Gå til sidens indhold
24.11.2016

Ny direktør for Børn og Unge i Aarhus

Aarhus Byråd har på sit møde 23. november godkendt ansættelsen af 49-årige Jan Præstholm som direktør for Magistratsafdelingen for Børn og Unge.

Jan Præstholm kommer fra en stilling som børn- og ungedirektør i Svendborg Kommune, en stilling, han har haft de seneste otte år. Han afløser Nils Petersen, der efter ti år som direktør i Børn og Unge går på pension til årsskiftet.

 

Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge, ser frem til samarbejdet med den kommende direktør.
”Vi har med Jan Præstholm ansat en erfaren direktør, som har dokumenteret solide resultater på børne- og ungeområdet. Jeg er helt sikker på, at Jan Præstholm med sin nysgerrighed, sine stærke strategiske evner og sin vindende personlighed er den rette direktør for Børn og Unge. Jeg glæder mig til at byde Jan velkommen hos os efter nytår,” siger Bünyamin Simsek, der glæder sig over, at et enigt ansættelsesudvalg står bag indstillingen af Jan Præstholm.

 

Jan Præstholm er læreruddannet, har en master i offentlig ledelse, og har de seneste 15 år beklædt en række offentlige lederstillinger i Jylland og på Fyn. Ud over de otte år som børn- og ungedirektør i Svendborg har han blandt andet været børn- og unge-direktør i Langeland Kommune, skoleleder i Rudkøbing samt kultur- og fritidschef i Herning Kommune.

 

Jan Præstholm glæder sig til første arbejdsdag 2. januar 2017.
”Børn og Unge i Aarhus er en veldrevet og udviklingsorienteret organisation, som jeg glæder mig meget til at lære bedre at kende. Medarbejdernes og ledernes daglige arbejde i Børn og Unge har afgørende betydning for familier i Aarhus. Det arbejde ser jeg frem til at være med til at præge i samråd og samarbejde med de mange interessenter på området,” siger Jan Præstholm.

 

Privat bor Jan Præstholm i Svendbog med sin hustru, der er lærer, og deres to børn på 16 og 18 år.

 

Kontaktoplysninger
Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge, mobil 2194 7257
Jan Præstholm, kommende direktør for Børn og Unge, mobil 3017 6500

 

Foto af Jan Præstholm til fri redaktionel benyttelse

Link til denne side

Nyheder

  • 08.12.2017

    Klare regler for nye altaner

    Den 1. oktober trådte nye retningslinjer for altaner i kraft. De giver et klart overblik over mulighederne.
  • 08.12.2017

    Nye retningslinjer for skiltning på vej

    Flere love regulerer skiltningen i Aarhus Kommune, men udviklingen på området øger behovet for en opdatering af mulighederne. De er nu på vej.
  • 07.12.2017

    Borgerne sætter kurs for fremtidens velfærd

    Aarhus Byråd beder borgerne om hjælp til at sætte mål for fremtidens velfærd, så Aarhus kan blive et endnu bedre sted at leve sit liv.
  • 05.12.2017

    DEFCO's fremtid i Aarhus faldet på plads

    Den aarhusianske fødevarevirksomhed DEFCO åbner produktion i nyt domicil i Viby og sikrer dermed lokale arbejdspladser.
  • 04.12.2017

    Aarhus Kommunes Handicappris er uddelt

    Fodboldklubben F.C. Bøgeskov får Aarhus Kommunes Handicappris
  • 01.12.2017

    De første gadenavne i Lisbjerg får børnekultur som tema

    Navngivningen af gader og veje skal spille en større rolle i kommunens nye byudviklingsområder, så den bymæssige identitet bliver fremhævet. Sådan lyder det i en ny strategi fra Teknik og Miljø.
  • 30.11.2017

    Skøjtebanen åbner fredag

    Skøjtebanen åbner fredag Byens populære skøjtebane åbner fredag den 1. december klokken 14.00. Alle er inviteret til åbningen, hvor der også vil være en tidlig julegave, idet der er gratis skøjteleje til de 50 første.
  • 29.11.2017

    Aarhus Kommune uddeler Handicappris

    Mandag 4. december kl. 13.00 uddeles Aarhus Kommunes Handicappris 2017. Tre kandidater er nomineret for en helt særlig indsats på handicapområdet. Prisen overrækkes af borgmester Jacob Bundsgaard.
 
 

Opdateret: 24.11.2016

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter