Gå til sidens indhold
29.02.2012

Stor interesse for Aarhus City halvmaraton

Nu flere end 5.000 deltagere til løbet, der finder sted den 3. juni.

Aarhus’ første halvmaraton, hvor hele city er inddraget, løber af stablen om godt tre måneder og allerede nu har de første 5.000 løbere tilmeldt sig. Alene den seneste måned har flere end 1.000 nye løbere taget imod den unikke mulighed for at løbe i Aarhus midtby på en 100 % afspærret rute, når Nykredit Invest Aarhus City Halvmaraton indtager byen den 3. juni.


Det er skønt at se, at interessen for at løbe gennem Aarhus’ gader er så stor og at byens satsning på et midtbyløb dermed ser ud til at bære frugt,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice, Marc Perera Christensen.


 

Smukke syn på ruten

De mange løbere skal passere Den Gamle By mod vest, Lighthouse mod nord og Marselisborg Slot mod syd. Udover de mange smukke syn på den 21,097 km lange rute rundt i Aarhus, kan de mange løbere også se frem til masser af musik og underholdning og forhåbentlig en masse tilskuere langs hele ruten til at klappe løberne mod målet på Frederiks Allé.


 

-Håber løbet bliver en fast begivenhed

Afviklingen af triatlonløbet KMD Challenge Aarhus i 2011 viste, at det godt kan lade sig gøre at kombinere store udendørs sportsevents med byens normale liv. Med Nykredit Invest City Halvmaraton er det nu lykkedes at åbne byen endnu mere op for afvikling af løbeevents i byens gader og stræder. Aarhus har fået en stor ny årligt tilbagevendende løbeevent. Jeg er overbevist om, at det er en idrætsbegivenhed der vil udvikle sig og blive større i de kommende år,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice, Marc Perera Christensen.

Familieløb

Nye tal fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at hver fjerde dansker over 16 år dyrker motionsløb. Løb er dermed blevet Danmarks største fritidsaktivitet. Og dette kan også ses på antallet og typen af tilmeldinger til Nykredit Invest Aarhus City Halvmaraton.

 

Det er helt fantastisk at så mange allerede har givet tilsagn om at deltage i løbet og ud fra deltagerlisten kan vi se, at vores halvmaraton er ved at udvikle sig til en rigtig familiebegivenhed, hvor hele familier har tilmeldt sig sammen. Det at løbe et halvmaraton er blevet en distance som flere og flere danskere kan løbe, så vi har virkelig ramt plet med vores arrangement 3. juni. Det er jo fantastisk,” siger arrangementschef Thomas Glud fra Aarhus Motion


 

Link til denne side

Nyheder

 
 

Opdateret: 24.5.2012

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden