra Aarhus og København havde taget initiativ til forhandlinger med forlagene samt sikret, at der blev etableret en teknisk infrastruktur for formidlingen,” siger de to kulturpolitikere.


 

Kommunerne skal drive det

Pia Allerslev og Marc Perera Christensen opfordrer derfor til, at sekretariatet placeres i kommunalt regi. Det er vigtigt at forstå, at licenserne giver adgang til noget indhold, som skal ”pakkes ind” i en eller flere digitale services, f.eks. Litteratursiden.dk, børnesitet ”Palle Gavebod” eller bibliotekernes web-katalog.


Endelig opfordrer de to top-politikere til, at bestræbelserne, som foregår i en række kommuner på at etablere et fælles bibliotekssystem baseret på TING-infrastrukturen, indskrives og støttes i aftalen om Danskernes Digitale Bibliotek.

Link til denne side

Nyheder

  • 08.12.2017

    Klare regler for nye altaner

    Den 1. oktober trådte nye retningslinjer for altaner i kraft. De giver et klart overblik over mulighederne.
  • 08.12.2017

    Nye retningslinjer for skiltning på vej

    Flere love regulerer skiltningen i Aarhus Kommune, men udviklingen på området øger behovet for en opdatering af mulighederne. De er nu på vej.
  • 07.12.2017

    Borgerne sætter kurs for fremtidens velfærd

    Aarhus Byråd beder borgerne om hjælp til at sætte mål for fremtidens velfærd, så Aarhus kan blive et endnu bedre sted at leve sit liv.
  • 05.12.2017

    DEFCO's fremtid i Aarhus faldet på plads

    Den aarhusianske fødevarevirksomhed DEFCO åbner produktion i nyt domicil i Viby og sikrer dermed lokale arbejdspladser.
  • 04.12.2017

    Aarhus Kommunes Handicappris er uddelt

    Fodboldklubben F.C. Bøgeskov får Aarhus Kommunes Handicappris
  • 01.12.2017

    De første gadenavne i Lisbjerg får børnekultur som tema

    Navngivningen af gader og veje skal spille en større rolle i kommunens nye byudviklingsområder, så den bymæssige identitet bliver fremhævet. Sådan lyder det i en ny strategi fra Teknik og Miljø.
  • 30.11.2017

    Skøjtebanen åbner fredag

    Skøjtebanen åbner fredag Byens populære skøjtebane åbner fredag den 1. december klokken 14.00. Alle er inviteret til åbningen, hvor der også vil være en tidlig julegave, idet der er gratis skøjteleje til de 50 første.
  • 29.11.2017

    Aarhus Kommune uddeler Handicappris

    Mandag 4. december kl. 13.00 uddeles Aarhus Kommunes Handicappris 2017. Tre kandidater er nomineret for en helt særlig indsats på handicapområdet. Prisen overrækkes af borgmester Jacob Bundsgaard.
 
 

Opdateret: 13.2.2012

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter