Gå til sidens indhold
19.12.2017

Redningskranse forbedrer sikkerheden langs åen og havnefronten i Aarhus

TrygFondens redningskranse skaber synlig sikkerhed langs åen og den nye havnefront fra havbanen i nord til Dokk1 og Aarhus Å i syd. Flere af redningskransene er desværre blevet stjålet, og det kan have katastrofale konsekvenser, hvis uheldet er ude.

Aarhus udvikler sig langs vandet, og store dele af byen går fra havnemiljø til havnært bymiljø. Det betyder mere aktivitet tæt på vandet og kræver derfor en ekstra indsats for at indrette et sikkert byrum.

 

”Strækning langs åen er et fantastisk byrum, og vi vil gerne have, at så mange som muligt bruger. Derfor er det helt afgørende, at både aarhusianerne og besøgende kan føle sig trygge, når de færdes langs åen og ved havnefronten,” siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

 

Han er glad for samarbejdet med Østjyllands Brandvæsen, der er kommet med en række anbefalinger til sikkerhedstiltag bl.a. i form af 38 redningskranse, som TrygFonden stiller til rådighed via en fadderaftale, hvor det efter opsætning er Aarhus Kommune, som holder øje med dem.

 

De første kranse blev opsat i sommeren 2017 omkring Dokk1 og Aarhus Å, og de resterende er opsat i starten af december.

Samarbejdet omkring redningskransene fortsætter, så udviklingen af områderne ved vandet sker sikkert. Når nye kajarealer færdiggøres opsættes kransene som en naturlig afslutning på anlægsarbejdet.

 

”Vi er glade for, at være med til at gøre Aarhus mere tryg. Der hænger mere end 7.000 TrygFonden redningskranse rundt om i Danmark, hvor vand og mennesker mødes – parat til at blive brugt, hvis der er brug for det. Det er altid stort, når vi hører, at vores krans har været med til at redde en person,” siger René Højer, programchef i TrygFonden. 

Redningskranse bliver stjålet

Sikkerheden langs vandet er afhængig af, at kransene bliver hængende. Desværre er flere af kransene allerede blevet stjålet, og selvom TrygFonden også stiller erstatningskranse til rådighed, så svækker det sikkerheden.

 

Projektleder ved Østjyllands Brandvæsen Lone Mossin har en bøn til både fulde folk og trofæjægere, der kunne fristes til at tage en krans med hjem eller blot smide den i vandet:

 

”Lad kransene hænge, så vi kan være sikre på, de er på deres plads den dag, der er livsnødvendigt brug for dem. Hvis du ser en tom stang uden krans, så kontakt Østjyllands Brandvæsen eller brug BorgerTip-appen til at orientere kommunen.”

 

Der er tale om mindst fem kranse, som alle er fjernet fra området ved DOKK1.

 

Hjælp til hurtig lokalisering
Flere af redningskransene suppleres i løbet af 2018 med de redningsnumre, som kendes fra de danske kyster. Redningsnumre giver en sikker stedfæstelse af ulykker til hjælp for både brandvæsen, politi og ambulance på steder uden faste adresser.
Redningsnumrene er bestilt ved politiet, og når skiltene med den entydige nummerering er leveret, kommer de til at indgå i det landsdækkende system af redningsnumre, som alarmcentralerne bruger.

 

Kommunen står for løbende at efterse redningskranse og redningsnumre, når de er sat op, som led i den drift der foretages på de havnære arealer.

Link til denne side

Nyheder

  • 20.04.2018

    Lyd lærer publikum om demens

    Fra 1. maj åbner ny lydinstallation i Aarhus, som inddrager publikum i oplevelsen af at have demens. Installationen er skabt af Teater Fluks og en del af deres roste forestilling CTRL+ALT+DEMENS, støttet af Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
  • 19.04.2018

    Har du overvejet at blive frivillig?

    Og vil du være med til at skabe glæde og socialt samvær hos mennesker med psykiske eller fysiske handicap? Så kan du høre mere om at være frivillig til vores FrivilligJobbørs. Det sker den 25. april 2018 om eftermiddagen på DOKK1 – og er et led i Frivillig-hovedstadsåret.
  • 19.04.2018

    60-årige laver mad og spiser sammen

    Selvom du ikke kan svinge gryder og potter kan du deltage i madlavning og lave et fællesskab med andre 60+ i Aarhus. FOF er gået sammen med Aarhus Kommunes initiativ GENLYD.
  • 18.04.2018

    Faglærte skal få flere unge i erhvervsuddannelse

    En ny samarbejdsaftale mellem LO Aarhus og Børn og Unge, Aarhus Kommune, skal få flere folkeskoleelever til at vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse.
  • 18.04.2018

    ARos Danmarks første demensvenlige kunstmuseum

    I et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg, Alzheimerforeningen og ARoS har en række medarbejdere fra museet gennemgået et kursus, hvor de er blevet klædt på med viden og fået konkrete værktøjer til at hjælpe mennesker med demens i forskellige situationer. Det betyder, at ARoS nu er Danmarks første demensvenlige kunstmuseum.
  • 17.04.2018

    Fiasko for udligningsreform koster Aarhus dyrt

    Borgmester Jacob Bundsgaards kommentar til, at regeringen den 17. april har opgivet at gennemføre en udligningsreform.
  • 17.04.2018

    Lad os skabe en bedre by for LGBT-personer

    Aarhus Byråd skal beslutte, om der skal tages skridt til at etablere et LGBT-hus med blandt andet sundhedsinformation og aktiviteter.
  • 13.04.2018

    Ungebyråd i charmeoffensiv på Aarhus-skoler

    Børne- og ungebyrådet i Aarhus sender i den kommende uge for første gang en flok engagerede ungdomspolitikere på forårs-charmeoffensiv på en række aarhusianske folkeskoler.
 
 

Opdateret: 21.12.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code