Gå til sidens indhold
12.08.2015

Mere velfærdsteknologi i plejeboligerne

Nye velfærdshjælpemidler afprøves og præsenteres i katalog.

For at flere aarhusianere kan få gavn af velfærdsteknologi, udbreder kommunen i den kommende tid en række nye velfærdsteknologiske løsninger i de aarhusianske plejeboliger.

 
Aarhus Kommune investerer i første omgang 50 mio. kr. i initiativet. Her indgår flere vasketoiletter side om side med, at kommunen afprøver nye teknologier, fx til at sikre god nattesøvn.

 

”Vores borgere har allerede stor glæde af velfærdsteknologi, der hjælper med alt, fra praktiske ting i hverdagen til bedre kontakt til familie og venner. Det giver et ordentligt løft i livskvaliteten, og det løft skal endnu flere opleve”, siger rådmand i Sundhed og Omsorg Jette Skive.

 

Bedre hverdag for beboere og medarbejdere

De nye velfærdsteknologier, der skal afprøves, er samlet i et katalog over forskellige løsninger, som Sundhed og Omsorgs afdeling for velfærdsteknologi, Center for Frihedsteknologi, ser store potentialer i at installere i plejeboligerne.

 

”For dem, der bor i plejebolig, bidrager velfærdsteknologi til en bedre hverdag på mange forskellige måder; nogle får mulighed for at klare flere ting selv, andre får en tryggere og bedre nattesøvn og mere overskud til en socialt aktiv hverdag. Velfærdsteknologi handler også om, at vores medarbejdere kan gøre deres arbejde smartere, i langt bedre arbejdsstillinger og på en måde, hvor beboerne tager langt mere del i hverdagens gøremål, siger chefkonsulent ved Center for Frihedsteknologi Inger Kirk Jordansen.

 

"En gufpakke"

For at sikre, at energien bruges på den velfærdsteknologi, der giver allermest mening, gennemføres der i første omgang en pilottest i vores plejeboligenhed på Trøjborg.

Leder af plejeboligerne på Trøjborg, Marianne Nasseri, kalder de nye velfærdsteknologier for en gufpakke, som hun sammen med det øvrige personale på Trøjborg glæder sig til at få fingrene i.

 

”Vi får masser af muligheder for at tænke lidt anderledes og være kreative med, hvordan vi gør tingene. Det glæder vi os meget til. Samtidig kan velfærdsteknologi give store fordele både for vores beboere og medarbejdere. Beboerne kommer helt sikkert til at kunne klare mere i hverdagen selv, og medarbejderne vil sikkert opleve, at flere af de praktiske opgaver bliver erstattet af mere tid til at være sammen med borgerne”, siger hun.

 

Pilottesten på Trøjborg skal belyse, hvilke teknologiske løsninger der giver mest tryghed, trivsel og livskvalitet og bidrager til det bedste arbejdsmiljø. De teknologiske løsninger, der giver de bedste resultater, installeres herefter i flere af byens plejeboliger. 

 

Læs om de forskellige velfærdsteknologier - kataloget ligger her:

 

http://www.aarhus.dk/~/media/Subsites/Velfaerdsteknologi/Mere-Velfaerdsteknologi-Udskrift.pdf

Link til denne side

Nyheder

  • 20.02.2018

    Glæde i Aarhus over fortsat anerkendelse fra Michelin-guiden

    Med fire flotte stjerne i 2018-udgaven af Michelin-guiden holder Aarhus status quo og sætter en tyk streg under byens styrkeposition på gastronomi-området.
  • 15.02.2018

    Hjælp med at gøre parkerne forårsklare

    Teknik og Miljø bruger de kolde måneder på at gøre Aarhus’ mange parker klar til foråret og aarhusianernes indtog. Alle kan med få klik på mobilen hjælpe arbejdet godt på vej.
  • 14.02.2018

    Kondolencebog på Aarhus Rådhus i anledning af HKH Prins Henriks død

    Byens borgere og gæster har mulighed for at skrive en kondolence-hilsen til Hans Kongelige højhed, på Aarhus Rådhus.
  • 14.02.2018

    Bering-Beder vejen er undervejs

    I næste uge kommer det første synlige bevis på, at arbejdet med Bering-Beder vejen er i gang. Jorden under den 12 km lange strækning skal bl.a. undersøges for mulige arkæologiske skatte.
  • 14.02.2018

    Ved HKH Prins Henriks død:

    Borgmester Jacob Bundsgaard sender kondolence-skrivelse til Kongehuset i anledning af HKH Prins Henriks død.
  • 12.02.2018

    Aarhus Letbane får ny formand

    Den aarhusianske erhvervsmand og tidligere medlem af Aarhus Byråd Steen Stavnsbo indstilles til posten som ny formand for Aarhus Letbane I/S
  • 09.02.2018

    Børn kan få hjælp til tænderne i ferien

    Allerede fra næste uge udvider Tandplejen Aarhus åbningstiden i skoleferier. Dermed får børn og unge bedre mulighed for såvel akut behandling af tandskader eller tandpine som almindeligt tandeftersyn i ferietiden. Samtidig får deres forældre bedre mulighed for at være med.
  • 08.02.2018

    Lisbjerg er klar til vokseværk

    Aarhus Byråd godkendte onsdag aften udviklingsplanen for Lisbjerg, som er et af Danmarks største byudviklingsområder.
 
 

Opdateret: 13.8.2015

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code