Gå til sidens indhold
13.09.2013

BIG og Gehl Architects skal gentænke havnefront

To af de største kapaciteter inden for dansk og international arkitektur og byudvikling skal være med til at gentænke og udvikle en del af havnefronten i Aarhus. Torsdag pegede et enigt bedømmelsesudvalg bestående af repræsentanter for partierne i Aarhus Byråd på et konsortium med bl.a. Bjarke Ingels Group (BIG) og Gehl Architects som det team, der sammen med Aarhus Kommune skal skabe en udviklingsplan for ét af de mest attraktive områder på Aarhus Ø.

Under overskriften ”Gentænk Bassin 7” planlægger Aarhus Kommune i samarbejde med et privat team at udvikle et område på Aarhus Ø beliggende ved det havnebassin, hvor der om få år bl.a. etableres et havnebad og et udsigtstårn. Det udvalgte team skal i samarbejde med Aarhus Kommune skabe en udviklingsplan for området som helhed og desuden etablere en række bylivsaktiviteter. Endelig får teamet mulighed for at bygge et antal bo-liger og/eller erhverv i området.

Teamet, der i dag er blevet peget på, består af:
BIG (Bjarke Ingels Group)
Gehl Architects
Anpartsselskabet Kilden og Mortensen
CASA Entreprise
MOE

 

Internationalt anerkendte kræfter

Borgmester Jacob Bundsgaard glæder sig til at se teamet udfolde sine kompetencer i Aar-hus: ”Jeg har store forventninger til, at Aarhus nu bliver præsenteret for helt nye og unikke idéer til, hvordan vores havnefront kan videreudvikles. BIG og Gehl er begge anerkendt internationalt og tager bl.a. erfaringer og inspiration fra New York med til Aarhus. Det bliver utrolig spændende at få kvalificeret vores vision om en levende og mangfoldig bydel af så kompetente kræfter.”

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, lægger vægt på, at teamet ud over de stærke strategiske kræfter også byder ind med kendte, kommercielle aktører fra erhvervslivet:
”Det er en kæmpe styrke, at teamet også kender markedet og de mekanismer, der skal til for at udføre de flotte tanker om liv og aktivitet i praksis. Jeg er helt sikker på, at vores nye byrum i forlængelse af den kommende udviklingsplan bliver fantastisk attraktive og interessante samlingssteder for aarhusianerne.”

Afslappet kultur og nye befolkningsgrupper

Bjarke Ingels, som har stiftet BIG, ser frem til at kunne bidrage til Aarhus' rivende udvik-ling:
”Aarhus er en unik by, idet den har en meget tæt midtby – som kombinerer tæthed og in-timitet med en højde på både husene og landskabet, som man ikke ser andre steder i Danmark – og alt dette lige ud til et kæmpe centralt udviklingsområde i Aarhus bugt! Vi vil forsøge at udvikle og styrke den oprigtige urbane stemning, som Aarhus er bannerfører for – og forsøge at stimulere et mangfoldigt byliv, en udadvendt og afslappet kultur, som vil tiltrække nye befolkningsgrupper til havnen i Aarhus,” forklarer han.

Ud over bylivsaktiviteter vil teamet arbejde med nye boligformer med særligt fokus på og-så at tiltrække børnefamilier til området. BIG er bl.a. kendt for de tre Ørestadsbyggerier 8tallet, VM Husene og Bjerget, som er kåret til verdens bedste boligbyggeri.

Udviklingsplanen for området ved Bassin 7 forventes at være klar i løbet af 2014.

Link til denne side

Nyheder

  • 19.04.2018

    Har du overvejet at blive frivillig?

    Og vil du være med til at skabe glæde og socialt samvær hos mennesker med psykiske eller fysiske handicap? Så kan du høre mere om at være frivillig til vores FrivilligJobbørs. Det sker den 25. april 2018 om eftermiddagen på DOKK1 – og er et led i Frivillig-hovedstadsåret.
  • 19.04.2018

    60-årige laver mad og spiser sammen

    Selvom du ikke kan svinge gryder og potter kan du deltage i madlavning og lave et fællesskab med andre 60+ i Aarhus. FOF er gået sammen med Aarhus Kommunes initiativ GENLYD.
  • 18.04.2018

    Faglærte skal få flere unge i erhvervsuddannelse

    En ny samarbejdsaftale mellem LO Aarhus og Børn og Unge, Aarhus Kommune, skal få flere folkeskoleelever til at vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse.
  • 18.04.2018

    ARos Danmarks første demensvenlige kunstmuseum

    I et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg, Alzheimerforeningen og ARoS har en række medarbejdere fra museet gennemgået et kursus, hvor de er blevet klædt på med viden og fået konkrete værktøjer til at hjælpe mennesker med demens i forskellige situationer. Det betyder, at ARoS nu er Danmarks første demensvenlige kunstmuseum.
  • 17.04.2018

    Fiasko for udligningsreform koster Aarhus dyrt

    Borgmester Jacob Bundsgaards kommentar til, at regeringen den 17. april har opgivet at gennemføre en udligningsreform.
  • 17.04.2018

    Lad os skabe en bedre by for LGBT-personer

    Aarhus Byråd skal beslutte, om der skal tages skridt til at etablere et LGBT-hus med blandt andet sundhedsinformation og aktiviteter.
  • 13.04.2018

    Ungebyråd i charmeoffensiv på Aarhus-skoler

    Børne- og ungebyrådet i Aarhus sender i den kommende uge for første gang en flok engagerede ungdomspolitikere på forårs-charmeoffensiv på en række aarhusianske folkeskoler.
  • 13.04.2018

    Sjældne svampe i Geding-Kasted Mose

    En stor naturundersøgelse har nu vist, at der findes et væld af spændende dyr, planter og svampe i Geding-Kasted Mose. Undersøgelsen byder på flere overraskelser.
 
 

Opdateret: 11.12.2013

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code