Gå til sidens indhold
23.05.2015

TV2 Østjylland på vildspor. Ingen plan om letbane til Tirstrup

TV2 Østjylland bragte fredag aften et indslag om, at en ny letbane skal være redningen for Aarhus Lufthavn i Tirstrup.

Ifølge tv-stationen skulle Aarhus Kommune have ”en plan B klar”, hvis der ikke kommer en ny lufthavn til byen, og rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz, skulle angiveligt foreslå, at denne ”Plan B” er en letbane til Tirstrup Lufthavn.

 

Samtidig mener tv-stationen, at Aarhus Letbane har ”grovskitser” klar til, hvordan man kan anlægge en letbane til Tirstrup Lufthavn.
Begge oplysninger er forkerte.

 

”Det er helt forkert, at TV2 Østjylland har klippet indslaget så langt fra det faktuelle indhold, at jeg pludselig er afsender af et konkret forslag om at anlægge en letbane til Tirstrup. Der findes absolut ingen planer eller skitsetegninger for at føre en letbane til Tirstrup, som TV2 Østjylland ellers meget klart tillægger mig. Det må jeg lodret dementere,” siger Kristian Würtz.

 

Da rådmanden bliver interviewet af TV2 Østjylland, siger han, at Aarhus skal søge at give sin fremtidige lufthavn den bedst mulige kollektive trafikbetjening. Det gælder også for den situation, hvor det besluttes at Tirstrup er det bedste alternativ. Her kan letbane være en mulighed.

Men han har aldrig sagt, at en letbane kan betyde redningen for Tirstrup eller gøre den mere levedygtig som alternativ til en ny lufthavn. Således har han på intet tidspunkt peget på, at der findes en ”Plan B” for Tirstrup Lufthavn. Ligeledes har Aarhus Letbane ingen form for grovskitser klar til en letbane mod Tirstrup.

 

Også direktøren for Aarhus Letbane, Claus Rehfeld Moshøj optræder i indslaget, hvor det præsenteres, at grovskitserne er på plads.

 

”Det er simpelthen forkert. Journalisten beder mig vise ham, hvordan en letbane kan for-løbe til Tirstrup. Det tegner jeg med en tusch. Det ender så i TV2 med at være en historie om, at vi har en grovskitse parat. Det er helt forkert,” siger Claus Rehfeld Moshøj.

Link til denne side

Nyheder

  • 18.06.2018

    Festugen inviterer til traditionsrig koncert i Rådhushallen

    Den folkekære sanger og charmør Dario Campeotto underholder i den smukke Rådhushal til den traditionsrige Festugekoncert med Aarhus Jazz Orchestra.
  • 15.06.2018

    Forbud om afbrænding af Sankt Hansbål med mere

    Østjyllands Brandvæsen indfører forbud mod afbrænding i det fri og afbrænding af bål, herunder også Sankt Hans bål. Brug af ukrudtsbrændere, mindre bålfade og grill m.v. er stadig tilladt.
  • 14.06.2018

    Grønt tag på plejehjem giver bedre udsigt

    Beboerne på Plejehjemmet Åbygård i Aarhus har fået naturudsigt efter det kedelige, flade tagpap er blevet beklædt med sedumplanter.
  • 13.06.2018

    Flere i folkeskolen

    Folkeskolen skal være det naturlige førstevalg. Det er formålet med den nye alliance som foreningen Danske Skoleelever sammen med landets fire største kommuner underskriver fredag den 15. juni 2018 til folkemødet på Bornholm.
  • 12.06.2018

    Besøg Aarhus Kommunes nye hjemmeside

    Efter otte år er det tid til at sende kommunens hjemmeside på pension. Om kort tid bliver den erstattet af en ny hjemmeside, som vi tester i øjeblikket.
  • 12.06.2018

    Nu indvies Giber Å ved Vilhelmsborg

    Giber Å slynger sig nu under Hovstien ved Vilhelmsborg efter en stor restaurering af området. De første fisk har allerede fundet vej gennem det nye vandløb.
    Onsdag den 13. juni indvies området officielt.
  • 07.06.2018

    Medom hilser børn fra lukningstruet skole velkommen

    Undervisningsministeriet agter at fratage den private skole Lykkeskolen i Gellerup sin økonomiske støtte, efter at skolen gennem længere tid har været i ministeriets søgelys.
  • 07.06.2018

    Vis ekstra omtanke ved brug af ild

    Tag dine forholdsregler i sommervejret og lad os hjælpes ad med at undgå brand.
 
 

Opdateret: 24.5.2015

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code