Gå til sidens indhold
Bæredygtighed i det grønne
31.05.2013

Brygger Bakke har fået bæredygtigt certifikat

Et stærkt samarbejde mellem Aarhus Kommune og den private udvikler DOMIS Ejendomme har udløst et certifikat for bæredygtig byplanlægning af Brygger Bakke.

Aarhus Kommune og DOMIS har siden 2009 samarbejdet om en bæredygtig udvikling af bydelen Brygger Bakke i Risskov. De bæredygtige bestræbelser resulterede i går i en certificering fra Green Building Council Denmark.

 

Der er tale om et tysk certificeringssystem, DGNB, som er under tilpasning til dansk lovgivning og byggepraksis.

Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, glæder sig over, at samarbejdet mellem Aarhus Kommune og DOMIS har båret frugt, og at de nu har fået anerkendelse for det arbejde, som Byrådet igangsatte i 2009.

 

”Brygger Bakke er et eksempel på et stærkt offentligt-privat samarbejde, og det glæder mig, at parternes arbejde med at skabe en bæredygtig planlægning af området er udpeget som international standard, så vi nu kan præsentere byrådet for en lokalplan for områ-det,” siger han.

 

En international blåstempling

Aarhus Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen og Green Building Council Denmark deltaget i frontløber-projektet ”Bæredygtige bebyggelser” med tilpasningen af certificeringssystemet DGNB til danske forhold.

Certificeringssystemet opererer med et bredt bæredygtighedsbegreb, som omfatter en række kriterier, herunder miljø, økonomi og sociale aspekter.

 

Bente Lykke Sørensen, chef for Arealudvikling Aarhus, glæder sig også over, at helhedsplanen for bydelen har fået en international blåstempling:

 

”DGNB-certificeringen er et fremragende afsæt for, at vi igangsætter salg af byggegrunde i efteråret. Certificeringen giver samtidig en fantastisk mulighed for at markedsføre Brygger Bakke over for internationale investorer som en bydel med fokus på bæredygtighed, da DGNB-ordningen er kendt af alle i branchen.”

 

Lars-Erik Larsen, direktør og medejer af DOMIS, er glad for anerkendelsen fra Green Building Council Denmark:

 

”Certificeringen viser, at vi i byplanlægningen af Brygger Bakke er på forkant med de internationale standarder, som er fastlagt i DGNB-ordningen. Certificeringen er et vigtigt brandingparameter for Brygger Bakke og for Aarhus, som er en fantastisk spændende by at investere i med de mange store byudviklingsprojekter, herunder Åhusene og Lighthouse, som DOMIS er involveret i.”

 

Udover Brygge Bakke har Nordhavnen og Carlsberg Byen i København og Nørrestrand i Horsens fået det bæredygtige stempel.

Brygger Bakke er et omdannelsesområde på ca. 129.000 m2 ved Vejlby Ringvej i det nordlige Aarhus. I området ligger Aarhus Sporvejes busgarageanlæg, som ikke længere er i brug. I helhedsplanen fremgår det, at man eventuelt kan bevare de karakteristiske buer som et vartegn for områdets bæredygtige profil.

Link til denne side

Nyheder

  • 24.08.2016

    Lån en specialcykel i Beder-Malling

    Der er ikke længere kun bøger på hylderne i et bibliotek. Fra i dag kan borgerne i Beder-Malling låne en specialcykel på Aarhus Kommunes Cykelbibliotek. Cykelbiblioteket står ved Egelund Idrætscenter i perioden 22. august – 1. september.
  • 24.08.2016

    Ny cykelhandlingsplan skal styrke mobiliteten i Aarhus

    Aarhus vokser. Og det samme gør antallet af cyklister på byens cykelstier og gader. En ny cykelhandlingsplan skal sikre gode rammer for cyklisterne som en del af den overordnede strategi for at forbedre den samlede mobilitet i kommunen. Derfor inviteres alle interesserede til en indledende workshop, hvor man kan bidrage med idéer til fremtidens cykelby.
  • 24.08.2016

    Moderne teknologi giver bedre trafikflow

    Rejsetiden er forkortet med mere end 10 procent på Christian X’s Vej takket være radarer, der fordeler det grønne lys efter den aktuelle trafikmængde.
  • 22.08.2016

    Fine genbrugsresultater fra Genbrugsvognen

    Fine resultater fra Latinerkvarteret, der bakker op om genbrug ved at sortere affaldet og aflevere det til Genbrugsvognen
  • 22.08.2016

    Droner finder nu også lækager på transmissionsnettet

    Gode resultater med at bruge droner også på transmissionsnettet.
  • 22.08.2016

    Hvem skal have Aarhus Takker-prisen 2016

    Kender du en aarhusiansk ildsjæl, der viser et særligt aktivt medborgerskab? Fra i dag kan alle med adresse i Aarhus Kommune indstille kandidater til ’Aarhus Takker’-prisen 2016. Prisen uddeles i et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Lokalavisen Aarhus.
  • 19.08.2016

    Aarhus får et grønt åndehul midt på gågaden

    Sankt Knuds Torv mellem biografen og Vor Frue Kirke i Ryesgade bliver til et åbent og grønt byrum, der både indbyder til afslapning og arrangementer. Forvandlingen af Sankt Knuds Torv begynder i næste uge, og det revitaliserede torv indvies den 1. oktober.
  • 18.08.2016

    Trafiksikkerheden omkring Elsted Skole under lup

    Torsdag morgen fik Elsted Skole besøg af rådmændene fra Teknik og Miljø og Børn og Unge. Anledningen til Kristian Würtz og Bünyamin Simseks visit er en ny skolevejsanalyse, som bliver gennemført i Aarhus Kommune.
 
 

Opdateret: 10.7.2013

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code