Gå til sidens indhold
16.05.2017

Amtssygehuset på vej mod en børnevenlig og mangfoldig bydel

To arkitektfirmaer er valgt som rådgivere i den kommende proces med at udvikle Amtssygehuset til en ny bydel.

Tegnestuen Vandkunsten bliver tilbudt opgaven som hovedrådgiver, mens Sleth A/S bliver tilbudt opgaven som underrådgivere på opgaven med at udvikle Amtssygehuset til en børnevenlig og mangfoldig bydel.

 

Tre tværfaglige teams afleverede i begyndelsen af marts hver sit forslag til en udviklingsplan for Amtssygehuset i Tage-Hansens Gade. Efter halvanden måneds omfattende evalueringsarbejde med bidrag fra både borgere og fagspecialister har Aarhus Kommune nu besluttet at tilbyde de to arkitektfirmaer roller som rådgivere i arbejdet med den endelige udviklingsplan.

 

Rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz ser frem til det videre arbejde med planen.

 

”Vi er nu kommet et skridt nærmere en endelig plan for omdannelsen af Amtssygehuset, men vi er ikke i mål endnu. Jeg glæder mig derfor til den kommende proces, hvor vi sammen skal skabe det bedste grundlag for at udvikle en ny mangfoldig, bæredygtig og børnevenlig bydel,” siger han.

 

Der er i forbindelse med evalueringerne lagt vægt på at få skabt en sammenhængende bydel på amtssygehusgrunden. Et af de bærende elementer bliver flere og bedre vej- og gangforbindelser, hvilket bl.a. skal sikres ved at skabe en åbning gennem den centralt beliggende sengebygning. Der sker desuden en bearbejdning af den urbane park, foreslået af Vandkunsten, som trækkes gennem sengebygningen ind i den nordlige del af området og skaber et grønt knudepunkt, der er tilpasset områdets størrelse og karakter.

 

For at skabe den bedste bearbejdning af områdets udfordrende terrænforhold med store højdeforskelle skal områdets sydlige del bestå af en lavere bebyggelse, som sikrer udsigten fra de kommende boliger i sengebygningen, mens den nordlige del bliver præget af en mere klassisk karréstruktur. Flere borgere udtrykte i evalueringen bekymring for højden af byggeriet langs Viborgvej, og det er derfor besluttet, at karréerne her bliver maksimalt seks etager. De to delområders forskellige karakter skal sikre en mangfoldig sammensætning af boligtyper til de kommende ca. 2.500 beboere. Der er lagt op til, at ca. 20 pct. af boligerne bliver almene boliger.

 

De to forslag fra Sleth og Vandkunsten bliver nu bearbejdet til en samlet udviklingsplan, og en række forhold skal belyses yderligere. Der vil bl.a. blive nedsat et borgerpanel af potentielle tilflyttere i form af f.eks. børnefamilier, som skal være med til at diskutere udviklingsplanen. Første udkast til den endelige udviklingsplan forventes at ligge klar til efteråret, hvor aarhusianerne vil få mulighed for at kommentere planen, inden den bliver fremlagt til vedtagelse i byrådet.

 

Fakta

De tre forslag til en udviklingsplan for Amtssygehuset kan læses i deres helhed på www.aarhus.dk/amtssygehuset.

Link til denne side

Nyheder

  • 20.04.2018

    Lyd lærer publikum om demens

    Fra 1. maj åbner ny lydinstallation i Aarhus, som inddrager publikum i oplevelsen af at have demens. Installationen er skabt af Teater Fluks og en del af deres roste forestilling CTRL+ALT+DEMENS, støttet af Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.
  • 19.04.2018

    Har du overvejet at blive frivillig?

    Og vil du være med til at skabe glæde og socialt samvær hos mennesker med psykiske eller fysiske handicap? Så kan du høre mere om at være frivillig til vores FrivilligJobbørs. Det sker den 25. april 2018 om eftermiddagen på DOKK1 – og er et led i Frivillig-hovedstadsåret.
  • 19.04.2018

    60-årige laver mad og spiser sammen

    Selvom du ikke kan svinge gryder og potter kan du deltage i madlavning og lave et fællesskab med andre 60+ i Aarhus. FOF er gået sammen med Aarhus Kommunes initiativ GENLYD.
  • 18.04.2018

    Faglærte skal få flere unge i erhvervsuddannelse

    En ny samarbejdsaftale mellem LO Aarhus og Børn og Unge, Aarhus Kommune, skal få flere folkeskoleelever til at vælge en erhvervsrettet ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse.
  • 18.04.2018

    ARos Danmarks første demensvenlige kunstmuseum

    I et tæt samarbejde mellem Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg, Alzheimerforeningen og ARoS har en række medarbejdere fra museet gennemgået et kursus, hvor de er blevet klædt på med viden og fået konkrete værktøjer til at hjælpe mennesker med demens i forskellige situationer. Det betyder, at ARoS nu er Danmarks første demensvenlige kunstmuseum.
  • 17.04.2018

    Fiasko for udligningsreform koster Aarhus dyrt

    Borgmester Jacob Bundsgaards kommentar til, at regeringen den 17. april har opgivet at gennemføre en udligningsreform.
  • 17.04.2018

    Lad os skabe en bedre by for LGBT-personer

    Aarhus Byråd skal beslutte, om der skal tages skridt til at etablere et LGBT-hus med blandt andet sundhedsinformation og aktiviteter.
  • 13.04.2018

    Ungebyråd i charmeoffensiv på Aarhus-skoler

    Børne- og ungebyrådet i Aarhus sender i den kommende uge for første gang en flok engagerede ungdomspolitikere på forårs-charmeoffensiv på en række aarhusianske folkeskoler.
 
 

Opdateret: 16.5.2017

Afdeling: Borgmesterens Afdeling

Send kommentar: Kommunikation

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code