Gå til sidens indhold
Moesgaard Allé med 20 år gamle træer
16.06.2017

Nye træer og bredere alle til Moesgaard

En ambitiøs og tidssvarende plan for Moesgaard Allé er nu klar. Løsningen vil fremtidssikre adgangsvejen for de hundredetusindevis af besøgende til museet i de naturskønne omgivelser.

Siden Moesgaard Museum åbnede sin nye museumsbygning i 2014 er antallet af besøgende firdoblet, og Moesgaard Allé har derfor lagt asfalt til et voksende antal biler. Derfor er der nu lagt op til at udvide alléen, så museets besøgende får en bedre og mere sikker vej. Samtidig vil der blive plantet nye træer. Træerne, som bliver plantet, er 20 år gamle. Dermed vil der fra begyndelsen være en fornemmelse af at køre på en allé.

 

”Løsningen, vi vælger at fremlægge for byrådet, er den mest ambitiøse og fremtidssikrede af de valgmuligheder, der er blevet undersøgt i VVM-redegørelsen. Den løser de trafikale udfordringer bedst muligt, og så tager den samtidig hensyn til de store kulturmiljømæssige og landskabelige interesser, der er i området,” siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø.

 

Den anbefalede løsning er på Magistratens dagsorden d. 19. juni og er baseret på en udvidelse af Moesgård Allé fra de nuværende ca. 4 meter til en bredde på 6,5 meter, så der kan køre dobbeltrettet biltrafik. Syd for vejen etableres en rekreativ sti, der i vest forbinder den eksisterende sti langs Oddervej og i øst den planlagte sti syd for alléen til Bispelundsvej.

 

Løsningen betyder samtidigt, at de eksisterende seljerøntræer langs alléen bliver fældet. Det er vurderet, at træerne er så gamle og syge, at de maksimalt kan blive stående i 10-20 år. Ved en total genetablering af træerne kommer man problemerne i forkøbet og skaber på lang sigt en homogen og ensartet allé med en markant bedre helhedsoplevelse i forhold til den nuværende situation.

 

På Moesgaard Museum glæder man sig over udsigten til en ny allé.

 

”Vi er på Moesgaard Museum meget glade for den løsning, der bliver lagt op til. Vi har igennem de seneste år haft rigtigt mange gæster, og langt de fleste har skullet ned ad en meget smal vejbane for både gående og bilister. Den foreslåede løsning for alléen vil sikre, at de besøgende får en let og tryg vej ind til museet, og samtidig fastholder den herregårdslandskabets hovedlinjer med alléen ned til det gamle Moesgaard. Så jeg synes, vi får en løsning, der er optimal både for vores besøgende og for de værdier, der ligger i landskabet omkring Moesgaard,” siger Mads Kähler Holst, direktør, Moesgaard Museum.

 

Forslaget til den nye Moesgaard Allé skal i første omgang skal sendes i offentlig høring. Efter den offentlige høring og efterfølgende byrådsbehandling skal der indledes en dialog med Fredningsnævnet om det endelig forslag. Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvordan nævnet vil forholde sig til forslaget, og hvor lang tid behandlingen kan tage.

 

Fakta

- Det årlige besøgstal på museet var før den nye bygning ca. 125.000, hvor der var forventninger om en stigning op til 200.000. Besøgstallet har det første år efter åbningen af Ny Moesgård rundet 500.000 gæster. Forventningerne er nu, at besøgstallet falder lidt i de kommende år.
- I VVM-redegørelsen er fem forslag blevet undersøgt og vurderet i forhold til at kunne afvikle trafikken hensigtsmæssigt og deres indvirkning på miljøet.

Link til denne side

Nyheder

  • 27.06.2017

    Aarhus øger fokus på underernæring hos ældre

    Et forsøg med madkurv med hjem fra hospitalet betyder, at Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital øger samarbejdet for at mindske underernæring hos ældre.
  • 26.06.2017

    Kom til Deleøkonomisk Folkemøde 2017

    Aarhus er forsøgsby for deleøkonomi i 2017. I den forbindelse afholdes Deleøkonomisk Folkemøde den 21. august på Søren Frichsvej 20 i Aarhus C.
  • 23.06.2017

    Nyt liv til populært hjørne

    Et projekt med grønne taghaver og en blanding af erhverv og boliger færdiggør hjørnet mellem Nørregade og Nørrebrogade.
  • 23.06.2017

    Øget indsats over for social dumping

    Stikprøvekontroller, skærpede retningslinjer og øget opfølgning skal fremover sikre, at leverandører overholder de arbejds- og uddannelsesklausuler, Aarhus Kommune typisk stiller på f.eks. bygge- og anlægsområdet.
  • 21.06.2017

    Aarhus er nordisk mester i hotel-vækst

    En bevidst strategi om at få flere hoteller og turister til Aarhus har ført til rekordstigning i antal overnatninger.
  • 21.06.2017

    Spejdere på plejehjem

    Et plejehjem i Aarhus får mere liv i haven, når den lokale spejdergruppe efter sommerferien flytter deres møder ind i en ny hytte i plejehjemmets sansehave. Håbet er, at mødet mellem børn og ældre vil kunne hive op i de gamle spejderværdier om at hjælpe hinanden.
  • 21.06.2017

    Ældre skal også finde hjem i fremtiden

    Boligplan: Flere borgere i Aarhus betyder også større behov for flere pladser på plejehjem. Aarhus Kommune sender boligplan i høring og vil bygge tre nye plejehjem.
  • 21.06.2017

    Bundsgaard: Aarhus rykker tættere på Grønland

    Den grønlandske nationaldag fejres i Aarhus med nyheden om at Aarhus styrker sin tilknytning til Grønland ved i fremtiden at være den centrale udskibningshavn for Grønland
 
 

Opdateret: 16.6.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter