Gå til sidens indhold
19.04.2017

Første kvalitetsguide til byggeri af almene boliger

Boligforeningerne i Aarhus opfører et stort antal almene boliger i disse år. Det almene boligbyggeri har en lang og stolt tradition for at opføre kvalitetsboliger til alle - og den tradition fortsætter.

Med sin investering i 1.600 nye, almene familieboliger har Aarhus Byråd sendt et klart signal om at ville sikre en by, hvor alle familier skal have råd til at bo, og hvor alle dele af byen har et varieret udbud af boligtyper.

 

Teknik og Miljø har derfor for første gang udgivet en ”Kvalitetsguide til alment nybyggeri”, der skal fungere som et dialogværktøj for drøftelser mellem bygherrer, rådgivere og Aarhus Kommune. Formålet med kvalitetsguiden er at sikre at de mange almene boligbyggerier, der bliver opført de kommende år, får en høj standard og bidrager til byens positive udvikling. 

 

”Det er ikke nok i sig selv at bygge mange almene boliger - vi er også nødt til at have øje for kvaliteten af de boliger, der opføres. De almene boliger kommer til at danne rammen om dagliglivet for mange aarhusianere i mange år fremover, og vi skal huske denne periodes boliger for deres høje standard” siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

 

Kvalitetsguiden inspirerer og sætter fokus på tre hovedtemaer: Fællesskaber, Byrumsaktiviteter samt Arkitektur og Identitetsskabende bebyggelse.

 

Guiden indeholder desuden 10 gode eksempler på nyere almene boligprojekter, der på hver deres vis skaber kvaliteter i byen, og som skaber værdi for de mennesker, der bor og færdes i kvarteret.

 

Læs mere i kvalitetsguide til alment nybyggeri.

Link til denne side

Nyheder

  • 15.02.2018

    Hjælp med at gøre parkerne forårsklare

    Teknik og Miljø bruger de kolde måneder på at gøre Aarhus’ mange parker klar til foråret og aarhusianernes indtog. Alle kan med få klik på mobilen hjælpe arbejdet godt på vej.
  • 14.02.2018

    Kondolencebog på Aarhus Rådhus i anledning af HKH Prins Henriks død

    Byens borgere og gæster har mulighed for at skrive en kondolence-hilsen til Hans Kongelige højhed, på Aarhus Rådhus.
  • 14.02.2018

    Bering-Beder vejen er undervejs

    I næste uge kommer det første synlige bevis på, at arbejdet med Bering-Beder vejen er i gang. Jorden under den 12 km lange strækning skal bl.a. undersøges for mulige arkæologiske skatte.
  • 14.02.2018

    Ved HKH Prins Henriks død:

    Borgmester Jacob Bundsgaard sender kondolence-skrivelse til Kongehuset i anledning af HKH Prins Henriks død.
  • 12.02.2018

    Aarhus Letbane får ny formand

    Den aarhusianske erhvervsmand og tidligere medlem af Aarhus Byråd Steen Stavnsbo indstilles til posten som ny formand for Aarhus Letbane I/S
  • 09.02.2018

    Børn kan få hjælp til tænderne i ferien

    Allerede fra næste uge udvider Tandplejen Aarhus åbningstiden i skoleferier. Dermed får børn og unge bedre mulighed for såvel akut behandling af tandskader eller tandpine som almindeligt tandeftersyn i ferietiden. Samtidig får deres forældre bedre mulighed for at være med.
  • 08.02.2018

    Lisbjerg er klar til vokseværk

    Aarhus Byråd godkendte onsdag aften udviklingsplanen for Lisbjerg, som er et af Danmarks største byudviklingsområder.
  • 08.02.2018

    Fald i andelen af privatskoleelever i Aarhus

    For første gang i nyere tid oplever skolerne i Aarhus Kommune et lille fald i andelen af elever, der går i privatskole. Dermed flader kurven over sivningen af elever fra folkeskole til privatskoler ud for første gang siden 1982.
 
 

Opdateret: 19.4.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code