Gå til sidens indhold
16.05.2017

Nye veje til flere kulturjob

Hollandsk opera, polsk film og dansk artisteri. Musik, international videndeling og andre spontane events. Der bliver nok at opleve, når Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus inviterer til HollyWoodge Knowledge Bazar i Turbinehallen den 18. maj.

HollyWoodge er et internationalt metodeudviklingsprojekt, der afdækker, hvordan iværksættere, virksomheder og kommuner kan skabe job i krydsfeltet mellem kultur og erhvervsliv. Målet er større viden om, hvordan unge kan omsætte deres kreativitet og konkrete ideer til en holdbar levevej, enten som selvstændig eller ansat.

 

”Kulturhovedstaden handler om andet end store, kulturelle oplevelser. Vi skal også bruge 2017 til at blive klogere på, hvordan vi kan bruge kulturlivet i en større sammenhæng. Med HollyWoodge gentænker vi indsatsen for unge ledige og ser på, hvordan samspillet mellem kultur, iværksætteri og erhvervsliv kan give job. Projektet skal vise nye veje i jobindsatsen for unge med evner og interesse for de kreative fag. På den måde anlægger projektet med et perspektiv, der rækker ud over kulturåret,” siger Thomas Medom, der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

 

HollyWoodge Knowledge Bazar er kulminationen på projektet, der har været i gang i tre år. Deltagere kommer fra Lodz i Polen, Rotterdam i Holland, Hull i England samt Aarhus, hvor Gøglerskolen, Aarhus Produktionsskole, Aarhus Filmværksted og andre kulturentreprenører indgår i projektet. Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus er tovholder.

 

Lene Øster, som er regional ansvarlig hos Fonden Aarhus 2017, siger: ”Hollywoodge har været en del af 2017 programmet lige fra starten. Projektet er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi med Aarhus 2017 bringer kulturen i spil i forhold til nogle af de udfordringer, vi som samfund står overfor. Det er udfordringer, vi deler med resten af Europa, og derfor giver det også rigtig god mening, at Aarhus har udviklet metoden i partnerskab med Lodz, Hull og Rotterdam."

 

På HollyWoodge Knowledge Bazar vil projektets resultater vil blive præsenteret på alternative måder og som optakt til drøftelser, videndeling og videreudvikling. Pressen er velkommen under hele arrangementet. Offentligheden har adgang fra kl. 14.00.

 

Læs programmet (åbner i nyt vindue)

 

Navnet HollyWoodge er afledt af den polske by, Lodz, der deltager i projektet. Lodz udtales nemlig ”woodge”. De øvrige, deltagende byer er Rotterdam i Holland, Hull i England, foruden Aarhus. De fire byer står over for mange af de samme udfordringer, når det gælder beskæftigelse.

Link til denne side

Nyheder

  • 23.09.2017

    Kommentar fra borgmester Jacob Bundsgaard vedr. Aarhus Letbane

    "Jeg er naturligvis dybt skuffet over, at uenigheder mellem Trafikstyrelsen og Aarhus Letbane har ført til, at letbanen ikke kan åbne som planlagt", siger borgmesteren.
  • 22.09.2017

    Løft til psykiatrien glæder rådmanden

    Psykiatrihus, psykologhjælp og flere pladser på botilbud til psykisk sårbare er alle elementer i budgetforliget, der sikrer et tiltrængt løft til socialpsykiatrien i Aarhus, og det glæder Social- og Beskæftigelsesrådmand, Thomas Medom.

  • 22.09.2017

    Forligspartierne satser på intensiv jobindsats

    Resultaterne med investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet er så gode, at forligspartierne bag årets budgetforlig har valgt at styrke indsatsen med 15 mio. kr. De ekstra midler skal understøtte den håndholdte indsats, som hjælper de svageste ledige tilbage på arbejdsmarkedet.
  • 22.09.2017

    Medom Vi har kæmpet for den sociale sammenhængskraft

    Overskrifterne for årets budgetforlig er de store anlægsinvesteringer. Men for Social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) er det investeringerne i byens borgere, som har været afgørende i forhandlingerne.
  • 22.09.2017

    Millioner til en bedre by

    Et næsten samlet byråd står bag store investeringer i et grønnere Aarhus og en bedre infrastruktur.
  • 22.09.2017

    Nu begynder arbejdet på at sikre Aarhus et nyt stadion

    Partierne bag budgetforliget har afsat 2 mio. kr. til en analyse af muligheden for et nyt stadion.
  • 22.09.2017

    Eskelund bliver byens nye koncert- og eventplads

    Budgetforligspartierne har afsat 10 millioner kroner til at igangsætte arbejdet med at gøre Eskelund klar til at huse store koncerter og festivaler.
  • 22.09.2017

    Markant løft til idrætten i Aarhus

    Nye kunstgræsbaner, penge til genopretning og en et krav om at idrætsfaciliteter tænkes ind i fremtidig byudvikling og skolebyggerier er nogle af de tiltag, der skal sikre, at det stigende pres på kommunens idrætsfaciliteter mindskes.
 
 

Opdateret: 16.5.2017

Afdeling: Sociale Forhold og Beskæftigelse

Send kommentar:  

Telefon: 89 40 20 00

 
 
 

Tip en ven

Her kan du tippe en ven om siden





CAPTCHA
Change the CAPTCHA codeSpeak the CAPTCHA code
 

Det sker i Aarhus 2017

Aarhus og Region Midtjylland
er Europæisk Kulturhovedstad.
Kom og vær med!

Se vores aktiviteter