Gå til sidens indhold
Logo stop madspild
15.11.2013

Politikere vil æde sig ind på madspild

40 procents madspild på ældreområdet er for meget. Både for miljø og samfundsøkonomi. I Aarhus Kommune går ældrerådmand Dorthe Laustsen og byrådsmedlem Camilla Fabricius sammen med vinderen af Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013 om at komme madspildet til livs.

”Vi har en formodning om, at madspildet på ældreområdet ligger på minimum 40 procent. Det er selvsagt alt for højt for både kommunekasse og miljø, og det skal vi gøre noget ved.”

  

Dorthe Laustsen, rådmand for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har sat madspild på den kommunale dagsorden ved at starte i egne rækker. Første skridt er en analyse, der skal dokumentere mængden af madspild i ældreplejen og ikke mindst kortlægge, hvor spildet sker, så der kan udarbejdes en målrettet indsats.

  

”Indikationen på de 40 procent kommer fra erfaringer fra andre kommuner, og vi kan jo sagtens se, at der også hos os bæres meget mad af bordet, som bare smides ud,” siger rådmanden, der derfor ikke venter med at handle, til den endelige analyse ligger færdig.

 

Rådmanden har allieret sig med byrådsmedlem og aktiv madspildsaktivist Camilla Fabricius, der også er medlem af kommunens Sundheds- og Omsorgsudvalg.

 

”Madspild koster samfundet milliarder af kroner og er skyld i en stor og unødvendig belastning af miljøet, fordi der i produktion og forbrug af fødevarer udledes masser af C02 – faktisk omkring tre tons om året per dansker. Det er klart, at ved at reducere spildet, sparer kommunen også penge; penge der i stedet kan bruges til at hæve kvaliteten af maden eller til andre initiativer på ældreområdet,” siger Camilla Fabricius, der kommer til at følge den arbejdsgruppe, der skal stå i spidsen for indsatsen.  

 

Smider penge i skraldespanden

Dorthe Laustsen og Camilla Fabricius har inviteret Danmarks største bevægelse mod madspild, Stop Spild Af Mad med som frivillig sparringspartner, og her påpeger stifter af bevægelsen Selina Juul, at med omtanke og en smule omorganisering af processerne omkring måltiderne, kan man på kort tid reducere spildet og spare væsentlige summer.

 

”Det er en rigtig god idé – og på tide - at der bliver taget fat på det skjulte madspild, som sker i forbindelse med storkøkkener, der ifølge tal fra Nordisk Råd genererer 140.000 ton madspild om året. Erfaringer fra andre storkøkkener viser, at der hurtigt kan spares op til en halv million kr. om året alene ved bedre planlægning. Storkøkkener er også et område, hvor man hurtigt kan komme madspild til livs i forhold til andre områder i madspildets værdikæde. Det er en oplagt mulighed, der ikke må gå til spilde,” siger Selina Juul, der netop har vundet Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013 for sin indsats gennem Stop Spild Af Mad.

 

Waste to value – i hele kommunen

Hverken hun eller de to politikere er dog blinde for, at man ikke vil kunne komme madspildet helt til livs. De peger derfor på muligheden for samtidig at anvendte såkaldte waste-to-value-systemer, der omdanner madrester til energi, og som samtidig minimerer udgifterne til renovationsarbejde.

 

Både Dorthe Laustsen og Camilla Fabricius håber på, at kampen mod madspildet på ældreområdet på sigt vil brede sig til kommunens børn- og ungeområde og det sociale område.

 

Yderligere oplysninger:

Rådmand Dorthe Laustsen (SF), tlf. 8940 6501

Byrådsmedlem Camilla Fabricius (S): tlf. 2338 1990

Stop Spild Af Mad, presseansvarlig Jakob Dreyer: 4072 0601
Link til denne side

Nyheder

  • 20.04.2018

    Lyd lærer publikum om demens

    Fra 1. maj åbner ny lydinstallation i Aarhus, som inddrager publikum i oplevelsen af at have demens. Installationen er skabt af Teater Fluks og en del af deres roste forestilling CTRL+ALT+DEMENS, støttet af Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
  • 19.04.2018

    Har du overvejet at blive frivillig?

    Og vil du være med til at skabe glæde og socialt samvær hos mennesker med psykiske eller fysiske handicap? Så kan du høre mere om at være frivillig til vores FrivilligJobbørs. Det sker den 25. april 2018 om eftermiddagen på DOKK1 – og er et led i Frivillig-hovedstadsåret.
  • 19.04.2018

    60-årige laver mad og spiser sammen

    Selvom du ikke kan svinge gryder og potter kan du deltage i madlavning og lave et fællesskab med andre 60+ i Aarhus. FOF er gået sammen med Aarhus Kommunes initiativ GENLYD.
  • 18.04.2018

    Faglærte skal få flere unge i erhvervsuddannelse

    En ny samarbejdsaftale mellem LO Aarhus og Børn og Unge, Aarhus Kommune, skal få flere folkeskoleelever til at vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse.
  • 18.04.2018

    ARos Danmarks første demensvenlige kunstmuseum

    I et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg, Alzheimerforeningen og ARoS har en række medarbejdere fra museet gennemgået et kursus, hvor de er blevet klædt på med viden og fået konkrete værktøjer til at hjælpe mennesker med demens i forskellige situationer. Det betyder, at ARoS nu er Danmarks første demensvenlige kunstmuseum.
  • 17.04.2018

    Fiasko for udligningsreform koster Aarhus dyrt

    Borgmester Jacob Bundsgaards kommentar til, at regeringen den 17. april har opgivet at gennemføre en udligningsreform.
  • 17.04.2018

    Lad os skabe en bedre by for LGBT-personer

    Aarhus Byråd skal beslutte, om der skal tages skridt til at etablere et LGBT-hus med blandt andet sundhedsinformation og aktiviteter.
  • 13.04.2018

    Ungebyråd i charmeoffensiv på Aarhus-skoler

    Børne- og ungebyrådet i Aarhus sender i den kommende uge for første gang en flok engagerede ungdomspolitikere på forårs-charmeoffensiv på en række aarhusianske folkeskoler.
 
 

Opdateret: 18.11.2013

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code