Gå til sidens indhold
19.09.2016

Aarhus-skoler tager et digitalt kvantespring

Folkeskolerne i Aarhus Kommune er på vej mod en øget digitalisering, da Børn og Unge har indgået kontrakt med KMD om levering af en ny, digital læringsplatform KMD Educa Læring.

Den digitale løsning skal sammen med en investering på 20 millioner kroner i nyt it-udstyr styrke elevernes læring og samtidig bringe forældre tættere på hverdagen i folkeskolen.

 

Læringsplatformen samler forberedelse, undervisning og evaluering af læringen ét sted. Det betyder større synlighed og sammenhæng for elever, forældre, medarbejdere og skolernes ledelser, hvilket rådmand for Børn og Unge Bünyamin Simsek ser frem til.

 

”Forældres engagement er afgørende for børns udvikling, og med læringsplatformen bringer vi forældrene tættere på undervisningen. De får mulighed for at følge deres barns læring, udvikling og trivsel løbende. Det styrker forældreinddragelsen og samarbejdet mellem skole og hjem til gavn for elevernes læring,” siger Bünyamin Simsek.

 

I den såkaldte læringsplatform vil eleverne kunne arbejde digitalt med faglige forløb, dele materialer og evaluere deres udbytte, så de bliver endnu mere aktive medspillere i egen læring. Samtidig kan pædagogiske medarbejdere dele forberedelse, læringsforløb og undervisning i platformen, der også opsamler viden om den enkelte elev digitalt. Det skaber overblik og kan danne baggrund for tidlige og forebyggende indsatser samt datainformeret ledelse på skolerne.

 

”Alle børn og unge skal have mulighed for at udvikle deres potentiale. Det hjælper læringsplatformen med til. Derfor har et flertal i byrådet i Aarhus Kommune valgt at investere 20 millioner kroner i nye computere til skolerne, så vi kan give læringsplatformen den bedst mulige start. Samtidig vil jeg arbejde for, at vi får det løbende vedligehold af it-udstyr i folkeskolerne prioriteret i forbindelse med årets budgetforhandlinger,” siger Bünyamin Simsek.

 

Der er gennemført et offentligt udbud af læringsplatformen, og der er indgået en fireårig kontrakt med KMD. Her glæder man sig også over aftalen med landets næststørste kommune:

 

”Vi ser frem til et inspirerende samarbejde med Aarhus Kommune om at understøtte elevernes læring og gøre det nemt at planlægge, gennemføre og evaluere læringsforløb. Det er vores ambition, at vi ved hjælp af digitalisering sammen med Aarhus Kommune kan medvirke til at skabe et undervisnings- og læringsmiljø i verdensklasse,” siger direktør for KMD Børn & Uddannelse Jens Arne Madsen. 

 

Fakta

Læringsplatformen understøtter synlig læring og skaber en digital ramme, der understøtter elevernes læringsproces, lærernes arbejde og samarbejdet med forældrene. Løsningen er en del af det nationale brugerportalsinitiativ, der med en digital læringsplatform og en samarbejdsplatform skal sikre én fælles digital indgang til kommunikation og videndeling på 0-18 års området.

 

Initiativet tager afsæt i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, der har som mål at gøre eleverne bliver så dygtige, de kan, mindske betydningen af sociale baggrunde og styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen.

Læs mere om programmet Digitale Børn og Unge, som skal realisere brugerportalsinitiativet i Aarhus Kommune over de næste år:

 aarhus.dk/brugerportalen

 

Yderligere oplysninger

Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge, 2194 7257
Ole Hersted Hansen, digitaliseringschef, Digitalisering, Børn og Unge, 3052 2594
Jens Arne Madsen, direktør KMD Børn & Uddannelse, 2098 4154

Link til denne side

Nyheder

  • 20.02.2018

    Glæde i Aarhus over fortsat anerkendelse fra Michelin-guiden

    Med fire flotte stjerne i 2018-udgaven af Michelin-guiden holder Aarhus status quo og sætter en tyk streg under byens styrkeposition på gastronomi-området.
  • 15.02.2018

    Hjælp med at gøre parkerne forårsklare

    Teknik og Miljø bruger de kolde måneder på at gøre Aarhus’ mange parker klar til foråret og aarhusianernes indtog. Alle kan med få klik på mobilen hjælpe arbejdet godt på vej.
  • 14.02.2018

    Kondolencebog på Aarhus Rådhus i anledning af HKH Prins Henriks død

    Byens borgere og gæster har mulighed for at skrive en kondolence-hilsen til Hans Kongelige højhed, på Aarhus Rådhus.
  • 14.02.2018

    Bering-Beder vejen er undervejs

    I næste uge kommer det første synlige bevis på, at arbejdet med Bering-Beder vejen er i gang. Jorden under den 12 km lange strækning skal bl.a. undersøges for mulige arkæologiske skatte.
  • 14.02.2018

    Ved HKH Prins Henriks død:

    Borgmester Jacob Bundsgaard sender kondolence-skrivelse til Kongehuset i anledning af HKH Prins Henriks død.
  • 12.02.2018

    Aarhus Letbane får ny formand

    Den aarhusianske erhvervsmand og tidligere medlem af Aarhus Byråd Steen Stavnsbo indstilles til posten som ny formand for Aarhus Letbane I/S
  • 09.02.2018

    Børn kan få hjælp til tænderne i ferien

    Allerede fra næste uge udvider Tandplejen Aarhus åbningstiden i skoleferier. Dermed får børn og unge bedre mulighed for såvel akut behandling af tandskader eller tandpine som almindeligt tandeftersyn i ferietiden. Samtidig får deres forældre bedre mulighed for at være med.
  • 08.02.2018

    Lisbjerg er klar til vokseværk

    Aarhus Byråd godkendte onsdag aften udviklingsplanen for Lisbjerg, som er et af Danmarks største byudviklingsområder.
 
 

Opdateret: 19.9.2016

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code